Nattevagt til situationsbestemte stillinger, Center for Handicap

Holstebro Kommune, Nattevagter, vikarer og planlæggerteam

From Jobnet
Flere af vores tilbud mangler nattevagter til situationsbestemte stillinger. Så trives du bedst om natten, og har du lyst til at yde omsorg og pleje for udviklingshæmmede borgere, så ser vi meget gerne en ansøgning fra dig.

Målgruppen er borgere over 18 år med udviklingshæmning, som har brug for socialpædagogisk støtte og pleje. Mange af borgerne har i tillæg til deres primære funktionsnedsættelse supplerende psykiske og fysiske vanskeligheder.

Du vil stå overfor plejeopgaver, hvorfor du skal kunne se værdien i disse.

Som nattevagt i Center for Handicap er din kerneopgave ”At udføre en rogivende indsats som skaber tryghed, sikkerhed samt mulighed for at yde støtte til borgerne, således at der sikres optimale rammer for en god nattesøvn”.

Du vil indgå i en nattevagtsgruppe på over 30 nattevagter i hele Center for Handicap. Nattevagtsgruppen har egen leder, egen tillidsrepræsentant og egen sikkerhedsrepræsentant.

Funktionslederen for nattevagterne kommer ca. hver 3 uge rundt om natten på rundtur, for at hilse på nattevagterne, hvor man har mulighed for at drøfte det som lige fylder her og nu. Dette for at højne trivslen generelt i nattevagtsgruppen og sætte fokus på et godt arbejdsmiljø til gavn for kerneopgaven.

Vi mangler lige nu nattevagter til Hyldgården og til Saustrup. Begge stillinger er situationsbestemte på ca. 4-6 måneder, med ansættelse hurtigst muligt. Er du det rette match, vil du kunne tilbydes en fast stilling på Saustrup.

Fælles for begge steder er, at du skal forvente at gå alene. På Hyldgården er der 6 andre vågne nattevagter i andre huse, som kan kontaktes ved behov for hjælp. På Saustrup er du den eneste vågne nattevagt, men har en sovende rådighedsvagt, der kan kaldes på efter behov.

Du vil få en grundig oplæring i forbindelse med din start i Center for Handicap.

Løn
Du bliver aflønnet efter reglerne for NY-løn

Du er velkommen til at kontakte funktionsleder, Camilla Thorup Elkjær på telefon 96 11 46 04, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 31. december 2026 kl. 08.00.

Vi tager løbende relevante kandidater ind til samtale og stillingsopslaget lukkes ned, når rette medarbejdere er fundet.

 

This job ad from Holstebro Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Holstebro Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189927)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Holstebro Kommune
Apply on company site