Erfaren AI-udvikler til fremtidens grønne IT-løsninger

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØ, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Købehavn

From Jobnet
Vil du være med til at forme, hvordan kunstig intelligens skaber reel værdi i den grønne omstilling? Brænder du for at omsætte innovative prototyper til robuste, produktionssatte løsninger med høj datasikkerhed og sporbarhed? Så er du måske vores nye AI-udvikler i Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

I SGAV arbejder vi med ambitiøse reformer inden for miljø, klima og grøn arealomlægning. Vi har afprøvet flere AI-prototyper og står nu over for næste afgørende skridt: at skalere fra mindre PoC’er til stabil, kontrolleret og velovervejet anvendelse på tværs af organisationen. Du bliver en central drivkraft i vores dedikerede AI-team, hvor du arbejder hands-on med arkitektur, udvikling, best practice og idriftsættelse.

Dine arbejdsopgaver
Som AI-udvikler får du en nøglerolle i at bygge og modne vores AI-platform. Du skal både kode i hverdagen og bidrage til de overordnede tekniske rammer for stabil og sikker drift.

Dine primære ansvarsområder:

  • Produktionssættelse og skalering: Tage AI-modeller og agenter fra PoC til stabil, sikker drift for mange interne og eksterne brugere.
  • AI-agenter og integrationer: Udvikle og idriftsætte agenter, der kan tilgå fagsystemer og services inden for klart definerede og kontrollerede rettighedsrammer.
  • Human-in-the-loop og sporbarhed: Sikre arkitekturer, hvor medarbejdere kan validere, godkende eller afbryde handlinger, så afgørelser og sagsbehandling altid sker på et oplyst og kontrollerbart grundlag.
  • LLMOps og lifecycle management: Etablere processer for versionsstyring, automatiseret test, udrulning og opdatering af modeller.
  • Monitorering og kvalitetssikring: Implementere metoder til løbende at evaluere svarpræcision, detektere bias/afvigelser og logge hændelser med fuld sporbarhed.
  • Faglig sparring, videndeling og formidling: Udfordre vores arkitektoniske valg, etablere fælles udviklingsstandarder og løfte teamets samlede kompetencer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant IT-teknisk uddannelse (f.eks. inden for datalogi, softwareudvikling eller data science) samt relevant praktisk erfaring med softwareudvikling.

Vi lægger særlig vægt på, at du har:

  • Dokumenteret erfaring med at sætte AI-løsninger i reel produktion (og kendskab til de faldgruber, der opstår, når man skalerer ud over testmiljøet).
  • Praktisk erfaring med LLMOps, prompt engineering, evalueringsteknikker samt monitorering i drift.
  • Viden om Microsoft/Azure/Playwright teknologier, da vi er Microsoft orienterede.
  • Erfaring med systemintegrationer og fokus på sikker datahåndtering, compliance og forvaltningsmæssige krav.
  • En samarbejdsorienteret tilgang, hvor du trives med at kode sammen med teamet, dele ud af dine erfaringer og gøre dine kolleger bedre.
  • Gode evner til at formidle præcist og struktureret.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et inspirerende arbejdsmiljø, hvor du får mulighed for at udvikle dig og gøre en forskel:

  • En meningsfuld stilling, hvor dit arbejde direkte understøtter Danmarks grønne omstilling og effektive forvaltning.
  • Et fagligt stærkt miljø i et selvstyrende team med høj grad af medindflydelse.
  • Dedikeret tid til kompetenceudvikling og fordybelse hver uge.
  • Fleksible arbejdsforhold, der sikrer balance mellem arbejdsliv og fritid.
  • En åben og uformel kultur præget af tillid, sparring og en aktiv trivselsforening
Ansøg ved at svare på 3 konkrete spørgsmål
Vi gør det nemt for dig at søge stillingen. I stedet for en lang ansøgning beder vi dig blot besvare tre spørgsmål:

  • Hvordan ville dine tidligere kolleger beskrive din arbejdsstil og dine styrker?
  • Hvordan vil du bidrage til det gode arbejdsfællesskab?
  • Hvad er vigtigst for dig i dit kommende job?
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Ansættelsesområdet er Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Nyropsgade 30, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en privat straffeattest uden forhold af betydning for stillingen. Vi gør opmærksom på, at det daglige arbejdssprog er dansk, hvorfor det forventes, at du kan læse og skrive dansk på et arbejdsmæssigt niveau.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte teamleder Ib Spanggaard på 25 13 85 91 eller teamleder Pia Arentz Sørensen på 20 34 00 24.

Vi holder informationsmøde tirsdag den 24. november fra kl. 15.30-16.30 på Nyropsgade 30, 1780 København V, hvor alle interesserede er velkomne.
Her vil vi fortælle dig lidt om, hvem vi er, det vi arbejder med, hvordan vi arbejder og hvordan vi er organiseret. Du kan også møde nogle af dine mulige kommende kollegaer, og du kan få svar på dine spørgsmål. Send en mail på piasor@sgav.dk, hvis du ønsker at deltage i informationsmødet.

Du kan også læse om Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på www.sgav.dk

Ansøgning
Søg stillingen ved at besvare de 3 spørgsmål og sende CV online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest den 29. november 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler i uge 50.




This job ad from Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØ was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØ? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (20814616)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø Odense SØ

Similar jobs

More IT & telecom jobs
Apply on company site