Koordinator, Drift & Butik

Dagrofa

From HR-Manager

Trives du med at få driften til at køre – og spørger du dig selv, om det kan gøres smartere? Så er du måske vores nye koordinator i Drift & Butik, hvor vi arbejder med Masterdata og Space på tværs af Detail og Foodservice.

Om rollen

Vi sikrer, at vare- og prisdata er korrekte og rettidige, og at butikkerne får planogrammer, de kan regne med – til tiden. Det er drift, der skal sidde i skabet hver dag, og du skal kunne lide at levere stabilt, også på de faste opgaver.

Samtidig står rollen ikke stille. Med AI, automatisering og nye systemer vil opgaverne, som de ser ud i dag, udvikle sig. Derfor søger vi en, der ikke kun løser opgaven, men også ser nye måder at bidrage på – og har lyst til at være med til at forme, hvad rollen bliver.

Dine primære opgaver

  • Oprette og vedligeholde vare- og prisdata, så de er korrekte og rettidige
  • Udarbejde og opdatere planogrammer i Symphony – inkl. nyheder, udgåede varer og substitutioner – i tæt samarbejde med Kategori
  • Følge op på fejl og afvigelser – og finde årsagen, så de ikke opstår igen
  • Udfordre vante arbejdsgange og drive forbedringer, standardisering og automatisering – også med AI

Vi søger dig, der

  • trives med driftsopgaver og leverer stabilt – også når det er rutine
  • er skarp på data og detaljer og arbejder sikkert i Excel og med større datamængder
  • tager initiativ og ikke venter på at blive bedt om at forbedre noget
  • er nysgerrig på nye opgaver, systemer og teknologier – og lærer hurtigt
  • tager ansvar for helheden og deler gerne din viden

Det er et plus, hvis du

  • har erfaring med ERP-, masterdata- eller PIM-systemer, space management eller planogrammer
  • allerede bruger AI, automatisering eller andre digitale værktøjer i dit arbejde
  • har en kommerciel, administrativ eller IT-mæssig uddannelse – eller tilsvarende erfaring

Hvorfor vælge os

Hos os får du en rolle, du selv er med til at udvikle, og reel indflydelse på, hvordan vi arbejder fremover. Vi sørger for grundig oplæring og kompetenceudvikling – også i AI og digitale værktøjer – og du får kolleger, der deler viden og hjælper hinanden.

Og så bliver du ikke mindst en del af en af Danmarks største fødevarekoncerner med stærke detailkæder som MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Foodservice, der leverer til hoteller, restauranter, caféer og kantiner. Vi brænder for at skabe de bedste madoplevelser og dyrker relationen til både kunder og samarbejdspartnere.

Med fokus på markedsandele, madglæde, effektivisering og udvikling af Aarstiderne arbejder vi målrettet på at styrke vores position og levere endnu mere værdi til kunderne.

Vil du vide mere om vores strategi eller kultur, så læs her: Strategi - Dagrofa og Vores Måde.

Arbejdssted

Dagrofa´s hovedkontor, Kærup Industrivej 12, 4100 Ringsted.

Send din ansøgning hurtigst muligt

Lyder det som dig, så vent ikke med at sende dit CV og din ansøgning, hvor du fortæller os om hvorfor netop du er den rette til jobbet. Vi holder nemlig samtaler løbende, og lukker stillingen når den rette kandidat er der.

Hvis alt lykkes, går vi efter tiltræden pr. 1. januar 2027.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Patrick Kristensen på tlf. 72 33 23 29.

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job ad from Dagrofa was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Dagrofa? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (38714295)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Dagrofa
Apply on company site