Børnehusleder til GnistenEt børnehus med høje faglige ambitioner søger en ny leder pr. 1. februar 2027.Hvem er vi?Gnisten er et børnehus for børn i alderen 0-6 år og ét af otte børnehuse i Områdeinstitution Grønnemose i Gladsaxe Kommune.
Du bliver leder for et hus med engagerede og fagligt stærke medarbejdere og ca. 70 skønne børn.
I Gnisten arbejder vi med børns medbestemmelse som et grundlæggende afsæt for vores pædagogiske praksis. Det afspejler sig i vores læringsmiljøer, relationer og organisering af hverdagen. Det er en praksis, vi gennem flere år har udviklet i fællesskab, og som vi fortsat er nysgerrige på at kvalificere.
Vi er et hus med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab, og det er vigtigt for os, at vores kommende leder har lyst til at engagere sig i huset og investere sig i fællesskabet. Samtidig ønsker vi en leder, der med faglig nysgerrighed kan bidrage med nye perspektiver, stille spørgsmål til vores praksis og inspirere os til fortsat udvikling.
I Gnisten skaber vi plads til leg, fordybelse, nysgerrighed, høje grin og stærke relationer. Det gælder både børn og voksne.
En del af et stærkt ledelsesfælleskabBørnehuset Gnisten er en del af Områdeinstitution Grønnemose, der består af otte børnehuse. Du refererer til områdelederen og bliver en del af et engageret, ambitiøst og forpligtende lederfællesskab, hvor sparring, fælles ansvar og faglig udvikling vægtes højt. Som leder står du ikke alene. Du kan forvente tæt faglig sparring, tydelige forventninger og en områdeleder, der understøtter din ledelsespraksis gennem dialog, feedback og refleksion.
Din ledelsesopgaveSom børnehusleder refererer du til områdelederen og har det overordnede ansvar for den pædagogiske, personalemæssige, økonomiske og organisatoriske ledelse af huset.
Vi ønsker en leder, der leder med tillid, nærvær, tydelighed og faglighed. En leder, som er synlig i hverdagen, skaber retning og følgeskab og understøtter medarbejdernes trivsel, udvikling og faglige refleksion.
I Gladsaxe Kommune arbejder vi med en fælles faglig ramme og didaktisk tilgang med fokus på zonen for nærmeste udvikling - både for det enkelte barn og for børnefællesskabet. Læs mere om det her:
Læringsbibliotek i dagtilbudVi forestiller os, at du- har stærk pædagogfaglig indsigt og kan lede gennem faglighed
- har erfaring med at facilitere udviklingsprocesser, der styrker kvaliteten i praksis
- er nysgerrig og undersøgende i din tilgang til ledelse
- er tydelig og beslutningsdygtig og formår at skabe følgeskab
- arbejder systematisk med arbejdsmiljø, relationer og samarbejde
- har en ledelsesuddannelse eller anden relevant videreuddannelse - eller lyst til at tage den
Hos os får du- et hus med et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
- engagerede medarbejdere med høj faglighed og stor lyst til udvikling
- en aktiv og engageret forældregruppe
- skønne børn, som hver dag minder os om, hvorfor vores arbejde er vigtigt
- et stærkt områdeledelsesteam med høj grad af tillid og ansvar
- en grundig opstart og mentorordning
- netværk og fagligt fællesskab med andre ledere
- en kommune med høje ambitioner på børneområdet
Praktisk informationTiltrædelse: 1. februar 2027
Arbejdstid: Fuldtid
Arbejdssted: Børnehuset Gnisten, Søborghus Alle 23, 2860 Søborg
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende lederoverenskomst og forhåndsaftale med BUPL
FristTorsdag den 19. november 2026
Samtaler: tirsdag den 2. december 2026
KontaktDu er velkommen til at kontakte områdeleder Sanne Kaarslev Dam på telefon 29 43 10 43 eller mail
sankaa@gladsaxe.dk.For rundvisning kontakt konstitueret børnehusleder Stine Krogsholt Hansen på 23 24 39 42.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.