Rogerz søger assisterende butikschef til Danmarks førende trading card game butik

Rogerz ApS, Rogerz - Rødovre Centrum

З Jobnet

Er du vores kommende assisterende butikschef i Danmarks førende TCG-univers?

Hos Rogerz søger vi lige nu en engageret og ambitiøs assisterende butikschef til vores butik i Rødovre Centrum. Måske er det dig, der skal være med til at drive og videreudvikle vores butik og stærke team?

Rogerz er en af Nordens hurtigst voksende virksomheder inden for TCG og samleobjekter. Vi specialiserer os i samlekort, tilbehør og collectibles fra blandt andet Pokémon, One Piece, sportskort, Riftbound, Disney, Star Wars, Magic: The Gathering og meget mere.

Vi er nørder helt ind til benet, og vi elsker, at vi kan arbejde med vores hobby og passion hver eneste dag.

Af samlere, for samlere.

Til vores etablerede butik i Rødovre Centrum søger vi nu den helt rigtige person, der sammen med butikschefen kan tage ansvar for den daglige drift, medarbejderne og kundeoplevelsen.

Du bliver en central del af butikkens ledelsesteam og får mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling af både butikken, medarbejderne og vores resultater.

Din rolle som assisterende butikschef

Som assisterende butikschef bliver du en vigtig del af den daglige ledelse og fungerer som butikschefens højre hånd.

Du får en aktiv rolle i at sikre, at vores butik i Rødovre Centrum leverer en kundeoplevelse på højeste niveau, samtidig med at du bidrager til en effektiv drift og et motiveret team.

Du kan blandt andet forvente at blive medansvarlig for:

  • Den daglige drift og ledelse af butikken

  • At sikre, at vi som team leverer en sublim kundeoplevelse

  • At støtte, motivere og udvikle medarbejderne i den daglige drift

  • Træning og udvikling af medarbejderne inden for salg, kundeservice og produktviden

  • Opfølgning på omsætning, KPI'er og butikkens samlede performance

  • At sikre, at butikkens standarder, rutiner og procedurer bliver overholdt

  • Vagtplanlægning og bemanding i tæt samarbejde med butikschefen

  • Onboarding og oplæring af nye medarbejdere

  • At identificere muligheder for at optimere butikkens drift og salgsresultater

  • At udvikle og igangsætte nye tiltag og koncepter sammen med butikschefen og virksomhedens ledelse

  • At tage det fulde ansvar for butikkens daglige drift, når butikschefen ikke er til stede

Det bliver med andre ord din rolle at være med til at sikre, at butikken altid fungerer optimalt, at kunderne får en fantastisk oplevelse, og at medarbejderne trives og udvikler sig.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra retail og gerne fra en stilling, hvor du allerede har haft ansvar for andre medarbejdere.

Måske arbejder du i dag som assisterende butikschef, supervisor, teamleder eller nøgleansvarlig og er klar til næste skridt i din karriere.

Vi leder efter en person, der både kan gå forrest på butiksgulvet og tage ansvar for de ledelsesmæssige og driftsmæssige opgaver, som følger med rollen.

Det er en fordel, hvis du:

  • Har solid erfaring med salg og kundeservice

  • Har erfaring med at motivere, træne og udvikle medarbejdere

  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl butik

  • Arbejder struktureret og følger dine opgaver helt til dørs

  • Har en kommerciel forståelse og interesse for salgstal, KPI'er og resultater

  • Er synlig, engageret og aktiv på butiksgulvet

  • Tager initiativ og ser muligheder frem for begrænsninger

  • Er en holdspiller, der bidrager positivt til arbejdsmiljøet

  • Har ambitioner om at udvikle dig både personligt og som leder

Måske er du allerede selv entusiast inden for TCG-verdenen? Det er bestemt et plus, men ikke et krav.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære produkterne og den verden at kende, som vores kunder og medarbejdere brænder for.

Vi forventer samtidig, at du har lyst til at tage ansvar, går forrest som det gode eksempel og bidrager aktivt til at skabe en butik, hvor både kunder og medarbejdere føler sig velkomne.

Hvad tilbyder vi?

Hos Rogerz bliver du en del af en virksomhed i kraftig vækst, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor ambitionerne for fremtiden er store.

Du får mulighed for både at påvirke hverdagen i din egen butik og udvikle dig fagligt og ledelsesmæssigt i takt med, at Rogerz fortsætter sin udvikling.

Som assisterende butikschef i Rødovre Centrum bliver du en del af en etableret butik med et stærkt fundament og et team, der deler passionen for TCG og collectibles.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med butikschefen og resten af ledelsen og får en central rolle i at videreudvikle butikkens resultater, kundeoplevelse og medarbejderkultur.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En spændende lederstilling i en virksomhed med store vækstambitioner

  • Mulighed for personlig og faglig udvikling

  • Reel indflydelse på butikkens daglige drift og udvikling

  • Et arbejdsmiljø præget af engagement, fællesskab og passion

  • Tæt sparring med butikschefen og virksomhedens øvrige ledelse

  • En hverdag med varierende opgaver, ansvar og mulighed for at gøre en forskel

Vi vægter samtidig et godt og sundt arbejdsmiljø højt. Og ja, det skriver mange jobopslag, men vi vil mene, at vi faktisk har det både sjovt og hyggeligt sammen og prioriterer et stærkt fællesskab med afsæt i vores fælles passion for TCG og collectibles.

Praktiske oplysninger

Ansøgningsfrist: 15. november 2026

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at besætte stillingen inden ansøgningsfristens udløb, hvis vi finder den rette kandidat.

Tiltrædelse: Efter nærmere aftale, gerne hurtigst muligt.

Løn: Efter kvalifikationer og nærmere aftale.

Arbejdstid og sted: Stillingen er på fuldtid, 37 timer om ugen, i Rogerz-butikken i Rødovre Centrum.

Bemærk, at aften- og weekendvagter er en naturlig del af jobbet.

Ansøgning:

Send din ansøgning og dit CV til job@rogerz.dk.

Це оголошення від Rogerz ApS взято з Jobnet. jajob.dk показує копію й кілька разів на день перевіряє, чи вакансія ще відкрита. Відгуки надсилаються на сайт самого роботодавця.

Відкрити оригінал оголошення

Наймаєте для Rogerz ApS? Публікуйте вакансії на jajob.dk безкоштовно.

Про цього роботодавця

  • Перевірений CVR (44612453)
  • Новий на jajob, історії відповідей ще немає
Стежити Отримуйте сповіщення про нові вакансії від Rogerz ApS
Відгукнутися на сайті компанії