Tandlæge til børne- og ungetandplejen i Odense Kommune

Odense Kommune

From Jobnet
Center for Tandpleje søger en dygtig og motiveret tandlæge, der vil være med til at gøre en forskel for tandsundheden hos Odenses cirka 50.000 børn og unge. Du kan have erfaring, eller du kan være nyuddannet tandlæge. Vigtigst for os er, at du motiveres af at tage del i et stort arbejdsfællesskab og af at kunne bruge din faglighed bredt.

I det daglige vil du være fast tilknyttet en af vores 7 børne- og ungeklinikker i Odense. Klinikkerne favner et bredt og varieret børnegrundlag. Du vil derfor kunne møde alle niveauer af tandpleje i din hverdag, og vi sørger for, at du altid vil blive udfordret svarende til dit faglige niveau.

Du kan også se frem til at blive del af Center for Tandplejes netværk af dygtige tandlæge, og der vil være et fortsat fokus på at understøtte din faglige udvikling via fx kurser og videreuddannelse.

Kom og vær med - vi har brug for dig og for din stærke faglighed.

Om dig

  • Du er uddannet tandlæge med eller uden ret til selvstændigt virke
  • Du går på arbejde for at gøre en forskel for tandsundheden blandt børn og unge
  • Du har en anerkendende tilgang til børn og unge – og deres forældre
  • Du trives som del af et hold og ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale.

Der mulighed for ansættelse på fuld tid eller deltid.
Stillingen er med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller snarest muligt.


Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte filialklinikleder Mette Lund på tlf. 65 51 55 11 eller pr. e-mail mlun@odense.dk

Det praktiske
Ansøgningsfristen er 6. december 2026.
Samtaler afholdes løbende og efter aftale

Vedlæg venligst relevante uddannelsesbeviser.

Læs mere om Center for Tandpleje på www.odensetandpleje.dk

Center for Tandpleje er den del af Sundhedsforvaltningen i Odense Kommune og består af Børne- og Ungetandplejen, Tandreguleringscenter Fyn, Voksentandplejen, Socialtandplejen og den centrale administration. De tandfaglige områder er bemandet af dygtige og engagerede teams af tandlæger, specialtandlæger, tandplejere, klinikassistenter og tandteknikere, og sammen med den centrale administration er vii alt ca. 200 medarbejdere, som samarbejder og udvikler os med hinanden for at sikre den bedste service for borgerne. Børne- og Ungetandplejen foregår på 7 lokalklinikker beliggende på skoler i Odense Kommune. Tandreguleringscenter Fyn varetager alle ortodontiske behandlinger til børn og unge fra fem fynske kommuner. Voksentandplejen behandler omsorgspatienter fra Odense Kommune og specialtandplejepatienter henvist fra det meste af Fyn. Disse specialer er samlet på Grønløkkevej i Odense.

Center for Tandpleje råder desuden over eget dentallaboratorium og egen røntgenafdeling og har en kirurgisk afdeling tilknyttet et fast narkoseteam. Center for Tandpleje i Odense byder ind på de nationale dagsordner og har høje ambitioner for at være med til at skabe løsninger på det kommunale tandplejeområde.

This job ad from Odense Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Odense Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (35209115)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Odense Kommune
Apply on company site