En kontorelevplads udover det sædvanlige

Danmarks Fængsler, Områdekontor Østerbro

З Jobnet
Er du klar til at være med til at skabe tryghed og løse en vigtig samfundsopgave? Så læs mere her.

Som elev hos os er du med til at spille en vigtig rolle i samfundet, da Danmarks Fængsler, som en del af Justitsministeriets koncern, indgår i straffesagskæden. Hver dag bidrager vi til, at Danmark er trygt og sikkert ved at fuldbyrde de domme, som domstolene fastsætter.

Vi søger en kontorelev med speciale i økonomi og to-tre kontorelever med speciale i offentlig administration til Danmarks Fængsler - Kredskontoret Øst pr. 1. februar 2027.

Dine arbejdsopgaver
I din elevtid i Kredskontoret Øst kommer du rundt i forskellige dele af organisationen for at sikre, at du får et godt og helhedsorienteret indblik i den administrative understøttelse af vores kerneopgave.

Som elev får du mangeartede opgaver og kontakt til kollegaer med mange forskellige uddannelsesmæssige baggrunde samt eksterne samarbejdspartnere.

Opgaverne inden for offentlig administration kan blandt andet være:

  • HR og personaleadministration
  • Sagsbehandling
  • Tjenestetidsplanlægning
  • Ledelsesbetjening
Opgaverne inden for økonomi kan blandt andet være:

  • Fakturabehandling
  • Økonomi og regnskabsadministration herunder månedlig regnskabsafslutning
  • Håndtering af rejseafregninger
  • Udarbejdelse af vejledninger og instrukser
  • Løbende dialog og sparring med ledere og kollegaer
Vores forventninger til dig

  • Du er nysgerrig, har lysten til at lære nyt og ikke lader dig slå ud af udfordringer eller travlhed.
  • Du tager ansvar din egen læring og dit arbejde, og er klar til at yde en indsats for at opnå resultater.
  • Du er god til at omgås forskellige typer mennesker.
  • Du er mødestabil og bevidst om, at en del af din læring består i at opbygge stærke rutiner i dine opgaver.
  • Du behersker skriftligt og mundtligt dansk på højt niveau, har gode IT-kundskaber – herunder Office-pakken.
Uddannelseskrav
Du har bestået eller forventer at bestå:

  • EUX med retning kontor
  • STX, HF eller HTX med et fem-ugers EU's/HGS-forløb
  • HHX eller HG/HGV
Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), bedes du sende en realkompetencevurdering med din ansøgning.

Er du i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, bedes du kontakte din lokale uddannelsesinstitution.

Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse forventes den 1. februar 2027.

Der indgås en aftale om en 2-årig uddannelsesstilling med en 37 timers arbejdsuge. Ud over den praktiske uddannelse er der 8 - 15 ugers skolegang, fordelt over kortere skoleperioder, mulighed for studietur til Bruxelles og den afsluttende fagprøve.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Om os:
Danmarks Fængslers Kredskontor Øst ligger på adressen Kristineberg 6, 2100 København Ø.

Fælles for os er, at vi understøtter Danmarks Fængslers arbejde med at fuldbyrde straffe og vores opgaveløsning er karakteriseret ved at være fleksibel, effektiv og ordentlig. Vi har et højt fagligt niveau og går til opgaverne, som er meget varierende, med stort engagement og i en uformel omgangstone.
Samarbejde på tværs af organisationen er en del af hverdagen, og vi værdsætter tæt fagligt samarbejde og sparring.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket "Søg stillingen”.

I stedet for at sende en traditionel ansøgning, vil vi gerne bede dig besvare nedenstående 4 spørgsmål. Du bedes desuden uploade dit CV og dine eksamensbeviser eller terminskarakterer. Har du modtaget merit for dele af adgangskravene, skal du også vedlægge disse.

Din besvarelse af de 4 spørgsmål må max. fylde en A4-side.

  • Hvorfor har du valgt at søge en stilling som kontorelev hos os?
  • Hvilke personlige kompetencer kan du bringe i spil i forbindelse med dit uddannelsesforløb?
  • Hvilke erfaringer fra skole eller arbejde mener du at kunne drage fordel af i jobbet som kontorelev?
  • Hvad er dine forventninger til os som arbejdsplads?
Husk at angive, om det er som kontorelev inden for offentlig administration eller økonomi, du søger.

Ansøgningsfristen er fredag den 20. november 2026 og vi forventer at afholde samtaler i uge 49 og 50.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Linda Ibi Hebeltoft Bergstrøm på tlf. 7255 7836.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Це оголошення від Danmarks Fængsler взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Danmarks Fængsler? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (53383211)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Danmarks Fængsler
Відгукнутися на сайті компанії