Engageret kok eller erfaren køkkenassistent der er vild med klassikere
Lyngby-Taarbæk KommuneKongens Lyngby
Meyers Contract Catering A/S, Meyers Kantiner
Vil du omsætte gastronomiske ambitioner til velsmagende måltider og nye vaner i kantiner? Hos Meyers søger vi en gastronomisk udvikler med stærkt madhåndværk, solid driftsforståelse og lyst til at skabe resultater sammen med andre.
I Meyers tror vi på, at god mad kan gøre en forskel. Vi arbejder med sæsonens råvarer, høj faglighed og et ønske om at gøre vores madkultur rigere, grønnere og mere velsmagende. For at lykkes med den ambition skal vi hele tiden udvikle os kulinarisk og sikre, at nye idéer og løsninger bliver omsat til praksis i køkkenerne – i tæt samspil med de medarbejdere, der skal føre dem ud i livet.
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi deler viden, udvikler vores håndværk og hjælper hinanden med at lykkes. Du får en varieret hverdag og mulighed for at sætte dit præg på gastronomien i Meyers Kantiner.
Fra gastronomisk idé til praksis
Som en del af gastroholdet arbejder du tæt sammen med køkkenchefer, kundechefer, Indkøb og Meyers Madhus. Sammen med Madhuset er du med til at sætte den faglige retning og omsætte den til koncepter og initiativer, der fungerer i kantinernes hverdag.
Meyers’ faglige kodeks er dit afsæt for arbejdet med velsmag, grøn gastronomi, ansvarlige råvarevalg og værtskab. Du udvikler og afprøver idéer og står sammen med medarbejderne i køkkenet, hvor smag, kvalitet, økonomi og drift skal hænge sammen.
Dine vigtigste opgaver
Vi forestiller os, at du
Du har en gastronomisk baggrund og solid praksiserfaring fra professionelle køkkener, gerne kantiner. Måske er du kok, køkkenchef, underviser eller gastronomisk rådgiver i dag.
Du har gastronomisk overskud og kan formidle din viden klart og engagerende. Du forstår køkkenets økonomi og arbejdsgange og finder løsninger, der passer til hverdagen.
Du arbejder selvstændigt og struktureret, skaber tillid og får mennesker med dig – også når nye vaner udfordrer de gamle. Frem for alt får du energi af at se andre lykkes.
Du behøver ikke være specialist i alt. Vi er nysgerrige på, hvilke styrker du kan tilføre holdet.
Når du lykkes i rollen
Din indsats kan mærkes, når køkkenteams selvstændigt arbejder videre med det, I har sat i gang. Forbedringerne holder i hverdagen, og gode løsninger bliver delt og brugt på tværs af kantinerne.
Har du lyst til at være med?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Send dit CV senest den 7. december 2026, hvor der er ansøgningsfrist. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pia Boye Pedersen, Client Development Director på pibo@meyers.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Meyers
I Meyers har vi i mere end 30 år arbejdet for at gøre den danske madkultur rigere, grønnere og mere velsmagende. Vi tror på, at mad kan mere end at mætte. Den kan samle mennesker, skabe begejstring og være med til at forandre verden omkring os.
Med rødder i det nordiske køkken og en stor kærlighed til råvarer, håndværk og værtskab arbejder vi hver dag for at skabe gode madoplevelser med omtanke for både mennesker og planeten. Vi driver blandt andet kantiner, restauranter, teambuilding, events og bagerier og bidrager til forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.
I 2023 blev Meyers B Corp-certificeret som en anerkendelse af vores arbejde med social og miljømæssig ansvarlighed og gennemsigtighed.
Hos os er der plads til forskellige mennesker, erfaringer og perspektiver. Vi tror på, at forskellighed gør os dygtigere, og vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset baggrund, køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap.
Це оголошення від Meyers Contract Catering A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для Meyers Contract Catering A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
Lyngby-Taarbæk KommuneKongens Lyngby
Danmarks LærerforeningKongens Lyngby
MeyersKøbenhavn N
ISS A/SKøbenhavn V
Mona130 ApSSøborg
NoHo, Nordic Hospitality Partners DK A/SKøbenhavn V
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…