Vil du være omdrejningspunktet i planlægningen af Marinehjemmeværnets operative fartøjsaktiviteter?

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Marinehjemmeværnsdistrikt Øst

From Jobnet
Trives du med koordinering, planlægning og mange samarbejdsflader? Hos Marinehjemmeværnet får du en nøglefunktion med ansvar for at skabe overblik over fartøjsaktiviteter og understøtte de frivillige marinere, der hver dag bidrager til Danmarks maritime beredskab.

Om os

Marinehjemmeværnet er den maritime del af Hjemmeværnet. Med vores 36 flotiller er vi en landsdækkende myndighed. Vores engagerede frivillige støtter Søværnet i løsningen af deres samfundskritiske opgaveportefølje. Det indebærer bl.a. farvandsovervågning, skygningsoperationer, redning til søs ('search and rescue') og opstilling af oliespildsberedskab samt bevogtning af havne og maritim infrastruktur. Når vores marinere er på havet, er de således indsat på lige fod med Søværnets egne enheder - dog med den vigtige forskel, at marinerne påtager sig disse opgaver helt frivilligt og uden betaling. Dette skal fungere sammen med det obligatoriske beredskab på alle Marinehjemmeværnets fartøjer på 1 times varsel. Det stiller store krav til medarbejderne i Marinehjemmeværnet om at kunne motivere og lede de frivillige, så de vedbliver med at synes opgaven er spændende og værd at bruge sin fritid på. Når vores frivillige marinere stiller op, er de kendt for at levere et solidt produkt til Søværnet med en stor grad af integritet og stolthed. Marinehjemmeværnet støtter også Politi, Toldstyrelsen, Sikre Farvande og flere civile institutioner med disse myndighedsopgaver på søterritoriet.

Marinehjemmeværnet er en selvstændig myndighed underlagt Hjemmeværnskommandoen. Vores hovedsæde er fordelt på geografierne Ringsted og Brabrand (Århus). Staben består af ca. 45 medarbejdere. Stillingen kan besættes fra begge adresser. Kulturen i staben fordrer jævnlige ture ud af huset eller seminarer, hvor kollegaerne mødes.

Om stillingen

Du bliver den centrale koordinator for planlægningen af Marinehjemmeværnets fartøjer og får samtidig ansvar for blandt andet diplomatiske anløbsansøgninger og driften af myndighedens alarmeringssystem.

Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • planlægge og koordinere aktiviteter for Marinehjemmeværnets fartøjer
  • vedligeholde overblik over fartøjernes aktiviteter, bindinger og tilgængelighed
  • behandle diplomatiske ansøgninger i samarbejde med relevante myndigheder
  • understøtte driften af Marinehjemmeværnets alarmeringssystem
  • opbygge og vedligeholde relationer til de frivillige flotiller
Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund inden for eksempelvis sejlende tjeneste fra Søværnet eller Marinehjemmeværnet, civil søfart, spedition eller lignende planlægning af logistik.

Vi leder efter dig, som:

  • arbejder selvstændigt, er analytisk stærk og formår at bevare overblikket – også når opgaverne er mange, eller rammerne ændrer sig. Du kan omsætte problemstillinger til konkrete og anvendelige løsninger.
  • er dygtig til at opbygge og dyrke relationer og netværk, mens du trives i en hverdag med mange kontaktflader. Desuden kan du tappe ind i et team for at få opgaven løst.
  • kan formulere faglige emner skriftligt i klart og præcist sprog, mens du er tryg ved at kommunikere på engelsk til udenlandske samarbejdspartnere.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Hjemmeværnet, Søværnet, frivilligt virke eller sejlads generelt.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Brabrand (Århus) i Sødalsparken eller Ringsted.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Operations- g planlægningssektionen, Kaptajnløjtnant Rune Strunge på telefon 7282 0422 (eller mobil 7216 3615).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen, på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 29. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. januar 2027.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Hjemmeværnskommandoen

Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de flere af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for kommunikation om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og tilknytning af frivillige, udarbejdelse af planer og programmer samt gennemførelse af studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har hovedkvarter på Vordingborg Kaserne, men har satellitter flere steder i landet.

This job ad from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (16287180)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Apply on company site