Ørstedskolen søger en administrativ medarbejder

Udskoling, Ørstedskolen

From Jobnet
Har du styr på økonomi, drift og administration – og trives du med en alsidig arbejdsdag, hvor du hver dag møder børn og voksne med et smil?
Så er det måske dig, vi søger til vores sekretariat på Ørstedskolen i Rudkøbing.

Som administrativ medarbejder på Ørstedskolen bliver du en del af vores sekretariat på tre medarbejdere. Du vil få en alsidig arbejdsdag med mange forskellige opgaver og en bred kontaktflade til elever, forældre, medarbejdere, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Vores sekretariat er ikke kun en administrativ funktion for Ørstedskolen. Vi servicerer også landsbyordningerne Humble skole/dagtilbud Rævehøj, Nordskolen/dagtilbud Nordstjernen samt Ungdomsskolen og Langelands Musikskole.
Du bliver derfor en del af et sekretariat med mange forskelligartede opgaver, mange samarbejdsrelationer og en hverdag, hvor ikke to dage nødvendigvis er ens.

Vi forventer, at du har en kontoruddannelse med relevant speciale.

Arbejdsopgaverne er bl.a.:
  • Overordnet økonomi
  • Lønninger
  • Bogføringer
  • Personale fravær og nærvær
  • Indberetning af statistikker mm.

Vores digitale løsninger er KMD Opus Rollebaseret, Nemøkonomi, IST Trio og Aula m.fl. Måske kender du allerede systemerne, og hvis ikke skal vi nok sørge for en grundig oplæring.

Om Ørstedskolen
Du vil blive en del af en skoledag med flere forskellige faggrupper i et udviklende læringsmiljø med fokus på læring, fællesskaber og trivsel.

Ørstedskolen er en folkeskole for elever fra 0.-10. klasse. Skolen har samlet et elevtal på knap 550 elever.

Skolens vision er trygge og værdige læringsfællesskaber, hvor alle elever oplever at høre til, blive set og mødt med respekt. Vi laver skole for de børn og unge vi har, og i
fællesskaberne skaber vi rammerne for læring, mestring, trivsel og personlig udvikling.

Yderligere vil vi mere bevidst arbejde med kultur og demokratisk dannelse som en integreret del af skoledagene. Eleverne samles til morgensang eller fællessamlinger for at opleve det sociale fællesskab via fællessang, informationer og oplevelsen af, at elevernes stemme er væsentlig.
Vi ønsker at danne mennesker, der kan tænke kritisk, forstå verden omkring sig og tage ansvar i et demokratisk samfund. Vi ønsker at danne HELE mennesker.

Ørstedskolen, som er beliggende i Rudkøbing på Langeland, blev bygget i 2010 og rummer over et større antal kvm. Vi har egne idrætshaller, et idrætsanlæg med boldbaner og atletikfaciliteter. Skolen har desuden et stort udendørsområde med tre atriumgårde, store grønne arealer med legeplads og dejlige opholdsområder. Desuden er skolen nær skov, strand og vand.

Løn og ansættelse
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen.

Løn- og ansættelsesvilkår jf. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse.
Lønnen fastsættes efter individuel forhandling, og forventes at tage udgangspunkt i Overenskomst for administration og IT mv.

Startlønnen for denne stilling forventes at ligge mellem 29.000-37.000 kr. om måneden (ekskl. pension), afhængigt af erfaring/lønanciennitet.

Herudover vil der være mulighed for forhandling af individuelle tillæg baseret på relevante kompetencer.

Bemærk: Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Praktisk information
  • Ansøgningsfrist: 25. november 2026
  • Ansættelsessamtaler: 3. december 2026 (forventet)
  • Tiltrædelse: 1. februar 2027

Spørgsmål?
Kontakt skoleleder Berit Volder, mobil 2337-4443 for yderligere oplysninger.
Ring gerne for en aftale, såfremt du vil høre mere om hverdagen på skolen.

Yderligere oplysninger:
Følg vores Facebook, som blot hedder Ørstedskolen.
Skolens hjemmeside: oerstedskolen
Vil du læse om Langeland: Langeland til os alle ~ sammen | VisitLangeland

Overvejer du at flytte med jobbet?
I Langeland Kommune skaber vores levende lokalsamfund gode rammer for dig og din families hverdag. Uanset hvor du slår dig ned er der smuk natur, fællesskab, foreningsliv og masser af plads til udfoldelser og oplevelser.

Gå på opdagelse i alt det, Langeland Kommune har at tilbyde dig og din familie på Flyt til Langeland og Strynø.

 

This job ad from Udskoling was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Udskoling? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29188955)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Udskoling
Apply on company site