Tid til god sygepleje, tid til Samsø. Samsø Hjemmesygepleje søger ny kollega.
Samsø KommuneSamsø
Kan du se dig selv i en hverdag, hvor de små ting gør den store forskel? Har du lyst til at bruge din faglighed og menneskelighed til at skabe tryghed, nærvær og gode stunder for vores beboere? Vil du være en del af et team, der har en forkærlighed for det uperfekte, det kreative og det menneskelige? Og tiltaler det dig at kunne præge din egen arbejdsdag med ønskevagtplaner? Så håber vi, at du vil være vores nye kollega.
Hos De Gamles Hjem i Glamsbjerg søger vi en ny kollega.
Stillingen er i dagvagt på 20 timer om ugen +/-, og vi arbejder 5 weekender på 12 uger.
Vi er et lille, hyggeligt plejehjem med 25 lejligheder og en stor forkærlighed for det uperfekte, det kreative og det menneskelige.
Vi bruger ønskevagtplaner – du ønsker de vagter, du gerne vil have, og vores planlægger samler det hele og forsøger at få det hele til at gå op i en højere enhed. Det er ikke magi, men det er tæt på.
Her er ingen idé for mærkelig, og ingen løsning for skæv. Vi elsker at tænke ud af boksen – faktisk har vi smidt boksen ud for længst.
Derfor har vi heller ikke lavet et klassisk stillingsopslag. Vi vil hellere forsøge at male et billede af, hvordan din hverdag hos os kunne se ud.
Du går ind til fru Jensen, som ligger og småblunder.
Hun har altid været lidt langsom om morgenen, så du starter med at trække gardinerne fra og sætte hendes yndlingsmusik på – gamle danske evergreens.
Hun åbner øjnene og siger: “Er det allerede morgen? Du er tidlig på den.”
Du hjælper hende op, finder hendes blomstermønstrede bluse og børster hendes hår, som altid stritter i alle retninger. Hun griner og siger: “Du gør mig jo pænere, end jeg var som ung.”. Du griner også.
Hr. Nielsen er som vanligt rolig og venlig. Han får hjælp til morgenpleje og skal have sin havregrød. Du har givet ham to drys sukker på toppen, som du ved, han kan lide det.
Hr. Madsen får sin blodtryksmedicin og spørger, om du har set hans avis.
Du finder den under hans stol, og han siger: “Du burde være detektiv.” Du smiler og går videre.
Fru Sørensen vil gerne have ekstra ost på sin bolle, og du henter det med det samme – hun har haft en svær nat, og du ved, at små ting gør en stor forskel.
En af dine kolleger kommer forbi og siger: “Skal vi tage et par beboere med ud i solen?”
I griber jakker og tæpper, og pludselig har I fire beboere med over i haven ved kirken.
Hr. Petersen, som normalt er lidt stille, begynder at snakke om fuglene og peger på en fiskehejre. Du ser ham i et helt andet lys – og han ser sig selv i et andet lys.
Da I kommer tilbage, bliver der sat musik på, og det udvikler sig hurtigt til en slags fælles dans. Hr. Larsen begynder at svinge armene som en dirigent, og fru Jensen klapper i takt. Du tager fru Sørensen i hånden og danser med. Du kan ane begyndelsen på et lille smil i hendes ansigt.
Lyder det som en hverdag, du kan se dig selv i? Så håber vi, at du vil sende os en ansøgning.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.
Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes, inden ansættelsen kan finde sted.
Hvis du er det mindste interesseret og gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte din måske kommende kollega Charlotte Greve på tlf. 29 62 88 15 eller leder Susanne Brauer-Christiansen på tlf. 64 74 74 19.
Du er også meget velkommen til at komme forbi. Vi har altid kaffe på kanden!
Ansøgningsfristen er den 9. december 2026, og vi forventer at holde samtaler i uge 51.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job ad from Assens Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Assens Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
Samsø KommuneSamsø
DUOS A/STilst
Tønder KommuneSkærbæk
Region SjællandHolbæk
Region MidtjyllandAarhus N
Region MidtjyllandAarhus N
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…