Stærkstrømsingeniør til rådgivende ingeniørfirma

INGENIØRFIRMAET J&P A/S

З Jobnet

Hos Ingeniørfirmaet J&P A/S i Holbæk søger vi en stærkstrømsingeniør, som vil arbejde med projektering, tekniske beregninger og el-tekniske løsninger i en rådgivende rolle. Du bliver en del af projekter på tværs af boliger, erhverv og industri, og du får plads til at bringe din faglighed i spil fra første dag. 

Om J&P 

Vi er et familieejet rådgivende ingeniørfirma med base i Holbæk. Siden 1999 har vi leveret rådgivning, og i dag er vi 45 medarbejdere. Vi er store nok til at løse komplekse projekter, men stadig små nok til, at vi kender hinanden.  

Hos J&P bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, fra konstruktioner og brand til bæredygtighed, miljø, el og HVAC. Det betyder, at du ikke sidder alene med dine løsninger, men altid har kolleger at sparre med.  

Vi arbejder med både mindre opgaver for private og komplekse projekter inden for etagebyggeri, erhverv og industri. Fælles for dem alle er, at vi tager ansvar for hele processen, fra de første idéer til den færdige løsning. 

Du kan læse om et af vores mange projekter her. 

Om stillingen

Som stærkstrømsingeniør følger du projekterne tæt, fra beregning og projektering til koordinering med kunder og samarbejdspartnere. Du er med til at sikre, at løsningerne fungerer i praksis og lever op til gældende krav. 

Du bliver en del af et team på syv kolleger i vores installationsafdeling, hvor vi arbejder med VVS, køling, el, ventilation og indeklima. 

Dine opgaver bliver blandt andet: 

  • Projektering og dimensionering af stærkstrømsinstallationer  

  • Projektering af forsyningsanlæg og andre el-tekniske løsninger 

  • Tekniske beregninger og dokumentation 

  • Kvalitetssikring og optimering af løsningerne 

  • Sikring af, at gældende lovgivning og standarder overholdes 

  • Projektmøder og tværfaglig koordinering 

  • Dialog med bygherrer, entreprenører og øvrige rådgivere gennem projektets faser 

Din profil 

Du motiveres af tekniske løsninger og af at skabe velfungerende rammer for dem, der bruger bygningerne. Du kan lide at fordybe dig i detaljen, du er god til at samarbejde, og du har en praktisk forståelse for, hvordan løsningerne skal fungere i virkeligheden. 

Vi forestiller os, at du: 

  • Er uddannet stærkstrømsingeniør eller har en tilsvarende baggrund 

  • Har kendskab til tekniske beregninger og dokumentation 

  • Gerne har erfaring med PC Schematic 

  • Arbejder struktureret og holder fokus på kvalitet 

  • Trives i samarbejde på tværs af fagligheder 

  • Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling 

Hvad kan du forvente hos os? 
Som familieejet virksomhed lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej til beslutninger, og hvor vi kender hinanden godt. For os handler en god arbejdsplads også om stærke relationer og om at skabe en hverdag, hvor man trives og har lyst til at komme. Det arbejder vi med hver dag, og det afspejles også i vores medarbejderes vurdering af J&P. I 2026 blev vi nemlig nr. 3 i kategorien 20-49 medarbejdere, da Great Place to Work kårede Danmarks Bedste Arbejdspladser. 

Hos os får du:  

  • Et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde og en uformel tone  

  • Et tilrettelagt onboardingforløb og en fast kollega, der tager imod dig, når du starter  

  • 6 ugers ferie årligt (5 feriefridage ud over den almindelige ferie), omsorgsdage, betalt frokostpause, sundhedsforsikring, pension og stærke barselsvilkår 

  • Fælles morgenmad og frokostordning   

  • Moderne og hyggelige kontorfaciliteter  

  • Sociale arrangementer som sommerfest, fredagsbar, julefrokost og firmarejse til en ny destination i Europa hvert andet år   

Praktisk information  

  • Fuldtidsstilling med opstart d. 1. februar 2027 eller tidligere, hvis muligt  

  • Arbejdssted: Holbæk med nem adgang til motorvej og gode parkeringsmuligheder  

  • Stillingen forudsætter fysisk fremmøde på vores kontor i Holbæk, da vi prioriterer det tætte samarbejde i hverdagen. Det er derfor ikke muligt at arbejde hjemmefra.  

Er du klar til at blive en del af J&P?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Kirkegaard, på telefon +45 31 17 85 13 eller mail maria@jogp.dk. 

Send din ansøgning og dit CV til maria@jogp.dk senest den 29. november 2026. Vi holder samtaler løbende. 

Opfylder du ikke alle kravene? Så vil vi alligevel gerne høre fra dig. Har du den rette indstilling, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig, er du måske netop den, vi leder efter. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Це оголошення від INGENIØRFIRMAET J&P A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для INGENIØRFIRMAET J&P A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (35241582)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від INGENIØRFIRMAET J&P A/S
Відгукнутися на сайті компанії