Nordals Skolen søger lærer til mellemtrin og udskoling

Sønderborg Kommune, Børn Uddannelse og Sundhed

From Jobnet
Hvis du kan undervise i dansk, engelsk og musik eller måske bare musik og andre skolefag på mellemtrinnet og i udskolingen, er det måske dig, vi har brug for på Nordals Skolen.

Vi søger en lærer på fuld tid, der kan tiltræde 1. januar. Du vil i første omgang komme til at indgå i vores teams omkring henholdsvis 3. og 9. klasse. På Nordals Skolen arbejder vi med co-teaching, hvor to lærere arbejder tæt sammen om undervisningen både før, under og efter. Det skal du være en del af.

Nordals Skolen er virksomhedsprofilskole. Det betyder, at vi det meste af skoleåret arbejder projektorienteret på tværs af fag og klasser og efter LEAPS-principperne. Det kalder også på samarbejde. Dels i undervisningen, hvor vi øver os på at arbejde i grupper. Men også i forberedelsen af LEAPS-forløb. For projektbaseret læring kræver fagligt samarbejde, og derfor har vi skruet op for tiden til fælles forberedelse. Du kan læse mere om LEAPS-principperne her: https://leapsskoler.dk/

Vores overordnede pædagogiske indsats er klasseledelse, herunder pædagogisk værtskab, hvor vi særligt arbejder med at være gode værter i alle undervisningens faser, bl.a. ved hjælp af tydelige undervisningsstrukturer og afstemte arbejds- og adfærdsformer. Alt sammen for at hjælpe eleverne til at blive gode medværter.

Vi er stolte af, at både elever og medarbejdere trives på skolen. Det kan man bl.a. se i den nationale trivselsmåling, som over en årrække har ligget over både kommune- og landsgennemsnit, og i nogle fantastisk flotte medarbejdertrivselsmålinger i 2020, 2023 og senest i 2026.

Ellers er Nordals Skolen
  • En skole, hvor vi er i gang med at arbejde med vores nye værdier: Fællesskab, samarbejde og begejstring.
  • En skole, der ligger i naturskønne omgivelser tæt på sø, skov og strand og med en færgerute til fastlandet.
  • En skole med 240 elever fra 0. til 9. årgang.

Hvis du trives i et forpligtende og samarbejdende skolefællesskab og ønsker at begejstre og blive begejstret, håber vi at høre fra dig. Ansøgningsfristen er mandag d. 23. november kl. 12. Der afholdes ansættelsessamtaler senere i samme uge.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Tine Christensen, tlf. 27 90 62 05, eller viceskoleleder Frank Andersen, tlf. 27 90 68 42.

Der indhentes referencer og børneattest på de ansøgere, som indstilles til ansættelse. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

https://www.youtube.com/watch?v=8EzFdnQXgNs

Sønderborg Kommune - en arbejdsplads i verdensklasse

Sønderborg Kommune er et ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor vi sammen gør en forskel og skaber et endnu bedre lokalsamfund.

Uanset om du er med til at realisere vores visioner, politiske beslutninger eller leverer kerneydelser af højeste kvalitet tæt på borgerne, bliver du anerkendt for din indsats og dit engagement.

Vi investerer i dig gennem løbende kompetenceudvikling og spot på talentet, så du udvikler dig og når dit fulde potentiale igennem et helt arbejdsliv.

Vi har modet til at vende tingene på hovedet i løsningen af både små og store udfordringer. Det giver nye perspektiver og blik for innovative løsninger.


Vi samarbejder tæt med lokale virksomheder for at fremme vækst og grøn udvikling i vores område, hvilket skaber en dynamisk og inspirerende arbejdsplads.

Vi er en arbejdsplads med høj grad af fleksibilitet, som giver plads til både karriere og fritid.


Læs Sønderborg Kommunes personalepolitiske værdier og Ledelsesgrundlag

Læs mere om Sønderborg og gå på oplevelse i lokallivet på www.sonderborg.dk

 

This job ad from Sønderborg Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Sønderborg Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189773)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Sønderborg Kommune
Apply on company site