Teknisk specialist til Agro LabX til AU Viborg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

Aarhus Universitet, Markforsøg Foulumgård

From Jobnet
Vil du være med til at udvikle og drifte fremtidens teknologi til jordbrugsforskningen?
Hos Agro LabX på Aarhus Universitet søger vi en teknisk specialist med interesse for elektronik, automatisering og praktiske løsninger.

Du kan være uddannet elektroniktekniker, automationstekniker, instrumenttekniker, svagstrømstekniker eller have en anden relevant teknisk baggrund. Det vigtigste er ikke din titel, men din lyst til at samarbejde, din tekniske nysgerrighed og din evne til at omsætte idéer til robuste løsninger, der virker i praksis.

Hvem er vi?
Agro LabX er AU's tekniske udviklings- og driftsmiljø for forskningsudstyr inden for jordbrugsforskning.

Vi udvikler sensorer, målesystemer, dataløsninger og specialudstyr til forskningsprojekter, men mindst lige så vigtigt sikrer vi, at udstyret fungerer stabilt og pålideligt i den daglige drift.

På værkstedet råder vi blandt andet over:
  • CNC-fræsere
  • 3D-printere
  • Elektronikværksted
  • Moderne måle- og testudstyr
  • Faciliteter til prototypeudvikling og fremstilling, vi arbejder i metal, plast, træ.

Dine opgaver
Som teknisk specialist bliver du en central del af både udvikling og drift af vores forskningsudstyr.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
  • Opbygning og vedligeholdelse af elektroniske systemer
  • Service, fejlfinding og optimering af eksisterende udstyr
  • Udvikling af nye løsninger til forskningsprojekter
  • Samarbejde med forskere om tekniske problemstillinger
  • Installation og idriftsættelse af udstyr
  • Deltagelse i markforsøg og afprøvninger
  • Dokumentation og løbende forbedring af tekniske løsninger

Vi forestiller os, at du
  • Har en relevant teknisk uddannelse
  • Gode IT-færdigheder
  • Er praktisk anlagt og løsningsorienteret
  • Trives med både udviklings- og driftsopgaver
  • Har lyst til at arbejde tæt sammen med forskere og kollegaer
  • Kan arbejde struktureret og tage ansvar for egne opgaver
  • Ser en tilfredsstillelse i, at løsninger fungerer stabilt over tid

Det er postivt, hvis du erfaring med sensorer, datalogning, automation, programmering, trådløse teknologier eller mekanisk konstruktion.

Vi tilbyder
  • En alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens
  • Tæt samarbejde med forskning af høj kvalitet
  • Stor frihed og ansvar i arbejdet
  • Et godt kollegialt fællesskab
  • Moderne faciliteter og spændende udstyr
  • Mulighed for at være med til at udvikle Agro LabX

Og så arbejder vi med jordbrugsforskning. Det betyder, at nogle opgaver foregår på kontoret og værkstedet, mens andre foregår i marken. Nogle dage er vejret fantastisk. Andre dage regner det. Til gengæld har vi regntøj.

Det vigtigste
Vi søger ikke nødvendigvis den medarbejder, der kan alt fra dag ét. Vi søger en kollega, der har lyst til at blive en del af holdet, tænke kreativt, finde løsninger sammen med andre og tage medansvar for både udvikling og drift af nogle af de teknologier, der skal understøtte fremtidens jordbrugsforskning.

Agro LabX - hvor gode idéer bliver til løsninger, der virker i virkeligheden

Om AU Viborg:
AU Viborg er en del af Aarhus Universitet og rummer solide forsknings- og uddannelsesmiljøer inden for blandt andet agroøkologi, husdyrvidenskab, planteproduktion, miljø og grøn omstilling. Med udgangspunkt i Foulum arbejder AU Viborg tæt sammen med erhvervsliv, myndigheder og internationale partnere om at udvikle bæredygtige løsninger til fremtidens fødevare- og landbrugsproduktion. Organisationen er kendetegnet ved høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et klart fokus på innovation, drift og udvikling.

Ansøgningsfrist 4. januar 2027, med start 1. marts eller derefter.

Yderligere spørgsmål kan rettes til:
Koordinator Jens B. Kjeldsen, jens.b.kjeldsen@agro.au.dk, mobil: 40 26 07 82.

Driftsleder, Aksel Gaardsted Christiansen agc@agro.au.dk, mobil 20 97 65 29.

Har du lyst til at komme og besøge os, inden du evt. sender os din ansøgning, er du velkommen til at kontakte os.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og håndværkere i staten.

Du kan læse mere om lønniveauer i staten her.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en ressource og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 37.500 studerende inklusive ph.d.-studerende og har 9.000 medarbejdere opgjort i årsværk samt en årlig omsætning på 8,9 mia. kr. Læs mere på au.dk

 

This job ad from Aarhus Universitet was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Aarhus Universitet? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (31119103)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Aarhus Universitet
Apply on company site