AC-fuldmægtig eller specialkonsulent (dyrlæge) til ledelsesunderstøttelse, undervisningskoordinering og uddannelsesudviklingsopgaver ved Institut for Klinisk Veterinærmedicin
Københavns UniversitetFrederiksberg C
Fødevarestyrelsen, Glostrup, Fødevarestyrelsen
Vil du være med til at beskytte dyre- og fødevaresundheden ved kontrol af dyr og animalske produkter, der krydser EU's ydre grænse? Fødevarestyrelsen søger en dyrlæge til grænsekontrollen i FødevareØst på Sjælland, hvor du får en central rolle i arbejdet med veterinær kontrol ved import og eksport.
Om stillingen
Som grænsedyrlæge bliver du en del af den veterinære grænsekontrol med tjenestested ved Veterinærcentret i Københavns Lufthavn. Dit daglige arbejde foregår primært i Københavns Lufthavn og Københavns Havn, men opgaver i Kalundborg Havn vil også forekomme. Du kommer til at arbejde med kontrol af import fra tredjelande af animalske fødevarer, animalske produkter, avlsmateriale og levende dyr samt eksportkontrol af levende dyr. Arbejdet kombinerer myndighedsudøvelse, sagsbehandling og praktisk kontrol i samarbejde med virksomheder, borgere og andre myndigheder. Det foregår i tæt dialog med dit team og din leder.
Dine opgaver
Arbejdet foregår primært indenfor tidsrummet kl. 7.00-16.00 på hverdage. Der vil dog lejlighedsvis være opgaver uden for normal arbejdstid, herunder i weekender og på helligdage. Du indgår i et vagtsamarbejde med åbne- dag- og lukkevagter, som giver en vis fleksibilitet i arbejdstiderne. Du får en grundig sidemandsoplæring og løbende sparring fra erfarne kolleger, så du bliver godt klædt på til opgaverne.
Om os
Du bliver en del af et team af dyrlæger og teknikere med forskellig erfaring og faglig baggrund. Vi er 10 medlemmer af teamet (deltid og fuldtid), som dækker opgaver i Københavns Lufthavn, Københavns Havn og Kalundborg Havn. Hele kontrolafdelingen, FødevareØst, består af cirka 140 medarbejdere fordelt på kontrollerende og administrative teams. Grænsekontrollen samarbejder fleksibelt med tilsynsteams i enheden. Medarbejderne kan efter behov oplæres til at understøtte hinandens opgaver på tværs af teams. Du kan derfor med tiden også opleve at blive involveret i arbejdet med kontrol af fødevarevirksomheder. Vi arbejder i et fagligt stærkt miljø, hvor effektivt samarbejde, videndeling og fleksibilitet er en naturlig del af hverdagen. Samtidig lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø med jævnbyrdig dialog og forventningsafstemning omkring en ensartet opgaveløsning.
Om dig
Vi søger en dyrlæge, der:
Har dansk autorisation som dyrlæge
Kommunikerer klart og professionelt både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
Er en struktureret teamspiller, der tager medansvar for at få teamets opgaver afsluttet
Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver og skiftende prioriteter
Arbejder imødekommende med interne og eksterne parter, og som samtidig er bevidst om myndighedsrollen
Ser digitale værktøjer som en naturlig del af arbejdet
Har lyst til at sætte sig ind i komplekse faglige og juridiske regler Erfaring fra offentlig forvaltning og kendskab til veterinær kontrol ved import af fødevarer samt ind- og udførsel af levende dyr er en fordel, men ikke et krav.
Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil, og at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse til Københavns Lufthavn under hele ansættelsen.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. februar 2027 eller snarest muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter den gældende overenskomst for akademikere i staten. Der vil være mulighed for kvalifikationstillæg.
Tjenestestedet er Fødevarestyrelsen, Kystvejen 16, 2770 Kastrup.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og eventuelle øvrige relevante bilag via vores online rekrutteringssystem senest den 2. december 2026.
Jobsamtaler forventes afholdt 2-3 dage i uge 50 og 51.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte fagansvarlig grænsedyrlæge Adriana Nitchev eller sektionsleder Susanne Netterstrøm på telefon 72 27 69 00.
Det er en betingelse for ansættelsen, at du som led i din ansættelse, kan:
• Opnå gyldig arbejds- opholdstilladelse i Danmark inden tiltrædelse eller
• Opnå gyldigt opholdsdokument i Danmark ved ansættelse.
Fødevarestyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
This job ad from Fødevarestyrelsen, Glostrup was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Fødevarestyrelsen, Glostrup? Post jobs on jajob.dk for free.
Københavns UniversitetFrederiksberg C
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserBallerup
Munck Forsyningsledninger OdenseGlostrup
Frederiksberg KommuneFrederiksberg
Copenhagen Business SchoolFrederiksberg
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserBallerup
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…