Sydbo søger ergoterapeuter

Svendborg Kommune

From Emply

Brænder du for at bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i en specialiseret målgruppe, hvor hverdagsliv, udvikling og livskvalitet er i centrum? Har du lyst til at arbejde tæt på borgerne og være en del af et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor vi sammen finder de bedste løsninger? Så er det måske dig, vi søger!

 

Om os

Sydbo er et bo- og aktivitetstilbud beliggende i Stenstrup i Svendborg Kommune. Bo- og aktivitetstilbuddet ligger på samme matrikel.

Her bor 24 voksne mennesker i alderen 22-86 år, som alle har varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og er visiteret efter servicelovens § 104, § 107 og § 108.

 

Vi arbejder med en fast struktur, hvor forudsigelighed og genkendelighed er centrale elementer. Rammen tager udgangspunkt i den enkelte borgers udviklingstrin, behov og ressourcer. Fælles for alle borgerne er, at de har et stort behov for specialiseret faglighed og en individuelt tilpasset tilgang.

Vi arbejder systematisk ud fra borgernes indsatsmål, så delmål, udvikling og rehabilitering går hånd i hånd.

I 2025 påbegyndte vi en større faglig opkvalificering, hvor alle medarbejdere uddannes i at anvende LA2U i praksis. LA2U bliver dermed Sydbos fællesfaglige ståsted og en vigtig del af vores arbejde med at forstå og understøtte borgernes trivsel, behov og udviklingsmuligheder.

 

Om jobbet

Vi søger to ergoterapeuter på 37 t/ugen eller efter aftale. Vagterne ligger i tidsrummet 6.30-23 og hver anden weekend. 

 

Som ergoterapeut på Sydbo får du en vigtig rolle i den faglige indsats omkring borgerne. Du bliver tilknyttet et af vores tre huse, hvor du i det daglige indgår i driften på samme måde som dine kollegaer. Det betyder du er en del af plejen, samt får en tæt relation til de 8 borgere der er i dit hus. 

Du får mulighed for at bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i en hverdag, hvor rehabilitering, aktivitet og deltagelse er en naturlig del af den daglige praksis.

Vi har brug for dig, der kan se mulighederne i at arbejde med ergoterapi helt tæt på borgernes hverdagsliv. Det kan f.eks. være gennem ADL, aktivitetsanalyse, sansestimulerende tiltag, positionering, hjælpemidler og tilpasning af omgivelserne – altid med udgangspunkt i den enkelte borgers behov, ressourcer og indsatsmål.

 

Vi kan tilbyde

  • En fantastisk borgergruppe med individuelle behov, ressourcer og udfordringer.
  • Mulighed for at sætte din ergoterapeutiske faglighed i spil og være med til at udvikle den faglige praksis.
  • Et tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor borgeren altid er i centrum.
  • Et sundhedsfagligt team i huset bestående af sygeplejersker.
  • Supervision og faglig sparring.
  • Teammøder og faglig sparring hver anden uge.
  • Mulighed for indflydelse og medansvar samt rum til at videreudvikle dine faglige kompetencer.
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og implementering af LA2U.
  • Et arbejdsmiljø, hvor DIN mening tæller.
  • Kolleger, der brænder for borgergruppen, og hvor humoren gerne fylder meget.

 

Om dig

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet ergoterapeut.
  • Kan se potentialet i vores borgergruppe. 
  • Har lyst til at arbejde i et specialiseret pædagogisk felt, hvor din ergoterapeutiske faglighed kan gøre en forskel i borgernes hverdag.
  • Har interesse for ADL, aktivitetsanalyse, funktionsevne, sansning og rehabilitering.
  • Kan arbejde systematisk med mål, observationer, evaluering og dokumentation.
  • Kan se dig selv som en aktiv del af et tværfagligt team.
  • Ønsker at være med til at give borgerne et meningsfuldt liv med udgangspunkt i deres behov, ønsker og ressourcer.
  • Bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.

 

 

Vi glæder os til at byde en ny ergoterapeutkollega velkommen på Sydbo!

 

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre mere om Sydbo og vores borgere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Susanne Kjær Christensen på tlf. 21 46 83 44 eller assisterende leder Trine Nørgaard på tlf. 21 66 68 06. 

 

Ansøgningsfrist: 24.11.2026

Der afholdes samtaler: 25.11.2026

 

Løn og ansættelse

I Svendborg Kommune ligger lønnen for denne type stilling typisk mellem 38.978 og 55.603 kr. pr. måned ved fuldtidsansættelse. Lønnen er inklusive pension, særlig feriegodtgørelse og faste tillæg. Der kan desuden være arbejdstidsbestemte tillæg og andre særydelser. Det er vigtigt at bemærke, at din konkrete løn fastsættes ud fra din erfaring, anciennitet og kompetencer og aftales ved forhandling med den relevante faglige organisation.

 

Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.

 

 

Socialområdet – faglig kernefortælling
På Socialområdet giver hver dag mening: Vi sætter en ære i at støtte mennesker til at leve et selvstændigt liv, også når udgangspunktet kan være svært. Vi kan mærke og se, at vi gør en forskel for den enkelte og for samfundet, og det skaber stolthed og motivation. 
Vi insisterer på høj faglighed, også når vi har travlt. Hos os kommer du til at arbejde i et stærkt tværfagligt fællesskab som vokser af, at vi alle byder ind med hver vores specialiserede faglighed. 
Du står ikke alene. I dialog og samarbejde hjælpes vi ad med at finde de gode og ordentlige løsninger. Også på de svære dage passer vi på hinanden og insisterer på det gode arbejdsmiljø.

 

 

Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.

This job ad from Svendborg Kommune was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Svendborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189730)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Svendborg Kommune
Apply on company site