Pædagoger søges til højt specialiseret dagtilbud for borgere med døvblindhed og høretab

Region Nordjylland

From Talentech

Stærk pædagogfaglighed, nysgerrighed og lyst til at lære nyt. Det er et rigtig godt udgangspunkt for et job hos os, hvor kommunikation kræver noget særligt, og hvor du får mulighed for at gøre en konkret forskel i hverdagen for unge og voksne med døvblindhed og høretab.

Vi søger to pædagoger til faste stillinger på 37 timer om ugen. Du får en arbejdsdag med både specialiseret pædagogisk arbejde i vores dagtilbud og tæt kontakt til borgerne i deres botilbud om morgenen.

Arbejdstiden er i begge stillinger fordelt på 31 timer i dagtilbuddet og 6 timer med morgenvagter kl. 7-9 på et af vores tilknyttede botilbud.

Har du allerede kendskab til døvblindhed, neuropædagogik, ASK eller Low Arousal, er det en fordel. Men det er ikke et krav. De fleste af os begyndte uden indgående kendskab til døvblindhed og de særlige kommunikationsformer, vi bruger.

Det vigtigste er, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og er klar på at udvikle din faglighed. Du får en grundig introduktion, følvagter og løbende sparring, så du bliver godt klædt på og bliver tryg i opgaverne.

Tiltrædelse: 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.

Hverdagen i dagtilbuddet: Forskellige mennesker, forskellige muligheder
Ingen dage er helt ens hos os. Det er de omkring 52 unge og voksne med døvblindhed, høretab og forskellige funktionsnedsættelser, som er fordelt på 3 matrikler

Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, interesser og motivation, når vi tilrettelægger aktiviteter og individuelle forløb i samarbejdet med borgeren.  Det kan fx være sanseoplevelser, kreative aktiviteter, bevægelse eller praktiske gøremål, hvor borgeren får mulighed for at bruge sine færdigheder, være aktiv og opleve fællesskab og selvbestemmelse.

Kommunikation er en vigtig del af alt, hvad vi gør. Vi arbejder med en højt specialiseret faglighed inden for døvblindhed, hvor den taktile tilgang til kommunikation, orientering og information spiller en central rolle. Vi bruger blandt andet tegn, symboler, konkreter og kropssprog. Alt efter, hvad der giver mening for den enkelte borger.

Vores arbejde bygger også på neuropædagogiske og anerkendende tilgange. Og fordi borgernes behov er forskellige, er personlig pleje også en naturlig del af hverdagen.

Tre huse – én samlet afdeling
Aktivitets- og samværstilbuddet har 44 medarbejdere fordelt på tre adresser:

  • A-huset på Danalien i Aalborg
  • Skovhuset i Hammer Bakker, Vodskov
  • C-huset på Kollegievej i Aalborg, tæt på vores forskellige botilbud

Stillingerne er i øjeblikket primært knyttet til Skovhuset, men du bliver ansat i det samlede Aktivitets- og samværstilbud.

Om dig
Vi søger to uddannede pædagoger, der:

  • er omsorgsfulde, initiativrige og stærke i relationer
  • kan sætte gang i meningsfulde aktiviteter både inde og ude
  • har lyst til at arbejde i et miljø med tegnsprog, taktilt tegnsprog og visuel kommunikation
  • har erfaring med eller interesse for arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser
  • som kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • bidrager med ro, refleksion og ansvar i det fælles arbejde
  • er vant til at arbejde med mål og dokumentation som en naturlig del af praksis.

Vi tilbyder:

  • en højtspecialiseret arbejdsplads med borgerne i centrum
  • undervisning og oplæring i døvblindespecifik kommunikation
  • løbende supervision og faglig sparring
  • stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
  • mulighed for samarbejde på tværs af bo- og dagtilbud
  • deltagelse i interne og eksterne statusmøder med vores samarbejdspartnere.

Om os
Aktivitets- og samværstilbuddet er en del af Tilbud for Børn og Voksne med Døvblindhed og Høretab under Området for Kommunikation og Specialpædagogik (OKS) i Region Nordjyllands Specialsektor.

Læs mere om os på Aktivitets- og samværstilbuddet
Kig indenfor i vores hverdag, og se meget mere fra Aktivitets- og samværstilbuddet (og de øvrige afdelinger i vores tilbud) på Facebook/Døvblindhed og Høretab, Specialsektoren, Region Nordjylland samt på Instagram.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. (3238) indgået med SL.
Ansøgningsfrist: den 22. november 2026
Samtaler forventes afholdt den 25. november.
Tiltrædelse: 1 januar 2027 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Skotte Møller på
lene.skotte@rn.dk.

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Specialsektoren
Adresse
Danalien 6, Aalborg
Afdeling
Aktivitet og Samværstilbuddet
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
7f51d24406ab46f9a6ac95fc90adcb6c
Søg job

Kontakt

Navn: Lene Horstbøll Skotte Møller
Titel: Afdelingsleder
E-mail: lene.skotte@rn.dk

This job ad from Region Nordjylland was collected from Talentech. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Nordjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190941)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Nordjylland
Apply on company site