Afløser i hjemmet til dreng på 7 år

Københavns Kommune

From Jobnet
Vil du gøre en forskel for en familie, der har brug for et pusterum i hverdagen?

Som forældrenes afløser i hjemmet, skal du hjælpe en dreng på syv år.

Om jobbet
Som afløser er det vigtigste, at du har lyst til at indgå i en positiv social interaktion med drengen omkring de ting, som han interesserer sig for. Drengen er meget interesseret i gaming, særligt Minecraft, men også Hot Wheels, Astrobot m.m.

Drengen er også glad for brætspil – alt fra Pokemon til skak. Han samler på Pokemonkort, som han kan tale om i timevis. Drengen interesserer sig desuden for fysik og kemi og elsker at se videoer af forskellige eksperimenter i Crunch Labs.

Din opgave vil være at være til stede med drengen i hjemmet og have kvalitetstid med drengen, som foregår på drengens præmisser. Det er en stor fordel, hvis du selv har interesse i nogle af hans interesseområder, eller som minimum er nysgerrig på dem.

Om dig
Det kan tage tid for drengen at knytte sig til nye personer, og det er derfor afgørende, at du besidder en stor åbenhed, nysgerrighed og ro. Til gengæld er drengen meget voksenknyttet, og får man etableret en stærk relation, er drengen ekstremt loyal og vil elske at hænge ud og dele sine interesser.

Diagnoser/udfordringer
Drengen er diagnosticeret med atypisk autisme og er p.t. i skolevægring med en belastningsreaktion. Det er derfor meget vigtigt, at du besidder en stor fleksibilitet og rummelighed, og at du går nysgerrigt og roligt til drengen. Nogle gange har drengen brug for at trække sig, så er du bare til stede. Andre gange kan I spille Playstation, brætspil eller kigge på Pokemonkort. Det er ikke et krav, at du har erfaring med autistiske børn, men dog en stor fordel, hvis du har noget viden om autisme.

Arbejdstid
Der forventes en arbejdstid på otte timer om måneden fordelt over weekender. Det kunne fx være fire timer hver anden weekend.

Arbejdssted og løn
Da en del af tjenesten kan involvere ekskursioner, kan arbejdsstedet variere. Dog vil der være base i 2300.

Timelønnen for afløsere er kr. 132,51 i timen.

Vil du vide mere?
Ved spørgsmål kan du skrive en e-mail til DSIparagraf84@kk.dk eller ringe på 24 66 93 10.

Når du søger denne stilling, giver du samtykke til, at Københavns Kommune må videregive relevante oplysninger om dig til barnets forældre, så det bedste match kan opnås. Dette er nødvendigt, da forældrene beslutter, hvem der skal tages i betragtning for ansættelse. Hvis forældrene ser dig som et muligt match, vil Københavns Kommune formidle den videre kontakt mellem dig og den givne familie.

Søg via linket senest mandag den 30. november 2026

This job ad from Københavns Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (64942212)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Københavns Kommune
Apply on company site