Arbejdsmiljørådgiver

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

From Jobnet
Brænder du for at organisere og arbejde med arbejdsmiljø, og trives du i en mangfoldig virksomhed med et bredt opgavespænd?

Så kan du være med til at sætte retningen for arbejdsmiljøet i Etablissement- og Terrænkommandoen.

Om os

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder i Forsvaret. Det gælder nybyggeri, vedligehold af bygninger og arealer herunder skyde- og øvelsesterræner, facility management, kantiner m.m.

Du bliver en del af Team Arbejdsmiljø, der er en del af Administrationssektionen i Ledelsessekretariatet, som er placeret i Hjørring. Teamet omfatter tre arbejdsmiljørådgivere (hvoraf du vil være den tredje) og en arbejdsmiljøinspektør. Ledelsessekretariatet består af omkring 40 dedikerede medarbejdere, der yder ledelsesstøtte til chef og vicechef, direktion samt den øvrige organisation. Vi lægger vægt på en sund kultur, hvor god ledelse, kollegaer og værdifulde relationer er nøgleordene.

Om stillingen

Som arbejdsmiljørådgiver vil du, i samarbejde med resten af arbejdsmiljøteamet og ledelsen, bidrage til, at vi lever op til arbejdsmiljølovgivningen. Du vil få en central rolle inden for alle områder af arbejdsmiljøet, både på det fysiske, ergonomiske- og det psykiske område. I forbindelse med din stilling vil du få tildelt diverse administrative opgaver, som vil dække arbejdsmiljøområdet bredt.

Der er tale om en spændende og alsidig stilling, hvor du rådgiver ledelse og arbejdsmiljøorganisationen om strategiske og organisatoriske forhold og samtidig implementerer afledte praktiske løsninger. Du skal være i stand til at tænke langsigtet, i forhold til planlægning og implementering af- og opfølgning på arbejdsmiljøindsatser hos os. Som arbejdsmiljørådgiver arbejder du tæt sammen med de øvrige arbejdsmiljørådgivere og støtter vores arbejdsmiljøinspektør og den øvrige arbejdsmiljøorganisation, således at der skabes et godt og sikkert arbejdsmiljø i hele Etablissement- og Terrænkommandoen.

Sammen med de to øvrige arbejdsmiljørådgivere dækker I geografisk vores etablissementer i hele landet.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

  • Rådgivning og vejledning af ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen omkring arbejdsmiljøforhold i samarbejde med arbejdsmiljøinspektøren
  • Formidling af arbejdsmiljølovgivningen
  • Organisere og facilitere arbejdet i Arbejdsmiljøudvalg ved 2 af vores divisioner
  • Sygefraværsanalyser på tværs af divisionerne
  • Datatræk fra FAD på tværs af divisionerne til understøttelse af de øvrige rådgivere
  • Fast referent for Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU)
Om dig

  • Du har erfaring inden for arbejdsmiljøområdet, gerne fra Forsvaret eller en anden større statslig organisation
  • Du har gode kommunikative kompetencer, både mundtligt og skriftligt
  • Du evner at strukturere og organisere opgaverne
  • Du er initiativrig og motiveres af selvstændig opgaveløsning
Det forventes at du har kørekort.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er på 37 timer om ugen inkl. frokostpause. Tiltrædelsesdato er den 2. januar 2027 eller efter aftale.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Administrationssektionen Christian Michael Havemann på telefon 2381 5694.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 3. december 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 50.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af dit uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

This job ad from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (16287180)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Apply on company site