Leder af læringsmiljøpædagogerne på Dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune

Gentofte Kommune

З Jobnet

Vil du stå i spidsen for en stærk faglig indsats for børn i udsatte positioner på dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune? Har du erfaring med ledelse, facilitering og tværfagligt samarbejde, og motiveres du af at skabe de bedst mulige rammer for både medarbejdere og dagtilbud? Så er stillingen som leder af læringsmiljøpædagogerne måske noget for dig.

En central rolle i en ny organisering

Gentofte Kommune er i gang med en omlægning af Børnevisitationen på dagtilbudsområdet, hvor ressourcer og en del af beslutningskompetencen på visitationsområdet fremover skal placeres mere decentralt i lokale ledernetværk. Den nye organisering er fortsat under udvikling, og som leder af læringsmiljøpædagogerne, bliver du en vigtig medspiller i at omsætte modellen i praksis. Den endelige model er endnu ikke endeligt fastlagt, og du skal derfor kunne trives i en udviklingsproces og bidrage aktivt til at skabe tydelige og fagligt bæredygtige rammer for den kommende organisering.

Som leder af læringsmiljøpædagogerne har du personale- og ledelsesansvaret for vores ca. 20 læringsmiljøpædagoger, som arbejder på tværs af kommunens dagtilbud. Du har ansvaret for at koordinere og fordele opgaverne med fokus på at styrke den faglige indsats omkring børnene, herunder hvordan medarbejdere og ledere skaber de bedst mulige udviklingsbetingelser for børnene. Samtidig har du ansvaret for at lede og kvalificere indsatserne lokalt, så beslutninger træffes på et veloplyst grundlag og med afsæt i høj faglig kvalitet.

Vi forestiller os, at du får en central rolle i samarbejdet med de lokale netværk bestående af dagtilbudsledere. Her skal du facilitere de faglige drøftelser i forhold til læringsmiljøpædagogernes indsatser, understøtte videndeling mellem lederne og sikre, at netværkene bringer viden, erfaringer og perspektiver på tværs af dagtilbuddene i spil. Du skal være med til at styrke netværkenes fælles kapacitet til at udvikle den pædagogiske praksis og inkluderende læringsmiljøer, herunder ansvaret for koordinering.

Dit ledelsesansvar

Som leder af læringsmiljøpædagogerne skal du skabe et trygt og professionelt fagligt rum, hvor ledere og fagpersoner har tillid til at dele udfordringer og sammen undersøge, hvordan den pædagogiske praksis og læringsmiljøerne kan udvikles. Du skal sikre, at relevante perspektiver bringes i spil, og at dialogen er respektfuld, undersøgende og rettet mod at styrke personalets handlemuligheder i praksis.

Du skal sikre en løbende faglig udvikling af læringsmiljøpædagogerne. Du er ansvarlig for at sikre, at de pædagogiske ressourcer anvendes målrettet og kvalificeret til at skabe gode rammer for børnene. Du har ansvaret for at vurdere og prioritere anvendelsen af forstærkede indsatser. Vi vil sikre, at indsatserne tildeles på et fagligt begrundet grundlag, hvor der er sammenhæng mellem børnenes behov, dagtilbuddets forudsætninger og den forventede effekt. Du har et særligt ansvar for at sikre en sammenhængende og fagligt kvalificeret overgang til den centrale visitation, hvis et barns behov vurderes at ligge ud over de indsatser, der kan iværksættes lokalt.

Du har det løbende overblik over anvendelsen af ressourcerne, herunder hvor ressourcerne er placeret, indsatsens varighed samt de opstillede mål for indsatsen. I samarbejde med netværket prioriterer du ressourceanvendelsen og følger op på, om indsatserne understøtter den ønskede udvikling.

Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant pædagogisk eller psykologfaglig uddannelsesbaggrund samt solid ledelses- og praksiserfaring.
  • Har indgående kendskab til dagtilbudsområdet og arbejdet med børn i udsatte positioner.
  • Kan facilitere komplekse faglige drøftelser og skabe konstruktive samarbejder.
  • Har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte faglige vurderinger til tydelige beslutninger.
  • Er optaget af at skabe læring, kvalitet og fælles retning på tværs af dagtilbud.
  • Vi ser gerne, at du har en Diplom i ledelse eller er indstillet på at tage en.

Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med ledelsen i Dagtilbud og tværfaglige samarbejdspartnere. Du refererer til Dagtilbudschefen, mens den daglige ledelse varetages af den pædagogiske leder.

Vil du vide mere?

Vi inviterer til et online informationsmøde den 19. november kl. 16:00-16:30. Her kan du høre mere om stillingen og stille spørgsmål. Deltagelse er frivillig og har ingen betydning for rekrutteringsprocessen.

Ansøgning og proces

Første samtalerunde: torsdag den 26. november 2026

Anden samtalerunde inkl. test og case: mandag den 7. december 2026

Tiltrædelse: 1. februar 2027 eller snarest muligt

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst. Vi indhenter børne- og straffeattest som en del af ansættelsesproceduren.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via den digitale ansøgningsformular.

Це оголошення від Gentofte Kommune взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Gentofte Kommune? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (19438414)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Gentofte Kommune
Відгукнутися на сайті компанії