Ph.d.-administrationen, Københavns Universitet Vil du have en alsidig og udviklende kontoruddannelse i en stor og spændende organisation?
Ph.d.-administrationen på Københavns Universitet søger 2 nye kontorelever med speciale i offentlig administration.
Om os Ph.d.-administrationen er Nordens største og understøtter mere end 3.600 ph.d.-studerende fordelt på seks fakulteter. Vi arbejder tæt sammen med ledere, vejledere og kolleger på hele universitetet for at sikre en effektiv og god administration af ph.d.-uddannelsen.
Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på seks teams, og vi arbejder Lean-baseret for at skabe struktur, kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Som elev hos os bliver du en del af et fagligt stærkt og imødekommende miljø, hvor du får ansvar, variation i opgaverne og mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Vores kontor ligger i Niels Bohr Bygningen på Jagtvej 132, København N.
Om uddannelsen Som kontorelev får du en
2-årig uddannelse med speciale i offentlig administration. Forløbet indeholder
13–15 ugers skoleophold på Niels Brock, herunder fagprøven for specialet.
Hos os bliver du tilknyttet to teams, så du får indblik i mange forskellige administrative opgaver – både selvstændige og i samarbejde med kolleger. Du vil blandt andet få mulighed for at arbejde med:
Eksempler på opgaver Økonomi og administration - Fakturabehandling
- Rejseafregning
- Indkøb
Sagsbehandling og drift - Journalisering og mailvisitation
- Sagsbehandling i forbindelse med de ph.d.-studerendes uddannelsesforløb
Service og koordinering - Møde- og eventkoordinering
- Sekretæropgaver
- Telefonbetjening
Data og systemer - Databehandling
- Arbejde i KU’s administrative it-systemer
Vi sørger for en grundig introduktion, løbende feedback og støtte, så du kan udvikle dig og tage ejerskab over din egen læring.
Din udvikling som elev Hos os er elevuddannelsen meget mere end en introduktion til administrative opgaver. Vi lægger vægt på, at du udvikler dig både fagligt og personligt gennem hele elevforløbet.
Du vil løbende få ansvar for egne opgaver og blive inddraget i forskellige arbejdsområder på tværs af Ph.d.-administrationen. Sammen med din elevansvarlige og dine kolleger sikrer vi, at du opbygger kompetencer inden for offentlig administration, sagsbehandling, kommunikation og samarbejde.
Vi prioriterer sparring, feedback og læring i hverdagen, så du gradvist bliver mere selvstændig og får indsigt i, hvordan en stor offentlig organisation arbejder. Målet er, at du efter endt uddannelse står stærkt både fagligt og personligt og er godt rustet til en karriere inden for offentlig administration.
Vi forestiller os, at du - er positiv, engageret og serviceminded
- er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs
- arbejder grundigt og er opmærksom på detaljer
- er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
- kan kommunikere klart mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
- har gode IT-kundskaber
Du behøver ikke at kunne det hele fra starten – det vigtigste er, at du har lyst til at lære.
Uddannelsesmæssige krav Du har bestået – eller forventer at bestå inden tiltrædelse – en af følgende:
- HHX
- EUX (kontorretning)
- 5-ugers EUS-forløb for studenter (STX, HTX, HF)
- Adgangsgivende grundforløb
Er du fyldt 25 år inden grundforløbets start (EUX/EUS), bedes du vedlægge en realkompetencevurdering.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) samt organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).
Tiltrædelse er
1. marts 2027 Vil du med på holdet? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Sektionsleder Marie-Louise Holm – tlf. 3533 4932
- Elevansvarlig Ulrikke Lund – tlf. 3532 8275
Din ansøgning Send ansøgning vedlagt cv samt dokumentation for uddannelse elektronisk via dette link på KUs jobportal, så den er os i hænde senest søndag den 15. november 2026. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader. Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.