Overlæge Øjenafdelingen

Region Nordjylland

From Talentech

1 stilling som overlæge ved Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 1. februar 2027 eller efter nærmere aftale.

Vi søger en speciallæge i oftalmologi til at lede afdelingens børneteam samt indgå i skeleteam.  Derudover deltagelse i afdelingens øvrige drift, som også inkluderer undervisning af uddannelseslæger og medicinstuderende.

Stillingens nærmere indhold vil kunne forhandles.

Der er gode muligheder for at deltage i internationale møder og studiebesøg med videre.

Overlægen skal kunne samarbejde bredt med andre specialer og faggrupper på tværs af regionen. Det vægtes positivt at overlægekandidaten har ledelseserfaring.

Der er mulighed for at få afsat tid til udvikling og forskning. Ansøgere opfordres derfor til at beskrive eventuelle planer, projekter, tanker og overvejelser i den sammenhæng.

I overensstemmelse med Region Nordjyllands ansættelsespolitik bedes venligst anført referencer.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til cheflæge Priya Pedersen tlf. 27 30 48 49 eller e-mail: bhpe@rn.dk.

 Stilling bedes ansøgt via nedenstående link.

Ansøgningsfrist er 27.11.26

Ansættelsessamtaler forventes afholdt 10.12.26

 

FUNKTIONSBESKRIVELSE

Stillingsbetegnelse                            Overlæge

Ansættelsessted                                 Region Nordjylland

Tjenestested                                         Øjenspecialet, Aalborg Universitetshospital

Organisatorisk placering                 cheflæge, Øjenspecialet

Ansættelsesform                                 Overenskomstansat

AFDELINGSPROFIL

Øjenspecialet ved Aalborg Universitetshospital betjener primært borgerne i Region Nordjylland.

Afdelingen er en del af området vicedirektør 5

Indlagte patienter plejes på et sengeafsnit, der også rummer patienter fra Øre-næsehalsafdelingen, Kæbekirurgisk Afdeling og Neurokirurgisk Afdeling. Der er i alt ca. 65.000 ambulante besøg årligt.

Afdelingen er bemandet med omkring 40 læger.

Overlægerne fungerer i betydelig grad på subspecialiseringsniveau og afdelingens funktioner dækker størstedelen af oftalmologien, således medicinsk og kirurgisk vitreoretionologi, børneoftalmologi, neurooftalmologi, elektrofysiologi, katarakt, glaukom, uveitis, eksterna, skelen, corneokonjunktivale lidelser.

Desuden foregår der forskning, udvikling og undervisning. Afdelingen underviser medicinstuderende og sundhedsteknologistuderende.

Afdelingen har alle hoved- og regionsfunktioner i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning.

Afdelingen samarbejder aktuelt med Institut for Syn og Hørelse i Region Nordjylland, specialafdelinger på Aalborg Universitetshospital, de øvrige øjenafdelinger i Videreuddannelsesregion Nord samt de øvrige universitets øjenafdelinger.

 

HOVEDFUNKTION

Fagligt område

Overlægens hovedopgave er at deltage i afdelingens daglige drift.

I tilslutning til arbejdsområdet driver overlægen ambulant virksomhed, superviserer yngre lægers indsats, medvirker til planlægningen af yngre lægers funktion og uddannelse, deltager i den løbende opdatering af afdelingens kliniske vejledninger og fungerer som klinisk vejleder for yngre læger under uddannelse. Overlægen indgår i teamarbejdet med relevante faggrupper i specialet og arbejder med patientens team og inddragelse af patienter og deres pårørende.

 

Administration og ledelse

Ledelsesmæssige, administrative og repræsentative funktioner foregår i princippet efter delegation.

Overlægen kan således efter særlig, forudgående aftale repræsentere afdelingen i forskellige sammenhænge i forbindelse med møder etc.  Overlægen kan alt efter interesse påbegynde en lederuddannelse.

 

Planlægning, udvikling og uddannelse

Overlægen samarbejder med skemalæggerne og kollegerne om udarbejdelsen af en plan for overlægens arbejde.

Overlægen medvirker til udarbejdelse af afdelingens målsætninger og strategier.

Overlægen medvirker til, at der udføres kvalitetsudvikling og metodeudvikling inden for vedkommendes arbejdsområder. Dette foregår i første række i samarbejde med hospitalsafdelinger og universiteter i ind- og udland.

Overlægen medvirker til, at de nødvendige vejledninger til patienter og til afdelingsinstrukser vedrørende arbejdsområdet udfærdiges og revideres.

I egenskab af klinisk vejleder samarbejder overlægen efter behov med den uddannelsesansvarlige overlæge, den uddannelseskoordinerende yngre læge m.fl. om at finde passende patienter og supervision til yngre læger under uddannelse.

Overlægen skaber sig et kollegialt netværk og deltager i passende omfang i relevante møder, kurser, kongresser og studieophold med henblik på at følge med i og bidrage til fagets udvikling.

KVALIFIKATIONER

Speciallæge i øjensygdomme – forskningsbaggrund vægtes positivt.

 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital
Adresse
Hobrovej 18-22, Aalborg
Afdeling
Øjensygdomme: Læger
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
c709fadf8b704211a502720695e9d0f9
Søg job

Kontakt

This job ad from Region Nordjylland was collected from Talentech. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Nordjylland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190941)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Nordjylland
Apply on company site