Tekniske specialister med viden og interesse for elektronisk udstråling og indhentning

Forsvarets Efterretningstjeneste

From HR-Manager

Er du skarp på detaljen og evner samtidig at se den store sammenhæng? Vil du arbejde med data fra avancerede sensorsystemer? Har du erfaring med og interesse for analyse og bearbejdning af elektroniske signaler, og kunne du tænke dig at gøre en forskel for Danmarks sikkerhed? Så er du måske vores nye kollega. 
 

Du får indflydelse og plads til at udvikle dig
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) leder efter tekniske specialister til nyoprettede teams i afdelingen for elektronisk indhentning.  

Opgaverne i teamet er at bidrage til FE’s taktiske og operative varsling af nationale myndigheder og beslutningstagere. Kerneopgaverne i enheden vil være indsamling, analyse eller bearbejdning af elektroniske signaler, herunder produktionsdrift og -vedligehold, system- og dataflowovervågning, teknisk signalanalyse, datahåndtering, udvikling mm. 

Afhængigt af hvilken baggrund du kommer med, kan der være forskel på, hvilke dele af den samlede opgaveportefølje i teamet, du kommer til at arbejde med.

Du vil få mulighed for at sætte dit præg på den løbende videreudvikling af arbejdsområdet og strukturen i teamet, herunder bidrage til implementering, integration og automatisering af it-systemer til brug for opgaveløsningen. Og så bliver du en integreret del af udviklingen i enheden.

Din kontaktflade vil omfatte flere forskellige enheder og faggrupper i FE og Forsvaret samt hos udenlandske partnere. Du skal være indstillet på, at der vil være uddannelse og kurser i både ind- og udland. De fleste er af kortere varighed i nogle uger ad gangen. 
 

Du og din baggrund er vigtig 
Det er et krav, at du har en relevant civil eller militær uddannelse på akademisk eller teknisk niveau. Det kan være du er ingeniør, data scientist, datamatiker, programmør, eller lignende. Hvis du har en militær baggrund, kan du bl.a. have opbygget en lignende teknisk forståelse og erfaring. 

Derudover forestiller vi os, at du kan arbejde struktureret og selvstændigt samtidigt med, at du trives i et til tider hektisk miljø og besidder en fleksibel tilgang til opgaveløsningen. Det falder dig naturligt at være en del af et team, og du udveksler gerne idéer og sparre med dine kolleger. Vi ser det som en fordel, hvis du har opbygget teknisk viden og erfaring inden for it-programmering og dataforståelse samt interesse eller erfaring med analyse og bearbejdning af elektroniske signaler. Erfaring fra Forsvaret vil ligeledes være en fordel.  

Du bliver en del af en afdeling med spændende opgaver, som vægter faglighed, fleksibilitet og stor frihed i opgaveløsningen højt. Vi kommer fra vidt forskellige baggrunde, men fælles for os er, at vi brænder for opgaven og for at gøre en forskel for Danmarks sikkerhed.  

Din daglige arbejdsplads vil være på Amager indtil, vi flytter til Østerbro.
 

Din nye arbejdsplads 
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden. 
Du vil blive del af en helt særlig organisation, hvor vi står sammen om, at løse en vigtig opgave.

Mange af dine kommende kolleger brænder for at gøre en forskel, og vi har et stærkt fagligt og socialt sammenhold. Da vi ikke kan tale særlig meget om vores arbejde med venner og familie, så skabes der et helt særligt bånd til dine kolleger. Hos os er det ikke så nemt at tage arbejdet med hjem, da vi arbejder med fortrolige oplysninger. Til gengæld tilbyder vi en høj grad af fleksibilitet i planlægningen af din arbejdstid, og når du ikke er på arbejde, har du helt fri.

Vi har et stort fokus på det sociale sammenhold, som understøttes af forskellige arrangementer som for eksempel fredagsbar og brætspilscafé. Du har også mulighed for at tilmelde dig forskellige faglige fora, som går på tværs af organisationen. Vi har desuden en idrætsforening, hvor du kan dyrke forskellige typer motion i selskab med dine kollegaer.

Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af Forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet, hvis behovet opstår.

Du kan læse mere om FE på vores hjemmeside www.fe-ddis.dk. 
 

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
For både civile og militære ansøgere gælder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler. 

Militære ansøgere
Stillingen kan besættes af flere militære niveauer, da vi er i gang med at opbygge et nyt team. Opgaverne differentieres alt efter din erfaring og rang.

Stillingen kan besættes af en Kaptajn/kaptajnløjtnant (M321) efter gældende protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under forsvarsministeriet. Stillingen vil i det tilfælde være indplaceret i løngruppe 4. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets koncern, vil du fortsat være ansat henhold til gældende aftaler mellem forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD) om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret. 

Stillingen kan ligeledes besættes af en over-/ seniorsergent (M221/M231) på gældende overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ansættes du militært, er du i stillingen til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.

Såfremt du er udpeget til internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 

Sådan søger du stillingen
Send venligst ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, FOKUS (for militære) og øvrig relevant dokumentation via stillingsopslaget, senest den 3. december 2026. I FE vil vi gerne stille alle ansøgere lige, hvorfor du gerne må undlade at vedhæfte billede af dig selv på CV og ansøgning. 

Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted efter ansøgningsfristen og stiler mod en ansættelse fra d. 1. marts 2027. 

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23305@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Et ansættelsesforhold i FE behandles med fortrolighed, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på i ansøgningsprocessen. Det betyder, at ligesom vi ikke fortæller nogen, at du har søgt en stilling hos os, bedes du også lade være med at dele det med nogen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

This job ad from Forsvarets Efterretningstjeneste was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvarets Efterretningstjeneste? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (27186823)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvarets Efterretningstjeneste
Apply on company site