Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning søger videnskabelig assistent

Københavns Universitet, KU - SAMF - Psykologi

From Jobnet
Har du lyst til at bidrage til forskningen i spæd- og småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling?

Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet søger en videnskabelig assistent med forventet opstart den 1. februar 2027.

Stillingsbeskrivelse
Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) søger en dygtig og engageret videnskabelig assistent. Forskningen i centeret er organiseret i fire forskellige programmer, og den videnskabelige assistent skal varetage forskellige opgaver i det program, der har fokus på Barnet i Familien, specifikt forskningsprojektet ATTACHTM i Danmark (AiD Projektet). Arbejdsopgaver vil omhandle projektkoordinering med eksterne samarbejdspartnere, koordinering og dataindsamling med forældre og deres børn i alderen 0-5 år, databearbejdning (video, interviews og spørgeskemaer), forskningsformidling, samt supervision af eksterne samarbejdspartnere og studerende.

Vi lægger vægt på, at du:
Har en kandidatgrad inden for psykologi.

  • Har erfaring med dataindsamling til forskningsbrug med bl.a. videooptagelser, interviews og spørgeskemaer med forældre og børn i alderen 0-5 år.
  • Har erfaring med interventioner inden for spæd- og småbørnsområdet, gerne inden for en mentaliseringsbaseret ramme.
  • Har erfaring med eller interesse for undervisning og supervision af andre faggrupper samt af psykologistuderende.
  • Har erfaring med eller interesse for kodning og analyse af kvalitative og kvantitative data.
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikations- og formidlingsevner på både dansk og engelsk og har måske allerede været medforfatter på en eller flere videnskabelige protokoller, publikationer, rapporter, manualer e.l.
  • Er struktureret, ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt.
Om CIF
CIF er et forskningscenter ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, ledet af professor Mette S. Væver. Medarbejderstaben i CIF består af 30 fuldtidsansatte medarbejdere (videnskabelige assistenter, ph.d.-studerende, postdocs, en adjunkt og to lektorer) primært med psykologfaglig baggrund samt et tilsvarende antal studentermedhjælpere.

Forskningen i CIF fokuserer på 0-5-årige børns og deres forældres mentale sundhed og er organiseret i programmerne Barnet i familien, Barnet i daginstitutionen, Barnet i PPR og Barnet i statistikken. Centerets forskning foregår i tæt samarbejde med kommuner og fagprofessionelle, som arbejder med børn og familier.

Som ansat i CIF arbejder man inden for et spændende og samfundsrelevant område, og som arbejdsplads er CIF et rummeligt og inspirerende sted, hvor vi samarbejder på tværs af projekter og deler viden og idéer med hinanden. Du kan læse mere om CIF her: Center for Tidlig Indsats og Familieforskning – Københavns Universitet (ku.dk)

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på Institut for Psykologi ved Københavns Universitet. Stillingen er på 30 timer ugentligt og er tidsbegrænset til maks. 1,5 år. Stillingen har forventet opstart 1. februar 2027 og er lønnet efter gældende regler og overenskomster.

Det er i forbindelse med ansættelsen et krav, at du har en blank børneattest. Dette vilkår er gældende i hele ansættelsesperioden.

Rekrutteringsprocessen
Information om rekrutteringsprocessen på Københavns Universitet kan læses her: Rekrutteringsproces - for videnskabelige medarbejdere – Københavns Universitet.

Ligestilling og diversitet på Københavns Universitet
Københavns Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund gennem lighed i muligheder og ved at skabe et inkluderende arbejdsmiljø. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede kandidater til at ansøge, uanset personlig baggrund, køn, seksuel orientering, alder, handicap, etnicitet osv. Du kan læse mere om ligestilling og diversitet på KU og vores deltagelse i HRS4R HR Excellence in Research på vores temaside: HR Excellence in Research.

Ansøgningsprocedure og kontaktinformation
Din ansøgning skal inkludere følgende dokumenter:

  • Motiveret ansøgning
  • CV
  • Kandidatbevis og karakterudskrift
  • Eventuelt andet relevant materiale
Kontaktinformation
Information om stillingen kan fås hos AiD projektleder Katrine Wendelboe: katrine.isabella.wendelboe@psy.ku.dk

Yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren kan fås hos HR, e-mail: HR-soendre@adm.ku.dk - angiv venligst ID nummer 211-0439/26-2O #2 ved henvendelse.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2026 kl. 23:59 CET.

Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter fristen vil ikke blive taget i betragtning.

This job ad from Københavns Universitet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Københavns Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29979812)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Københavns Universitet
Apply on company site