Social- og sundhedsassistent – se her!

Hedensted Kommune

From Jobnet

Løsning Plejehjemr søger en social- og sundhedsassistent til vores faste plejeboliger og nye kommunale midlertidige pladser. Har du lyst til at bruge din faglighed bredt, tænke på tværs og være med til at udvikle fremtidens opgaveløsning? Så er det måske dig, vi leder efter.

Om jobbet og opgaverne

Løsning Plejehjem står foran en ny hverdag. Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor flere funktioner og fagligheder skal spille tættere sammen. Vi skal blandt andet danne rammerne om kommunens nye midlertidige pladser, samtidig med at vi fortsat skal skabe gode rammer for vores faste plejeboliger og daghjemmet.

Det betyder, at vi skal tænke nyt om vores opgaver, organisering og samarbejde. Vi søger derfor en social- og sundhedsassistent, der har lyst til at være med til at finde de bedste løsninger for borgerne – også når det kræver, at vi gør tingene anderledes end i dag.

Du bliver ansat på Løsning Plejehjem, som fra 1. januar 2027 også kommer til at rumme de nye kommunale midlertidige pladser. Det giver dig mulighed for at arbejde med forskellige borgerforløb – fra den stabile hverdag i plejeboligerne til mere komplekse og tidsafgrænsede forløb, hvor borgernes behov kan ændre sig hurtigt.

Vi prioriterer borgerne først – og tager fagligheden alvorligt. 

Vi brænder for at skabe gode og værdige borgerforløb. Det kræver medarbejdere, der både har hjertet med og lysten til at bruge deres faglighed. Vi ønsker et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og bringer hinandens kompetencer i spil. Du behøver ikke kunne det hele, men vi forventer, at du er nysgerrig, tager ansvar og bidrager til fællesskabet.

Vores forventninger til dig

Vi forventer:

Du er uddannet social- og sundhedsassistent og trives i en hverdag, hvor fagligheden udfordres, og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af opgaven.

Vi håber, at du:

  • Har en stærk faglig identitet og lyst til at bringe din faglighed i spil.
  • Er nysgerrig på borgernes behov og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • Trives med forskellige borgerforløb og kan tilpasse din indsats.
  • Tager ansvar for dine observationer, faglige vurderinger og handlinger.
  • Deler din viden og bidrager til den fælles faglige udvikling.
  • Arbejder selvstændigt og ser værdien i tæt tværfagligt samarbejde.
  • Har mod på at udvikle nye arbejdsgange og måder at løse opgaverne på.

En fagligt udfordrende hverdag med sygeplejersker tæt på.

Du får en vigtig rolle i den daglige pleje, behandling, observation og opfølgning på borgernes tilstand. Du skal kunne arbejde selvstændigt, identificere ændringer i borgernes tilstand og reagere relevant. Du får sygeplejersker tæt på til sparring, og vi prioriterer den faglige dialog højt. Vi ønsker en hverdag, hvor det er naturligt at stille spørgsmål, dele observationer og udfordre hinandens faglige vurderinger. Vi tror på, at faglig udvikling sker i hverdagen. Derfor forventer vi, at du byder ind med din viden, tager ansvar og er med til at gøre både dig selv og dine kollegaer dygtigere.

Stillingen er primært i dagvagt med enkelte aftenvagter. Du skal forvente at arbejde 3-4 weekender i en 8-ugers periode.

Derfor skal du vælge os

Du får mulighed for at blive en del af noget, der er under udvikling, og være med til at præge den hverdag og det fællesskab, vi er ved at skabe.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og faglige perspektiver er velkomne.
  • En varieret hverdag med både faste plejeboliger og kommunale midlertidige pladser.
  • Sygeplejersker tæt på til faglig sparring.
  • Et bredt fagligt fællesskab med samarbejde på tværs.
  • Fokus på faglig udvikling, læring og vidensdeling.
  • Indflydelse på nye arbejdsgange og den fremtidige opgaveløsning.
  • En arbejdsplads, hvor vi prioriterer borgerne, fagligheden og hinanden.

Vi tror på, at vi bliver bedre, når vi tør tænke nyt, bruge hinandens kompetencer og tage fælles ansvar. Vi glæder os til at få nye kollegaer med på holdet.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst, med mulighed for at forhandle kvalifikations- og funktionsløn.

 

Har du spørgsmål

Du er meget velkommen til at kontakte leder Simon Haugaard Fly på tlf. 20 55 19 53.

Ansøgning

Send din ansøgning senest den 6. december 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende, så tøv ikke med at søge. Når stillingen er besat bliver opslaget fjernet.

Om os

Løsning Plejehjem er en del af Hedensted Kommune og rummer faste plejeboliger, dagcenter og kommunale midlertidige pladser. Vi indgår i et større sundhedsfagligt fællesskab, og natsygeplejen har også base her. Vi står foran en spændende udvikling, hvor vi skal finde nye måder at organisere os og samarbejde på. Vores fælles udgangspunkt er borgerne, og ambitionen er at skabe gode, sammenhængende forløb med høj faglig kvalitet.

This job ad from Hedensted Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Hedensted Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189587)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Hedensted Kommune
Apply on company site