Introduktionsstilling

Region Sjælland

From Jobnet

Afdelingen for karkirurgi har en introduktionsstilling (stillingsnr. 3800D10-31-i-01) ledig til besættelse 01.01.27 eller efter aftale.

Vi tilbyder:

  • Uddannelse under vejledning af engagerede og ansvarlige kollegaer
  • Uddannelsesprogram med oplæring og undervisning
  • Mulighed for oplæring i operative karkirurgiske indgreb
  • Introduktion i endovaskulære procedurer
  • En afdeling der varetager udredning og behandling af subakutte og elektive patienter
  • Fokus på implementering og udvikling af Fælles Beslutningstagning
  • Stor ambulant aktivitet
  • En nyetableret afdeling med cheflæge, 6 overlæger og 6 yngre læger
  • 2 dages introduktionskursus i anastomoseteknik (december 2027)


Vi ser gerne, at du:

  • Er initiativrig og dynamisk
  • Kan tage ansvar for din egen faglige og menneskelige udvikling
  • Vil være karkirurg
  • Er god til at samarbejde


Stillingen er aktuelt uden vagtfunktion, men der er stuegangsfunktion i weekender hver 5. weekend.


Lidt om Karkirurgisk Afdeling

Karkirurgisk sengeafsnit og ambulatorium ligger på samme afsnit, så der deles viden på tværs, og der vil være et tæt samarbejde mellem alle faggrupper i de to funktioner.

I sengeafsnittet er der plads til otte elektive/subakutte patienter. I dagkirurgisk afsnit har vi fire pladser til dels endovaskulære procedurer dels anlæggelse af hæmodialysefistler. Derudover har vi patienter til elektiv kirurgi for abdominale aortaaneurismer, carotisstenose og kronisk perifer iskæmi.

Vi er en afdeling i rivende udvikling og vi forventer at blive en del af supersygehuset i Køge til Januar 2028.

Ansøgningsfrist d. 28.11.26, samtaler afholdes d. 04.12.26


Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. https://www.nfsygehus.dk/

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde https://www.sjaellandsuniversitetshospital.dk/


Se video om Sjællands Universitetshospital https://regionsjaelland.23video.com/secret/63021087/f222210c020672edc568838c656217a5




This job ad from Region Sjælland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Sjælland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190658)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Sjælland
Apply on company site