Ergoterapeut til Borgernært Team Område Vest

Herning Kommune, Sygepleje

From Jobnet
Vi står midt i en af de største og mest spændende forandringer på sundheds- og ældreområdet. Med afsæt i Ældreloven organiserer vi os i faste tværfaglige teams, hvor borgerens ønsker, ressourcer og livssituation er udgangspunktet for den støtte og hjælp, vi leverer.

Samtidig implementerer vi vores nye styringslogik, Borgerrejsen. Ambitionen er klar: Borgerne skal opleve sammenhæng, medbestemmelse og støtte til at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt.
På tværs af Sundhed og Ældre arbejder vi med en kulturbevægelse, hvor vi går fra ansvar til fælles ansvarlighed. Vi skal ikke alene lykkes med hver vores del af opgaven. Vi skal lykkes sammen om hele borgerens forløb.

Derfor søger vi en ergoterapeut, som vil være en integreret faglig ressource i det borgernære team i Område Vest og bidrage aktivt til både borgerforløbene, den faglige kvalitet og teamets samlede opgaveløsning.

Din rolle
Som ergoterapeut bliver du en faglig nøgleperson i det borgernære team. Du skal bidrage til, at borgeren bevarer eller udvikler evnen til at mestre hverdagen og leve et så selvstændigt liv som muligt.

Du arbejder rehabiliterende, forebyggende og tværfagligt og er med til at omsætte borgerens mål og ressourcer til konkrete handlinger i hverdagen. Du skal ikke stå ved siden af teamet som en selvstændig fagfunktion, men indgå aktivt i teamets fælles opgaveløsning.

Du bliver selvtilrettelæggende og planlægger din arbejdsdag inden for teamets fælles rammer og prioriteringer. Arbejdet tilrettelægges fleksibelt med afsæt i borgernes behov, dokumentation, koordinering og det tværfaglige samarbejde.

Dine opgaver
Du skal blandt andet
  • planlægge og prioritere dine indsatser i tæt samarbejde med teamet med afsæt i borgerens behov, mål og ressourcer
  • deltage i opstartsmøder, borgerkonferencer, triagering og faglige drøftelser
  • udrede borgerens funktionsevne, aktivitetsudførelse og rehabiliteringspotentiale
  • iværksætte forebyggende, rehabiliterende, genoptrænende og vedligeholdende indsatser
  • identificere relevante borgere og gennemføre ABLE-forløb
  • vurdere behovet for træningshjælpemidler, APV-hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger
  • vejlede borgere og medarbejdere i hjælpemidler, forflytning og aktivitetsfremmende metoder
  • understøtte teamets rehabiliterende tilgang gennem faglig sparring, vejledning og sidemandsoplæring
  • bidrage til sammenhæng mellem pleje, træning, hjælpemidler og øvrige tilbud
  • sikre relevant terapeutfaglig dokumentation og opfølgning
  • deltage i faglige netværk og omsætte ny viden til praksis
  • bidrage til udvikling af arbejdsgange, metoder og faglige standarder.

Du får samtidig en vigtig rolle i samarbejdet med Forebyggelse og Samtidsindsatser og øvrige relevante fagområder. Her skal du være med til at sikre koordinering og sammenhæng, når borgeren har behov for specialiserede vurderinger, træningsforløb, hjælpemidler eller andre rehabiliterende og forebyggende indsatser.

Vi søger dig, der
  • er uddannet ergoterapeut
  • kan identificere borgerens ressourcer, rehabiliteringspotentiale og behov for støtte
  • arbejder med relevante ergoterapeutiske metoder og redskaber, gerne med afsæt i OTIPM, ADL-I og udførelsesanalyse
  • har kompetencer inden for forflytning og fysisk arbejdsmiljø
  • har kendskab til hjælpemidler, APV-hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger
  • kan vejlede, undervise og kompetenceudvikle kolleger i konkrete borgerforløb
  • arbejder selvstændigt og samtidig ser dig selv som en del af en fælles, tværfaglig opgaveløsning
  • skaber tillidsfulde relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • er opsøgende, udviklingsorienteret og deler din viden med kolleger
  • har blik for hele borgerens forløb og bidrager aktivt til fælles løsninger.

Har du kompetencer inden for dysfagi og MISA, palliation, demens, kognitiv træning eller energiforvaltning, vil det være en fordel eller have lyst til at tilegne sig.

Vi tilbyder
  • en central rolle i udviklingen af de borgernære og tværfaglige teams
  • mulighed for at omsætte ergoterapeutisk faglighed til konkret værdi i borgerens hverdag
  • et tæt tværfagligt samarbejde med fokus på hele borgerens forløb
  • mulighed for at præge nye arbejdsgange og den rehabiliterende praksis
  • faglig sparring og deltagelse i relevante netværk
  • en arbejdsplads med fokus på læring, udvikling og fælles ansvarlighed
  • en hverdag, hvor din faglighed bliver bragt tæt på borgeren og teamets fælles opgaveløsning.

Om ledelsen
Stillingen er placeret i Område Vest. Din distriktsleder er Marianne Strange, og din afdelingsleder er Sabrina Pedersen.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: 1. februar 2027.
Ansøgningsfrist: 11. december 2026.
Ansættelsessamtaler: 15. december 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i det borgernære team og være med til at skabe sammenhængende og meningsfulde borgerforløb.

I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem. Klik på SØG STILLINGEN øverst for at søge denne stilling.

 

This job ad from Herning Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Herning Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189919)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Herning Kommune
Apply on company site