Jobformidler til Vordingborg Jobcenter (37 timer om ugen)

Vordingborg Kommune, Sygedagpenge og Ledighedsydelse

From Jobnet
Vordingborg Jobcenter søger en engageret, initiativrig og handlekraftig jobformidler til vores team, der arbejder med borgere på sygedagpenge og fleksjobområdet.

Som jobformidler bliver du en central del af et fagligt stærkt team, hvor det beskæftigelsesrettede perspektiv er omdrejningspunktet for vores arbejde.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem tæt samarbejde, fælles faglighed og en målrettet indsats. Derfor vægter vi samarbejdet med både kolleger, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere højt. Sammen arbejder vi for at afdække den enkelte borgers ressourcer, kompetencer og muligheder med henblik på at skabe veje tilbage til arbejdsmarkedet eller fastholde tilknytningen hertil.

Vi søger en kollega, der brænder for at skabe muligheder for mennesker og trives i en hverdag, hvor samarbejde, handlekraft og fokus på beskæftigelse går hånd i hånd. Du skal have lyst til at gøre en forskel og tro på, at arbejdsevnen kan udvikles, også når vejen dertil kræver tid.

Dine opgaver vil bl.a. være:
  • At skabe aktiv kontakt til borgere og arbejdsgivere – både telefonisk og gennem personlige møder – med henblik på at finde muligheder for job og beskæftigelsesrettede aktiviteter.
  • At etablere og følge op på virksomhedspraktikker, løntilskud og andre beskæftigelsesrettede indsatser med fokus på tilbagevenden til arbejdsmarkedet, herunder etablering af fleksjob.
  • At udarbejde og følge op på beskæftigelsesrettede planer og indsatser, herunder beskrivelser og vurderinger af borgernes arbejdsevne.
  • At indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med kolleger på tværs af myndighed og jobformidling for at styrke samarbejdet og sikre helhedsorienterede løsninger for borgerne.
Vi forestiller os, at du:
  • Har erfaring fra beskæftigelsesområdet – gerne fra en stilling som virksomhedskonsulent eller jobformidler, men anden relevant erfaring fra området kan også være et godt afsæt.
  • Naturligt tager initiativ, griber telefonen og tager kontakt til både borgere og virksomheder.
  • Har blik for borgernes ressourcer og potentialer og tør tro på mulighederne – også når borgeren måske selv har svært ved at få øje på dem. Du arbejder målrettet og vedholdende med at understøtte udviklingen af den enkeltes arbejdsevne.
  • Er god til skriftlig formidling og kan udarbejde præcise og fagligt relevante beskrivelser og afrapporteringer i borgersagerne.
  • Er en teamplayer med en naturlig empati, der gør dig i stand til at møde og støtte borgerne på en anerkendende og konstruktiv måde.
  • Har kørekort og mulighed for at benytte egen bil i arbejdet.
Vi tilbyder:
  • Et spændende og udviklende job i et team, hvor samarbejde og faglighed går hånd i hånd.
  • Mulighed for at få indflydelse på og sætte dit præg på opgaveløsningen.
  • Et tæt samarbejde med myndighedssiden, hvor vi arbejder på tværs for at sikre en sammenhængende indsats omkring borgeren.
  • En arbejdsplads med stort fokus på tværfaglighed, empati og professionalisme.
  • En kollegagruppe med højt humør, hvor vi prioriterer det gode kollegaskab og hjælper hinanden i hverdagen.
  • En arbejdsplads med storrumskontor, som giver gode muligheder for dialog, sparring og samarbejde på tværs af fagligheder.
Vi lægger vægt på, at vi lykkes sammen, og at der er plads til både faglig sparring, nye idéer og et godt grin i hverdagen.

Vil du være med til at gøre en forskel?
Har du lyst til at være med til at skabe nye muligheder for borgere i Vordingborg Kommune og understøtte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet eller en stærkere tilknytning hertil? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Winnie Hove på telefon 41 40 81 88.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Tiltrædelse er den 1. februar 2027.

Ansøgningsfrist
Din ansøgning, CV, eksamensbevis og øvrige relevante dokumenter skal være modtaget senest onsdag den 2. december 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.

Vi gør opmærksom på, at vi som en del af rekrutteringsprocessen indhenter referencer fra tidligere arbejdsgivere samt straffeattest.

Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.

Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

 

This job ad from Vordingborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Vordingborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189676)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Vordingborg Kommune
Apply on company site