Stærkstrømsingeniør til rådgivende ingeniørfirma
INGENIØRFIRMAET J&P A/SHolbæk
Hos Ingeniørfirmaet J&P A/S i Holbæk søger vi en HVAC-ingeniør, der vil arbejde med projektering, tekniske beregninger og løsninger inden for varme, ventilation, køling og indeklima. Du bliver en del af projekter inden for både bolig, erhverv og industri, hvor du får mulighed for at fordybe dig i de tekniske løsninger og følge arbejdet fra de første beregninger til det færdige byggeri.
Om J&P
Vi er et familieejet rådgivende ingeniørfirma med base i Holbæk. Siden 1999 har vi leveret rådgivning, og i dag er vi 45 medarbejdere. Vi er store nok til at løse komplekse projekter, men stadig små nok til, at vi kender hinanden.
Hos J&P bliver du en del af et fagligt fællesskab, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder, fra konstruktioner og brand til bæredygtighed, miljø, el og HVAC. Det betyder, at du ikke sidder alene med dine løsninger, men altid har kolleger at sparre med.
Vores opgaver spænder bredt, fra mindre projekter for private til større byggerier inden for bolig, erhverv og industri. Lige nu rådgiver vi blandt andet om udskiftning af vandrør på en større skole, hvor vi også arbejder med løsninger, der skal reducere støjgener og forbedre indeklimaet. På et kulturhus er vi med til at sikre et bedre indeklima med et nyt ventilationsanlæg, og for en større produktionsvirksomhed arbejder vi med løsninger inden for køling, ventilation og kloak.
Du kan læse om et af vores mange projekter her.
Om stillingen
Som HVAC-ingeniør følger du projekterne tæt, fra beregning og projektering til koordinering med kunder og samarbejdspartnere. Du er med til at sikre, at løsningerne fungerer i praksis og lever op til gældende krav. Samtidig får du et arbejde, hvor du kan se resultatet af din indsats: bedre luft, mindre støj og et indeklima, som de mennesker, der bruger bygningerne, mærker hver dag.
Du bliver en del af et team på syv kolleger i vores installationsafdeling, hvor vi arbejder med VVS, køling, el, ventilation og indeklima.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Projektering og dimensionering af varme-, ventilations- og køleanlæg
Udarbejdelse af tekniske beregninger og dokumentation
Beregninger og vurderinger af energi og indeklima
Koordinering af tekniske løsninger med bygherrer, arkitekter og entreprenører
Kvalitetssikring og optimering af installationer
Deltagelse i projektmøder, tilsyn og opfølgning på byggepladsen
Sikring af, at løsningerne lever op til gældende krav og bygningsreglementet
Din profil
Du motiveres af tekniske løsninger og af at skabe gode rammer for dem, der bruger bygningerne. Du kan lide at fordybe dig i detaljen, du er god til at samarbejde, og du har en praktisk forståelse for, hvordan løsningerne skal fungere i virkeligheden.
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet VVS- eller ventilationsingeniør eller har en tilsvarende baggrund
Har kendskab til tekniske beregninger og dokumentation
Gerne har erfaring med Revit
Arbejder struktureret og holder fokus på kvalitet
Trives i samarbejde på tværs af fagligheder
Er nysgerrig og motiveret for faglig udvikling
Hvad kan du forvente hos os?
Som familieejet virksomhed lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor der er kort vej til beslutninger, og hvor vi kender hinanden godt. For os handler en god arbejdsplads også om stærke relationer og om at skabe en hverdag, hvor man trives og har lyst til at komme. Det arbejder vi med hver dag, og det afspejles også i vores medarbejderes vurdering af J&P. I 2026 blev vi nemlig nr. 3 i kategorien 20-49 medarbejdere, da Great Place to Work kårede Danmarks Bedste Arbejdspladser.
Hos os får du:
Et stærkt fagligt miljø med tæt samarbejde og en uformel tone
Et tilrettelagt onboardingforløb og en fast kollega, der tager imod dig, når du starter
6 ugers ferie årligt (5 feriefridage ud over den almindelige ferie), omsorgsdage, betalt frokostpause, sundhedsforsikring, pension og stærke barselsvilkår
Fælles morgenmad og frokostordning
Moderne og hyggelige kontorfaciliteter
Sociale arrangementer som sommerfest, fredagsbar, julefrokost og firmarejse til en ny destination i Europa hvert andet år
Praktisk information
Fuldtidsstilling med opstart d. 1. februar 2027 eller tidligere, hvis muligt
Arbejdssted: Holbæk med nem adgang til motorvej og gode parkeringsmuligheder
Stillingen forudsætter fysisk fremmøde på vores kontor i Holbæk, da vi prioriterer det tætte samarbejde i hverdagen. Det er derfor ikke muligt at arbejde hjemmefra.
Er du klar til at blive en del af J&P?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Maria Kirkegaard, på telefon +45 31 17 85 13 eller mail maria@jogp.dk.
Send din ansøgning og dit CV til maria@jogp.dk senest den 29. november 2026. Vi holder samtaler løbende.
Opfylder du ikke alle kravene? Så vil vi alligevel gerne høre fra dig. Har du den rette indstilling, nysgerrighed og lyst til at udvikle dig, er du måske netop den, vi leder efter.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Це оголошення від INGENIØRFIRMAET J&P A/S взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.
Наймаєте для INGENIØRFIRMAET J&P A/S? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.
INGENIØRFIRMAET J&P A/SHolbæk
INGENIØRFIRMAET J&P A/SHolbæk
Den Socialfaglige Organisation ApSRuds Vedby
NNEKalundborg
Novo NordiskKalundborg
Novo NordiskKalundborg
AI-асистент може помилятися. Перевіряйте важливу інформацію. Написати в підтримку
Вітаю! Я можу відповісти на запитання про jajob і знайти вакансії. Увійдіть, щоб отримати допомогу з профілем або відгуками.
Думаю…