Pædagogmedhjælper og vikarer til Nørrebjergskolen

Odense Kommune

From Jobnet
Har du lyst til at gøre en forskel for børn med særlige behov? Er du empatisk, nærværende, fleksibel og klar til at indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab? Vil du være en del af en engageret og udviklingsorienteret specialskole? Så har vi jobbet til dig.


Nørrebjergskolen søger en pædagogmedhjælper på 32 timer ugentlig med tiltrædelse snarest muligt. Der er tale om en fast stilling samt evt. andre vikariater på skolen og tilkaldevikar-positioner. Marker gerne i din ansøgning, hvilken type stilling du er interesseret i.

Om os
Nørrebjergskolen er en kommunal specialskole for elever med særlige behov. Vi tilbyder specialundervisning til børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder i alderen 6 - 17 år. Elevtallet er næste skoleår på ca. 150 elever. Der er ansat lærere, pædagoger og pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere. Skoledagen er i tidsrummet kl. 8.30-15.00, og der er pasning på skolen i tidsrummet kl. 7.00-16.00 på skole- og skolefridage.

Der er stor spredning i elevernes funktionsniveau. Nogle af eleverne har desuden fysiske handicaps og en del har multiple funktionsnedsættelser. Dette stiller store krav til empati, omstillingsevne og nærvær.

Nørrebjergskolen er en heldagsskole hvilket betyder, at lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere arbejder tæt sammen. Desuden er der pasningstilbud morgen, eftermiddag og i skoleferier.

Om dig
Vi ønsker at ansætte pædagogmedhjælpere, der:

  • Har interesse for at arbejde med børn med særlige behov
  • Kan organisere, strukturere og guide eleverne, så de trives og lærer mest muligt
  • Er åben og fleksibel, har smil på læben og godt humør
  • Har vilje og evne til at skabe et godt samarbejde med elever, forældre og skolens øvrige personale
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper
  • Har lyst til at arbejde med elever, der kræver nærvær, pleje og omsorg
Vi kan tilbyde

  • Et specialfagligt miljø, hvor elevens læring og trivsel er i centrum for skolens medarbejdere
  • En engageret medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter, fysio-/ergoterapeuter og psykolog og sygeplejerske m.fl.
  • En dejlig skole med nogle fantastiske rammer
  • Job på en dynamisk, udviklingsorienteret skole, hvor ansvar og medindflydelse er nøgleord
  • Et job med spændende faglige, pædagogiske og menneskelige udviklingsmuligheder
  • Nogle dejlige børn og engagerede kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og PMF. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et forventet lønniveau i intervallet 23.900-26.800 kr. pr. måned + pension. For tilkaldevikarer er timelønnen 173,07 kr.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger kan fås på Nørrebjergskolens hjemmeside eller ved henvendelse til afdelingsleder Trine Nordborg-Damgaard på 63 75 18 00 eller norrebjergskolen@odense.dk.

Det praktiske
Ansøgningsfrist 26. november 2026. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 49.

This job ad from Odense Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Odense Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (35209115)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Odense Kommune
Apply on company site