Underviser til madlavningskursus: Asiatisk mad

FOF Køge Bugt

З Jobnet

Madlavningsunderviser med ekspertise i det asiatiske køkken søges til FOF Køge Bugt. Vi laver aftenskolekurser i ni kommuner på Sjælland og Bornholm.

Er du en erfaren madunderviser, der leder efter et sted at dele din passion for madlavning og vil inspirere vores søde og nysgerrige kursister til at lave mere god mad?

Vi søger ny madlavningsunderviser, der kan dele madglæde med vores kursister på madlavningskurser og -workshops.

Vi oplever især en interesse i det asiastiske køkken og leder efter dig, der har en ekspertise her. Ja, vi ved at det er ret bredt formuleret. Men fortæl os, hvad du vil undervise i: Om det er sushi, ramen, dumplings eller thai-supper - skriv til os, hvad du er bedst til.

Vi laver kurser i Køge, Greve, Solrød, Stevns, Lejre, Egedal, Roskilde, Ishøj og på Bornholm.

Du kommer med gode ideer og er selv med til at sætte retningen for, hvilke typer madkurser vi udbyder sammen med dig, og hvor de skal foregå.

Vigtig viden:

  • Du bliver timelønnet jf. Folkeoplysningsloven, og vi aftaler timerne sammen.

Kontakt os endelig, hvis følgende passer på dig – vi går op i personligheder, ikke formfuldendte ansøgninger:

Vi leder efter dig der:

  • kan undervise i de grundlæggende teknikker inden for asiatisk madlavning,

  • kan inspirere andre til at komme i gang – uanset ståsted

  • tror på at vi lærer nye ting bedst, når vi gør det i et rart og hyggeligt fællesskab

  • kan pirre kursisternes nysgerrighed og lyst til at udfolde sig i køkkenet.

En del af vores passionerede team

Som underviser hos FOF Køge Bugt får du en nøgleposition i vores arbejde, og du er med til at sikre, at vores kursister får den bedste oplevelse.

Vi tilbyder et spændende og givende job i en stærk virksomhed præget af samarbejde, fællesskab og utrættelig lyst til at tilbyde folkeoplysende undervisning for alle, uanset forudsætning.

Vores kursister kommer igen år efter år – både på grund af undervisningen og det varme fællesskab, der opstår, når man lærer noget sammen. Og vores undervisere har det på samme måde. Bare i år har vi fejret 10, 20, 25 og 30 års jubilæer mere end ti gange blandt vores undervisere.

Som underviser i FOF Køge Bugt ansættes du på timebasis, og aflønningen sker jf. folkeoplysningsloven. Lønnen beregnes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning til fagkonsulent Maria Ditlev Rosenvinge på mdr@fof.dk. Du er også meget velkommen til at kontakte Maria på mail med spørgsmål, inden du søger.

Giv endelig også et praj, hvis du kender en der vil passe til stillingen

Це оголошення від FOF Køge Bugt взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для FOF Køge Bugt? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (25955811)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від FOF Køge Bugt
Відгукнутися на сайті компанії