Erfaren IT-Projektleder

FlexDanmark

From Jobnet
Har du erfaring med at føre IT-projekter hele vejen fra de første behov og idéer til en løsning, der er i drift? Og kan du få brugere, forretning, teknikere og leverandører til at arbejde mod samme mål? Så kan du få en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens flextrafik.

Om jobbet
FlexDanmark er i gang med DART – et stort program, der skal forny IT-understøttelsen af flextrafikken i Danmark. Vi skal blandt andet udvikle nye selvbetjenings- og myndigheds-, og afregningsportaler, som skal fungere sammen med et nyt standardsystem til planlægning og styring af kørslen.

Vi søger en projektleder, der med sikker hånd kan tage ansvar for at lede udviklingen af flere nye delvist egenudviklede portalløsninger: fra behovsafdækning, vision og mål til projektplanlægning, udvikling, leverancer og implementering. Du bliver en del af DART-programmet og arbejder tæt sammen med programlederen, øvrige projektledere, produktspecialister, udviklere m.fl. i FlexDanmark, 5 trafikselskaber (vores ejere) og eksterne IT-leverandører.

Du skal samle de forskellige parter om, hvad vi vil opnå, omsætte behov til et styrbart projekt og holde retningen, budgettet og fremdriften, når løsningerne udvikles og implementeres. Særligt i leverance- og implementeringsfasen er det vigtigt at kunne styre afhængigheder, test, beslutninger og overgangen til drift – samtidig med at brugere, forretningen og øvrige interessenter er med hele vejen.

Portalerne skal udvikles parallelt med anskaffelsen af et kernesystem. Din opgave bliver at sikre, at portalerne kan spille sammen med standardsystemet og andre løsninger. Du behøver ikke være udvikler eller arkitekt, men du skal have en solid IT-faglig ballast, der gør dig i stand til hurtigt at sætte dig ind i de tekniske problemstillinger, indgå i en kvalificeret dialog med specialisterne, stille de rigtige spørgsmål og forstå konsekvenserne af de tekniske valg.

Det kommer du til at arbejde med
  • Afdække behov sammen med produktspecialister, brugere og trafikselskaber og omsætte dem til klare og bredt forankrede mål og et tydeligt projektgrundlag.
  • Lægge projektplaner og lede forløbet fra krav og løsningsdesign gennem udvikling, test og godkendelse til implementering, idriftsættelse og overdragelse til drift.
  • Holde styr på leverandørernes leverancer, tidsplaner, kvalitet, økonomi, risici og de afhængigheder, der går på tværs af projekterne.
  • Sikre koordinering af integrationerne til DRT-standardsystemet og øvrige systemer sammen med udviklere og IT-arkitekter.
  • Indgå i den fælles programstyring, og samarbejde tæt med programleder og øvrige projektledere om fælles milepæle, prioriteringer og afhængigheder.
  • Sikre løbende inddragelse, koordinering og ledelse på tværs af trafikselskaber, brugere, fagpersoner og leverandører.

Vi arbejder ud fra vores værdigrundlag: Værdiskabende - Ordentlige - Samarbejdende. Værdierne binder os sammen og er grundlaget for vores aktiviteter og adfærd.

Om dig
Vi leder efter en projektleder, som har prøvet hele turen før. Du har selv haft ansvar for IT-projekter fra de tidlige afklaringer og projektets mål til en løsning, der er leveret og taget i brug. Du ved, at et godt projekt både kræver tydelige mål i begyndelsen og vedholdende styring, når udvikling, test og implementering skal gå op i en højere enhed.

Vi lægger især vægt på, at du:
  • Har en bred værktøjskasse inden for projektledelse og solid erfaring med at lede IT-udviklingsprojekter fra behovsafdækning, mål og planlægning til leverance, test, implementering og idriftsættelse
  • Har konkret erfaring med at få større IT-løsninger implementeret med mange interessenter, forskellige behov og afhængigheder på tværs af organisationer
  • Har en god teknisk forståelse for softwareudvikling, integrationer og samspillet mellem forskellige systemer
  • Kommunikerer tydeligt og er vant til at samarbejde med og følge op over for udviklere, arkitekter, leverandører, produktspecialister, kunder
  • Skaber et godt samarbejde med projektteam, projektledere/programleder og kunder
  • Kan skabe struktur, overblik, sikre hurtig afklaring af problemer og følge beslutninger til dørs – også når projektet bliver presset
  • Er nysgerrig af natur og elsker at samarbejde med andre om at nå et fælles mål

Har du arbejdet med portaler, selvbetjening eller andre brugerrettede IT-løsninger, er det en fordel. Det samme gælder erfaring med større IT-programmer og egenudviklede løsninger, der skal integreres med et standardsystem. Kendskab til offentlige organisationer er også relevant, men ikke et krav.

Din uddannelse er ikke det afgørende. Vi er mere optagede af, hvilke projekter du har gennemført, hvad du konkret har haft ansvar for, og hvordan du har fået løsningerne i mål.

Hos os får du
En selvstændig stilling i en moderne og proaktiv organisation, som udfolder sig i skønne lokaler og omgivelser centralt beliggende i Aalborg. Du får omkring 40 kolleger i et solidt fællesskab med en aktiv personaleforening og mangeartede sociale aktiviteter. Vi tilbyder gode kantineforhold med frivillig madordning og kaffe-, the- og frugtordning. Vi har røgfri arbejdstid. Vi matcher dine kvalifikationer gennem løn, pension og arbejdsforhold i henhold til overenskomsten på det kommunale område.

Skal det være dig?
Så send hurtigst muligt, men senest den 7. december 2026 din ansøgning, hvor du bl.a. beskriver hvilke projekter du har gennemført, hvad du konkret har haft ansvar for, og hvordan du har fået løsningerne i mål, sammen med dit CV via jobsøgningsfunktionen på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Vi anvender talenttest og der skal forevises straffeattest ved ansættelse.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Leverancer & Produkter Jens Suhr Bay på telefon 93961714 eller jsb@flexdanmark.dk.

Vil du vide mere om FlexDanmark, se vores fælles ledelsesgrundlag og Funktionschef Jens Suhr Bays personlige ledelsesgrundlag, finder du det på vores hjemmeside www.flexdanmark.dk

Om FlexDanmark
FlexDanmark er ejet af Danmarks fem største trafikselskaber. I samarbejde med trafikselskabernes IT-leverandører og kunder, udvikler og implementerer vi nye services til flextrafik. Flextrafik er trafikselskabernes tilbud om at levere kritisk, individuel personbefordring med kollektiv mobilitet. I flextrafikken starter der i gennemsnit en rejse hvert tredje sekund. Vi håndterer kritisk systemunderstøttelse, systemovervågning og -support af flextrafik-systemerne. Flextrafikken er planlagt fleksibelt efter passagerernes behov.

FlexDanmark har et årligt budget på ca. 65 mio. kr. Vi hjælper vores ejere med at gennemføre flextrafik-kørsel for over 1,5 mia. kr. om året. Vi er en organisation med ca. 40 ansatte, der stræber efter fælles succes med forankring i vores værdier.


This job ad from FlexDanmark was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for FlexDanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (34411425)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from FlexDanmark

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site