Servicetekniker - Værkstedsudstyr Fyn/Trekantsområdet

Würth Danmark A/S

From Emply

Har du lyst til at udbygge dine kompetencer og yde vigtig teknisk assistance? 

Arbejdsområde: Fyn og Trekantsområdet
Reference: Servicechef, Würth Danmark A/S 

Würth Danmark A/S søger en fagligt stærk og selvstændig servicetekniker til installation, service og vedligehold af værkstedsudstyr hos vores professionelle kunder på Fyn. Du bliver en del af en kompetent og engageret serviceorganisation, hvor kvalitet, ansvarlighed og kundetilfredshed er i centrum. 

Dine primære opgaver 

  • Installation af nyt værkstedsudstyr (lifte, dækmaskiner, sporingsudstyr m.m.) 
  • Teknisk fejlfinding, reparation og vedligehold af eksisterende udstyr 
  • Udførelse af serviceaftaler og rådgivning om vedligehold  
  • Opsøgende kundekontakt og indgåelse af nye serviceaftaler 
  • Dokumentation af tekniske opgaver og servicerapporter 

Din profil 

  • Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund og solid erfaring med installation og service af mekanisk udstyr. Du arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig stolthed og du trives med kundekontakt og ansvar. 
  • Du kan have baggrund som: 
  • Servicetekniker inden for autobranchen, entreprenørmaskiner eller industrimaskiner 
  • Montør med erfaring fra port-, lift-, gaffeltruck- eller elevatorbranchen 
  • Mekaniker med speciale i lastvogne, traktorer eller entreprenørmateriel 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har kendskab til hydraulik, pneumatik og el-teknik 
  • Har erfaring med fejlfinding, reparation og vedligehold 
  • Er vant til at dokumentere dit arbejde og følge sikkerhedsprocedurer 
  • Er serviceminded og kommunikerer professionelt med kunder 
  • Er bosiddende på Fyn, alternativt i Trekantsområdet
  • Har kørekort og kan arbejde selvstændigt på landevejen 

Vi tilbyder 

  • En selvstændig og afvekslende hverdag med stor frihed under ansvar 
  • Grundig oplæring og løbende faglig udvikling 
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger og teknisk support 
  • En professionel og vækstorienteret organisation med fokus på kvalitet og kundeværdi 

Ansøgning 

Vi modtager ansøgninger elektronisk via Würths rekrutteringssystem. Samtaler afholdes løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Casper Andersen, Servicechef hos Würth Danmark A/S

Hos Würth ser vi diversitet og mangfoldighed som en styrke, og vi arbejder aktivt for et inkluderende arbejdsmiljø. 

Derfor opfordrer vi alle interesserede kandidater til at søge – uanset alder, køn, baggrund, handicap, religion, seksualitet eller etnisk tilhørsforhold.” 

Sammen skaber vi et arbejdsmiljø, hvor forskellighed værdsættes og styrker fællesskabet.

This job ad from Würth Danmark A/S was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Würth Danmark A/S? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (12561113)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Würth Danmark A/S
Apply on company site