S-Radiograf til Stråleterapien i Køge

Region Sjælland

From Jobnet

S-Radiograf søges til Stråleterapien i Køge

Vil du være med til at gøre en forskel for kræftpatienter – med faglighed, teknologi og nærvær i centrum?

Vi søger en engageret, og fagligt velfunderet S-Radiograf til vores afdeling. Vi tilbyder en spændende stilling i et moderne og udviklingsorienteret miljø, hvor patienten altid er omdrejningspunktet.

Stråleterapien er en del af Sjællands Universitetshospital og varetager strålebehandling af patienter fra hele Region Sjælland. Vi har åbent alle hverdage 7.30-16 i perioder senvagt på 1-2 apparater til kl. 18, samt åbent lørdage i dagvagt.

Året ud er der også Strålebehandling på Næstved, Sygehus, mens de 2 Ethos-maskiner bliver klargjort i Køge. I Køge er der 3 nye TrueBeams som sammen med de to Ethos-maskiner udgør den samlede kapacitet på 5 acceleratorer i Region Sjælland

Vi er en stor flok engagerede stråleterapeuter, der består af både sygeplejersker og radiografer. Vores nærmeste samarbejdspartnere udgøres af fysikere, teknikere og læger, og sammen varetager vi strålebehandlingsforløbene. Derudover har vi CT-planlægningsfunktion samt sekretariat. Vi giver behandling til patienter med brystkræft, lungekræft, endetarmskræft, prostata- og blære kræft, palliative patienter, samt hæmatologiske patienter. Stråleterapien har et selvstændigt ambulatorium, hvor vi giver kemoterapi til patienter med rectumcancer og hoved/hals-cancer, samt varetager forsamtaler, kontrolforløb, anlæggelse af sonde og anden sygepleje til disse patienter.

Der er et tæt samarbejde med Stråleterapiens diætist.Vi arbejder tværfagligt og med stærkt fokus på kvalitet, patientsikkerhed og løbende udvikling af praksis og meget grundlægges på ny i de nye rammer. Det er en unik mulighed, for at være med fra start i helt nye omgivelser og arbejdsgange

Afdelingen er kendetegnet ved:

Høj teknologisk standard

Et stærkt kollegialt fællesskab baseret på teamwork

Fokus på kompetenceudvikling og videndeling

Et arbejdsmiljø med plads til både faglighed og menneskelighed

Mentorordning, solidt oplæringsprogram, veletableret mødestruktur mono- og tværfagligt

Et stærkt fagligt miljø med mulighed for kompetenceudvikling

Engagerede og hjælpsomme kolleger

Gode muligheder for medindflydelse og faglig fordybelse

Ressourcepersoner inden for hver diagnosegruppe, og på tværgående funktioner i stråleterapien

Som stråleterapeut hos os vil du blandt andet arbejde med:

Planlægning og udførelse af strålebehandling

Daglig patientkontakt med fokus på tværfaglighed, tryghed og information

Betjening af moderne stråleterapiudstyr

Tværfagligt samarbejde med læger, fysikere, sygeplejersker m.fl.

Bidrag til faglig udvikling, kvalitetssikring og optimering af arbejdsgange


Vi søger dig, som:

Er uddannet S-Radiograf.

Har interesse for onkologi og højteknologisk behandling

Arbejder struktureret, har gode samarbejdsevner, er omstillingsparat og har øje for kvalitet og sikkerhed

Møder patienter og pårørende med empati og professionalisme, og kan skabe en god og hurtig kontakt til patienterne

Trives med mange patientkontakter hver dag


Tiltrædelse: 1/1-27

Ansøgningsfrist: løbende samtaler i november 26


Er du blevet nysgerrig på stillingen, eller vil du vide mere så tøv ikke med at kontakte os for en snak eller et besøg.

Oversygeplejerske Gitte Ohmann 47326725 eller Mona Søderdahl 47326726

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

This job ad from Region Sjælland was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Sjælland? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190658)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Sjælland
Apply on company site