Tid til forandring og lidt ny energi i årsskiftet?Legehelt søges til vuggestue med høj faglighed og nærvær søgesVil du være en del af et fagligt stærkt fællesskab, hvor omsorg, ro og relationer er fundamentet for børns udvikling?
Vi søger en engageret og reflekteret pædagog til vores vuggestue, hvor vi hver dag arbejder målrettet med børns trivsel, udvikling og dannelse.
Hos os bliver du en del af et hus med 4 stuer med 12 børn på hver. Vi prioriterer overskuelighed, tryghed og tætte relationer – både mellem børn og voksne.
Vores faglige ståstedVi arbejder med afsæt i neuroaffektiv udviklingspsykologi. Det betyder, at vi har et stærkt fokus på:
- Barnets følelsesmæssige udvikling og regulering
- Tæt, omsorgsfuld voksenkontakt
- At møde barnet dér, hvor det er
- Rutiner som pædagogik dagen igennem
Vi tror på, at ro, nærvær og stabilitet er afgørende for børns udvikling, og vi tilrettelægger vores hverdag derefter.
Det, vi vægter i hverdagenHos os er det ikke bare ord, men en integreret del af praksis:
- Natur og udeliv som en aktiv del af hverdagen
- Sprogudvikling gennem relationer og meningsfulde fællesskaber
- Fokus på venskaber, glæde og deltagelsesmuligheder
- Stærke relationer – både barn-voksen og barn-barn
- God normering og økonomi, derfor har vi to flyvere til at dække kursus, møderm sygdom m.m.
Faglig udvikling i centrumVi prioriterer faglighed højt og skaber rum for refleksion og udvikling:
- P-møder én gang om måneden (kl. 17.00–19.00) med fokus på faglighed (undtagen juli og december)
- Et arbejdsmiljø, hvor det er naturligt at være nysgerrig, dele viden og udvikle praksis sammen
- Diverse arbejdsredskaber/metoder, fx ”Alle Med” skema, DPU, relationsmatrix
- Refleksionsmøder og sparring med psykolog
- Faglig udviklingskurser, fx neuroaffektiv udviklingspsykologi, naturkurser, inklusion, kommunikation m.m.
- Vi er med i programmet ”Alle børns dagtilbud”, da vi har høj faglighed - og dermed kan vi nørde pædagogik
Vi søger dig, som:- Er uddannet pædagog
- Er fagligt nysgerrig og reflekterende
- Har blik for børns følelsesmæssige behov og udvikling
- Trives i en hverdag med struktur, ro og nærvær
- Bidrager til et positivt og samarbejdende kollegialt fællesskab
Praktisk information- Ansøgningsfrist: 4. december 2026 kl. 12.00
- Samtaler afholdes i uge 50/51
- Referencer hentes
- Straffe – og børneattest hentes
Lyder det som et sted for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og til at fortælle mere om vores hverdag og faglige arbejde.
For yderligere information, kontakt leder Maria på
mhols@hillerod.dkTjek gerne vores hjemmeside ud.
Ansøgningen sendes elektronisk via linketHos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.
I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.