Vuggestuepædagog til barselsvikariat i et selvejende dagtilbud

Aarhus Kommune

From HR-Manager

 

Her er høj faglighed, søde børn og gode kollegaer

Børnegården Sct. Anna søger uddannet pædagog til vuggestueafdelingen.

 

En af vores dygtige pædagoger har været så heldig at skulle have barn. Vi søger derfor en ny pædagog som hendes barselsvikar, med opstart snarest muligt.

Børnegården Sct. Anna er et selvejende dagtilbud med driftsaftale med Aarhus Kommune. Bestyrelsen, som er arbejdsgiver, består af 7 forældrevalgte medlemmer og 2 ansatte pædagoger. Som selvejende dagtilbud har vi en stor grad af selvbestemmelse og kort vej fra medarbejder til ledelse. Vi har meget tilfredse forældre og medarbejdere, hvor der er en stor faglighed, høj jobtilfredshed og et godt arbejdsmiljø.

Vuggestuen er normeret til 48 børn fordelt på fire stuer og med 16 ansatte. Børnehaven er normeret til 66 børn fordelt på tre aldersintegrerede grupper og 12 ansatte. Der er to pædagoger på hver stue, samt en pædagogisk leder i hver afdeling, så der er gode muligheder for faglig sparring i hverdagen. Der er tæt samarbejde mellem børnehave og vuggestue, hvilket blandt andet betyder, at vi åbner sammen, holder pauser sammen og har fælles kompetenceudvikling. Personalegruppen består af mænd og kvinder i alle aldre. Vi har fokus på forskellighed og mangfoldighed når vi ansætter nye pædagoger. Herigennem kan vi sikre en livsduelig og spændende organisation og vi kan give målgruppen et nuanceret tilbud. 

I Børnegården Sct. Anna lægger vi vægt på høj faglighed, engagement, respekt, rum til at eksperimentere og udvikle, rummelighed og et sundt arbejdsmiljø. Vi arbejder ud fra tre pædagogiske pejlemærker, som er; alle børn skal have en Alfred, vi sender videre til et roligt nervesystem og børn skal leges ind i fællesskaber (du kan læse mere om dem på vores hjemmeside).

Vi har i mange år arbejdet med, at pædagogerne i huset udvikler og besidder særlige kompetencer indenfor særlige områder. Herved opnår vi en stor vidensbank i vores hus, som kolleger og forældre kan trække på og som kommer børnene til gavn.

Vi søger en engageret og uddannet pædagog. En person som brænder for arbejdet med aldersgruppen og som vil være med til at udvikle og påvirke det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet med respekt for vores overordnede kultur og vores pædagogiske grundlag.

Vi søger en udadvendt person, der kan igangsætte og følge pædagogiske processer til dørs. En person, som har situationsfornemmelse, er proaktiv i forældresamarbejdet, er rummelig, har et godt overblik, er visionær, har hjertevarme og humoristisk sans.

 

Læs mere om os på vores hjemmeside: www.sktannagade34.dk

Spørgsmål til stillingen kan rettes til pædagogisk leder Anja Fagernæs på telefon 41 85 72 90 eller mail: anfag@aarhus.dk

 

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgninger læses af ledelse, relevant personale og bestyrelsesmedlemmer.

Stillingen er betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest og en anmærkningsfri børneattest.

 

Ansøgningsfrist 2/12 2023 kl. 8.00.

Samtaler forventes afholdt mandag d. 7. december 2026, sidst på eftermiddagen.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt relevante bilag.

This job ad from Aarhus Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Aarhus Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (55133018)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Aarhus Kommune
Apply on company site