Ergoterapeut til delt stilling mellem Træningsafdelingen og Sundheds- og Omsorgspladserne

Faxe Kommune, Faxe Sundhedscenter Sygepleje, Sundhedsfremme og Forebyggelse, Træn

From Jobnet
Vil du bruge din ergoterapeutiske faglighed i komplekse borgerforløb og være med til at udvikle fremtidens sundheds- og omsorgspladser?

Vi søger en engageret ergoterapeut, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i komplekse borgerforløb og bidrage til at skabe sammenhæng mellem behandling, pleje og rehabilitering.

Du får din primære hverdag på kommunens Sundheds- og Omsorgspladser, hvor du bliver en vigtig del af det tværfaglige team omkring borgerne. Her får du mulighed for at gøre en konkret forskel ved at bringe den ergoterapeutiske faglighed i spil i borgernes dagligdag og understøtte, at rehabilitering bliver en integreret del af den samlede indsats. Samtidig bliver du en del af Træningsafdelingens faglige fællesskab, hvor du har ergo- og fysioterapeutkollegaer til sparring og samarbejde.

Du bliver ansat som selvtilrettelæggende medarbejder, hvilket betyder, at du i samarbejde med dine kolleger har stor indflydelse på planlægningen af din arbejdsdag. Arbejdstiden tilrettelægges som udgangspunkt i dagtimerne, men der kan være behov for fleksibilitet i arbejdstiden, så der også er mulighed for faglig sparring med medarbejdere på tværs af vagter.

Fra 1. januar 2027 omdannes Rehabiliteringscenter Grøndals midlertidige pladser til kommunens Sundheds- og Omsorgspladser. Det indebærer en udvikling af både opgaver, arbejdsgange og tværfagligt samarbejde. Sundheds- og Omsorgspladserne skal kunne varetage mere komplekse sundhedsfaglige indsatser og understøtte sammenhængende forløb for borgere med behov for en særlig sundheds- og omsorgsindsats.



Dine opgaver

Som ergoterapeut får du en central rolle i at understøtte borgernes funktionsevne, selvstændighed og livskvalitet under deres ophold på Sundheds- og Omsorgspladserne. Du skal kunne omsætte din ergoterapeutiske faglighed til konkrete indsatser, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, behov og mål. Derudover skal du bl.a. varetage genoptræning efter SUL §140, som enten kan være i borgers eget hjem eller på Faxe Sundhedscenter/afdelingen.

En vigtig del af din opgave bliver at bringe den ergoterapeutiske faglighed ind i det tværfaglige samarbejde og bidrage til, at rehabilitering tænkes ind i alle dele af borgerens hverdag – ikke kun i de planlagte træningsaktiviteter.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Vurdering af borgernes aktivitets- og funktionsevne samt tilrettelæggelse af relevante ergoterapeutiske og rehabiliterende indsatser.
  • Vurdering og træning af ADL-funktioner, herunder personlig pleje, måltider og andre dagligdags aktiviteter.
  • Opstartssamtaler og løbende opfølgning på borgernes mål og indsatser i tæt samarbejde med borgernes kontaktpersoner på Sundheds- og Omsorgspladserne.
  • Vurdering af behov for hjælpemidler og hensigtsmæssige arbejdsgange.
  • Fokus på dysfagi, ernæring og måltidssituationer i samarbejde med relevante faggrupper.
  • Faglig sparring, vejledning og kompetenceudvikling af medarbejderne på Sundheds- og Omsorgspladserne.
  • Understøtte medarbejdernes rehabiliterende tilgang, så borgernes ressourcer og muligheder for aktivitet og selvstændighed bringes i spil i hverdagens pleje- og omsorgsopgaver.
  • Bidrage til at integrere rehabilitering og genoptræning i den samlede indsats omkring borgeren.
  • Varetagelse af relevante ergoterapeutiske træningsopgaver i Træningsafdelingen, herunder indsatser efter Sundhedslovens § 140, Servicelovens § 86 samt Ældreloven.
  • Tæt samarbejde med borgere, pårørende og øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere.
  • Bidrage til god dokumentation med afsæt i Fælles Sprog III og kommunens dokumentationspraksis.
Du skal kunne se mulighederne i at arbejde rehabiliterende i alle dele af borgerens hverdag og have lyst til at dele din faglighed med de øvrige medarbejdere. Det handler både om at varetage egne ergoterapeutiske indsatser og om at gøre den ergoterapeutiske viden anvendelig for de kollegaer, der er omkring borgeren hele dagen.



Vi søger dig, der

  • Er uddannet og autoriseret ergoterapeut.
  • Har interesse for rehabilitering og komplekse borgerforløb.
  • Kan omsætte din faglighed til konkrete indsatser i borgernes hverdag.
  • Arbejder ud fra en borgercentreret og rehabiliterende tilgang.
  • Trives i et tværfagligt miljø og ser værdien i at spille andre faggrupper gode.
  • Har lyst til at undervise, vejlede og dele din faglige viden med kollegaer.
  • Kan arbejde selvstændigt, strukturere din egen arbejdsdag og tage ansvar for dine opgaver.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et godt kollegialt fællesskab.
  • Har interesse for eller erfaring med dysfagi og hjælpemidler.
  • Har gode IT-kundskaber og vægter faglig dokumentation højt.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra kommunal rehabilitering, midlertidige pladser eller andre områder med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger, eksempelvis medicinske sengeafsnit i sygehusregi.



Vi tilbyder

  • En varieret stilling med mulighed for at bringe din ergoterapeutiske faglighed bredt i spil.
  • En arbejdsplads med engagerede og kompetente kollegaer på tværs af faggrupper.
  • Mulighed for at præge udviklingen af den ergoterapeutiske indsats på fremtidens Sundheds- og Omsorgspladser.
  • Et tværfagligt samarbejde med både ergo- og fysioterapeutkollegaer samt øvrige sundhedsfaglige medarbejdere.
  • En arbejdsdag med stor selvstændighed og mulighed for at tilrettelægge egne opgaver.
  • Et fagligt miljø, hvor sparring, refleksion og udvikling prioriteres.


Om os

Stillingen er placeret i Demens-, Sundhed- & Træningsafdelingen i Center for Social, Sundhed og Pleje. I afdelingen arbejder vi på tværs af fagligheder med demens, sundhedsfremme, forebyggelse og træning. Vi er optagede af at skabe sammenhængende indsatser med borgeren i centrum og har et tæt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab, hvor vi vægter faglig sparring, videndeling og samarbejde højt. Vi holder til på Faxe Sundhedscenter.

Sundheds- og Omsorgspladser/Rehabiliteringscenter Grøndal ligger i Haslev og har 17 midlertidige pladser til borgere med komplekse sundhedsfaglige behov. Her arbejdes der med rehabilitering, behandling, pleje og palliation. Borgerforløbene er forskellige i både indhold og varighed og stiller store krav til tværfaglig koordinering og samarbejde. Du bliver en del af et tværfagligt miljø med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og øvrige samarbejdspartnere.



Praktisk information:

Ansøgningsfrist: onsdag den 2. december 2026

Tiltrædelse: 1. februar 2027

Arbejdssted: Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, 4640 Faxe samt Sundheds- og Omsorgspladser/Rehabiliteringscenter Grøndal, Grøndalsvej 8, 4690 Haslev

Ansættelsessamtaler: Mandag den 7. december 2026.

Ansættelsessamtalerne foregår på Faxe Sundhedscenter.



Løn og ansættelsesvilkår: Stillingen er midlertidig frem til den 30. juni 2027 og som udgangspunkt på 35 timer ugentligt. Arbejdstiden fordeles som udgangspunkt med tre dage om ugen på Sundheds- og Omsorgspladserne på Rehabiliteringscenter Grøndal og to dage om ugen i Træningsafdelingen.

Løn fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden tilrettelægges i dagtimerne. Der er ikke weekendarbejde.

Kørekort er et krav, og straffeattest skal fremvises før ansættelse.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Demens-, Sundhed- & Træningsafdelingen, Mikala Krøll, på tlf. 5620 4969 eller mail mkrll@faxekommune.dk. Send gerne en SMS eller læg en besked på telefonsvareren, så ringes der tilbage hurtigst muligt.

This job ad from Faxe Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Faxe Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29188475)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Faxe Kommune
Apply on company site