Faglig specialist til fødevarekvalitet og holdbarhed

Teknologisk Institut

From HR-Manager

Vil du være med til at gøre fremtidens fødevarer holdbare, sikre og skalerbare - og skabe konkrete løsninger, som den danske fødevareindustri kan bruge i praksis?
Så er det måske dig, vi leder efter. Teknologisk Institut søger en faglig kollega med erfaring fra forskning og udvikling (F&U). Du kommer til at arbejde med holdbarhed, fødevarekvalitet og produktionsprocesser i både udviklingsprojekter og kundeopgaver.

 

Vær med til at udvikle fremtidens fødevareproduktion
Der sker meget nyt inden for plantebaserede fødevarer og ikke mindst brugen af sidestrømme, og der kommer hele tiden nye produkter på markedet. Med innovationen følger også udfordringer: Hvordan sikrer man en god holdbarhed? Hvordan skalerer man produktionen op uden at gå på kompromis med kvaliteten? Og hvordan sikrer man, at nye processer er omkostningseffektive og produkter opnår god spisekvalitet? Det er de spørgsmål, vi arbejder med i flere nye projekter - og her får du en central rolle.

 

Dine opgaver
Du vil få varierede opgaver, som du både løser selvstændigt og sammen med kolleger. Dine primære opgaver ligger inden for F&U-projekter, men det er vigtigt, at du også i perioder kan indgå i konsulentarbejde for fødevarevirksomheder, der ønsker vores hjælp til problemløsning og udvikling. Dine konkrete opgaver vil bl.a. være:

  • Planlægning, udførelse af forsøg i samarbejde med kolleger i pilot plant og laboratorier samt rapportering af forsøgsresultater
  • Søge viden fra bl.a. litteratur og tidligere forsøg og sætte denne i kontekst af aktuelle problemstillinger
  • Formidle aktiviteter og resultater til kunder, samarbejdspartnere og på konferencer
  • Deltage i kundeopgaver, der matcher din faglighed
  • Skrive ansøgninger til projektfinansiering.

I stillingen vil der forventeligt være begrænset rejseaktivitet i ind -og udland

 

Erfaren fødevarefaglig profil med F&U-baggrund
Du har en akademisk uddannelse inden for fødevareområdet, fx som cand.tech.al., cand.polyt. eller mejeriingeniør, gerne med fokus på procesteknologi og holdbarhed.

Det er en fordel, hvis du har:

  • dokumenteret F&U-erfaring (fx ph.d.)
  • erfaring med F&U-projektledelse herunder projektøkonomi og bevillingsrammer
  • kendskab til fødevareproduktion, enten fra industrien eller gennem projektsamarbejder

Som person motiveres du af at omsætte kompleks viden til konkrete resultater - uanset om du rådgiver kunder, underviser på kurser eller sparrer med kolleger. Du motiveres af høj faglighed og af at opbygge stærke netværk på tværs af organisationen og ud mod industrien. Endelig formulerer du dig klart og ubesværet på både dansk og engelsk.

 

Du bliver en del af Teknologisk Institut
Du bliver en del af Center for Fødevaresikkerhed og Kvalitet på Teknologisk Institut. Vi er 22 dygtige og engagerede kolleger med et højt fagligt niveau. Vi har travlt, men stemningen er positiv og uformel, og vi prioriterer både faglig og personlig udvikling.

Vi har gode faciliteter til rådighed, herunder egen pilot plant samt laboratorier med høj faglighed inden for mikrobiologi, kemi, og kvalitetsmålinger. Og så er vi en del af Teknologisk Institut, hvor 1100 kolleger dækker alle STEM kompetencer på specialist niveau.

 

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Faglig leder Christian Vestergaard, tlf. 7220 1425
  • Centerchef Lene Meinert, tlf. 7220 2667

Send gerne dit CV/ansøgning hurtigst muligt og senest d. 1. december. Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at fjerne opslaget, når den rette kandidat er fundet.

This job ad from Teknologisk Institut was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Teknologisk Institut? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (56976116)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Teknologisk Institut
Apply on company site