Arkitekter eller byplanlæggere med bevaringsfaglig profil
Aabenraa KommuneAabenraa
Vil du stå i spidsen for afdelingens faglige og teknologiske udvikling – med stor indflydelse på patientforløb, forskning og implementering af nye analyser?
Om stillingen
Som cheflæge bliver du, sammen med chefbioanalytikeren, en del af afdelingsledelsen. I har et tæt og tillidsfuldt samarbejde – både indbyrdes og med den øvrige ledergruppe – og du refererer til sygehusets direktion. Afdelingsledelsen har et fælles ansvar for drift og udvikling og er den centrale drivkraft for afdelingens strategiske retning.
Du omsætter afdelingens strategiske sigte til daglig drift og bringer medarbejdernes kompetencer i spil, så vi sammen indfrier de høje forventninger til patientforløb, forskning og uddannelse. Du er lyttende og inddragende i din ledelse og arbejder løbende med forbedringer, så patienterne får det bedst mulige forløb. Du prioriterer og udvikler både afdelingens uddannelsesmiljø og arbejdsmiljø.
Der vil være mulighed for at prioritere tid til forskningsaktivitet.
Afdelingen står over for en større udvikling de kommende år. Vi arbejder målrettet mod ISO 15189-akkreditering og er efter et større regionalt udbud i gang med at implementere nyt kemi-/immunkemi-, hæmatologi- og koagulationsudstyr i TLA-løsninger på matriklerne i Sønderborg og Aabenraa. Som cheflæge vil du få betydelig indflydelse på, hvordan afdelingen kommer til at fungere i fremtiden.
Du har en helt central rolle i sikringen af den lægefaglige kvalitet i analyseproduktionen og i samarbejdet med de kliniske afdelinger på sygehuset samt med almen praksis. Du får afgørende indflydelse på afdelingens teknologiske udvikling og på implementering af nye analyser og metoder.
Stillingen indebærer deltagelse i regionale fora som led i driften af regionens sundhedsvæsen og koordinering af de faglige miljøer. Internt i afdelingen indgår du i ledergruppen, faglig driftsgruppe og lokale kvalitetsgrupper.
Sygehus Sønderjylland står sammen med vores samarbejdspartnere midt i en omfattende udvikling. Med Sundhedsreform 2024 sker der en styrket organisering af det nære sundhedsvæsen, hvilket både stiller nye krav og åbner nye muligheder. Som cheflæge får du en central rolle i at omsætte sundhedsreformens intentioner og Sygehus Sønderjyllands Strategi 2030 til meningsfulde løsninger for både patienter og medarbejdere.
Om dig
Du er speciallæge i klinisk biokemi med dansk autorisation og kan bidrage til afdelingens faglige og videnskabelige udvikling. Du tager ansvar for at kvalitetssikre og vedligeholde analyser og øvrig produktion inden for dit ansvarsområde og for at udvikle og implementere nye, relevante analyser.
Vi lægger desuden vægt på, at du:
For at sikre, at du får en god start, tilrettelægger vi et individuelt introduktions- og mentorforløb, som tager afsæt i dine erfaringer og i afdelingens behov.
Om afdelingen
Blodprøver, Biokemi og Immunologi har laboratorieafsnit placeret på alle Sygehus Sønderjyllands tre matrikler i henholdsvis Sønderborg, Aabenraa og Tønder. Fra 1. januar 2027 er der alene blodprøvetagning i Tønder. Den volumenmæssigt største analyseproduktion varetages i Sønderborg. Sygehuset i Aabenraa er Sygehus Sønderjyllands akutsygehus, og analyserepertoiret og analyseopsætningen er væsentligt bestemt af denne funktion. Der er ambulatorier for blodprøvetagning mv. på alle tre matrikler. Afdelingen har en analyseproduktion på omkring 7,5 mio. analyser og har 350.000 patientkontakter årligt. Det biokemiske analyserepertoire inkluderer en række specialanalyser, herunder allergianalyser, hormonanalyser og analyser for autoimmune antistoffer. Desuden har afdelingen et formaliseret samarbejde med Odense Universitetshospital omkring udførelse af udvalgte analyser.
Den kliniske immunologiske del af afdelingen omfatter transfusionsmedicin og vævscentervirksomhed.
Der er på dette område indgået en formaliseret samarbejdsaftale med Klinisk Immunologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.
Afdelingen har cirka 130 medarbejdere, herunder blandt andet en chefbioanalytiker, overbioanalytikere, en overlæge, biokemikere, en kvalitetsbioanalytiker, systemadministratorer, bioanalytikerspecialister, bioanalytikerundervisere og sekretærer.
Proces og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af aftale for lægelige chefer (22.04.1). Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark. Ud over startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Ansøgningsfrist er den 31. december 2026.
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 11. januar 2027 i tidsrummet fra kl. 12.00 til 15.00. Anden samtalerunde er planlagt til den 15. januar 2027 fra kl. 11.00 til 12.00 og der kan blive tale om en case og/eller en test. Samtalerne afholdes i Aabenraa.
Tiltrædelse 1. marts 2027 eller efter aftale.
Der vil blive udarbejdet en lægefaglig bedømmelse efter Region Syddanmarks retningslinjer.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingens kontaktdirektør Konst. sygeplejefaglig direktør Charlotte Løvgreen Troldborg, Charlotte.Troldborg@rsyd.dk, tlf. 7997 0114, Lægefaglig direktør Peter Sørensen, Peter.Soerensen@rsyd.dk, tlf.: 2134 3683, eller Chefbioanalytiker Susan Cording, Susan.Cording@rsyd.dk, tlf.: 2895 2780.
This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.
Aabenraa KommuneAabenraa
Aabenraa KommuneAabenraa
Damm Cellular Systems A/SSønderborg
Syddansk UniversitetSønderborg
Tønder BiogasTønder
Sønderborg KommuneSønderborg
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…