Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn? Så søger Børnehuset Cirklen en daglig leder

Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale

З HR-Manager

Vil du stå i spidsen for den daglige ledelse af et dagtilbud, hvor faglig ledelse, stærke læringsmiljøer og en systematisk refleksionskultur er fundamentet for arbejdet med børnene? Så er du landet på den helt rette jobannonce. 

Som daglig leder hos os får du en central rolle i at sikre den pædagogiske kvalitet og den daglige drift af Cirklen. Du skal sammen med dagtilbudslederen, ressource/inklusionspædagoger med ledelsesfunktion, teamkoordinator og de dygtige medarbejdere videreudvikle en stærk inkluderende praksis, hvor alle børn oplever deltagelsesmuligheder, trivsel, udvikling og læring.

Du bliver dagtilbudslederens nærmeste samarbejdspartner og I har sammen ansvaret for den pædagogiske sparring med medarbejderne samt implementering af kommunale og lokale indsatser. Desuden vil du indgå aktivt i samarbejdet med dagtilbudslederen om udvikling, ledelse og drift af huset. I Cirklen har vi en flad ledelsesstruktur og tilstræber, at alle gør det de brænder for og er bedst til.

Vi er et nyt ledelsesteam og du får rig mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af Cirklen.

Om stillingen

Som daglig leder er du med til at:

  • Sikre høj pædagogisk kvalitet i den daglige praksis og lede og understøtte medarbejdernes faglige udvikling
  • Være tæt på praksis og synlig i hverdagen
  • Bidrage til udviklingen af inkluderende læringsmiljøer og understøtte et godt arbejdsmiljø med høj trivsel og engagement
  • Sikre implementering af kommunale mål, strategier og politikker
  • Skabe stærke samarbejdsrelationer med børn, forældre og samarbejdspartnere

Vi forestiller os en daglig leder, der:

  • Har stærke pædagogiske og ledelsesmæssige kompetencer. Vi forestiller os, at du er uddannet pædagog, men kompetencerne kan også være opnået gennem anden uddannelse, relevant erfaring eller en kombination heraf. Det afgørende er dine samlede kvalifikationer i forhold til stillingens opgaver.
  • Har erfaring med eller lyst til at bedrive ledelse på dagtilbudsområdet og som har en diplomuddannelse i ledelse eller ønsker at gennemføre en
  • Har stærke relationelle kompetencer og skaber følgeskab
  • Kan omsætte evidensbaseret og teoretisk viden til pædagogisk praksis
  • Brænder for faglig ledelse og udvikling af medarbejdere
  • Kan træffe velbegrundede beslutninger og bevare overblikket
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og inddragelse af medarbejdere gennem MED-systemet. 

Vi tilbyder:

  • Et veldrevet dagtilbud med høj faglighed
  • Engagerede medarbejdere og ledelseskolleger
  • Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling
  • Stor indflydelse på den fortsatte udvikling af Cirklen
  • Du vil blive en del af et stærkt ledelsesfællesskab med kommunens dagtilbudsledere og få adgang til netværk, sparring og kompetenceudvikling.

Om os

Børnehuset Cirklen er et 0-6 års dagtilbud beliggende centralt i Hvidovre. Vi er et mangfoldigt dagtilbud med ca. 190 børn fordelt på tre afdelinger og omkring 45 engagerede medarbejdere med forskellige faglige kompetencer og erfaringer.

Cirklen er et veldrevet dagtilbud med en fælles strategisk retning og høje faglige ambitioner. Inklusion er et bærende element i det pædagogiske arbejde, og vi arbejder målrettet med udvikling af læringsmiljøer af høj kvalitet. Refleksion, videndeling og fælles faglig udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Vores faglige fundament bygger på Marte Meo og vi bruger data fra SprogTrappen og Topi til at planlægge vores pædagogiske praksis. Du behøver ikke have kendskab til metoderne, men du må gerne være interesseret i at vide mere.

Om Hvidovre Kommune

Dagtilbudsområdet er en del af Center for Børn og Familier.

Som daglig leder bliver du en del af en kommune med høje ambitioner på 0-6 års området, hvor faglig udvikling, ledelsesfællesskab og tværgående samarbejde prioriteres højt.

Vi samarbejder tæt med deltagelsesvejledere, PPR, Familierådgivningen og Sundhedsplejen for at skabe de bedst mulige betingelser for børn og familier.

Løn og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027.

Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet straffe- og børneattest og med dit samtykke reference(r), som vil indgå i vurderingen af, hvorvidt man vil tilbyde ansættelse.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Dagtilbudsleder Liselotte Nielsen: tlf. 2552 9767, send evt. en sms, så ringer jeg dig op.

Du er meget velkommen til at kontakte os for en rundvisning inden du søger stillingen.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist: 11/11 2026

Første samtale: 17/11 2026

Anden samtale: 23/11 2026

Der kan indgå personprofiltest mellem første og anden samtale.

Це оголошення від Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale взято з HR-Manager. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (55606617)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Hvidovre Kommune, Center for Økonomi og Personale
Відгукнутися на сайті компанії