MADarbejder til fiskedisken i MENY Kalundborg
Hvad ville du anbefale en kunde, der gerne vil spise mere fisk, men altid ender med at købe laks? Hos MENY Kalundborg søger vi en MADarbejder, der kan lide at sælge, give kunderne appetit på noget nyt og gøre det nemt at lykkes med fisk derhjemme.
Velkommen til Danmarks største MENY
MENY Kalundborg er Danmarks største MENY og en selvstændig købmandsbutik, hvor MADarbejdernes faglighed fylder. Det mærker du især i MENYs Køkken, hvor slagter, delikatesse, fisk og ost er samlet. Her går kunderne på opdagelse fra disk til disk og får inspiration til hele måltidet fra de MADarbejdere, der kender råvarerne.
Gør fiskedisken til et sted, kunderne opsøger
Den ene kunde vil have frisk fisk, der kan være på bordet om 20 minutter. Den næste vil gerne servere skaldyr for gæster og har brug for hjælp til at vælge og beregne mængden. Du spørger ind, anbefaler det, der passer til måltidet, og giver gerne et tip til tilberedningen med på vejen.
Sammen med dine kolleger sørger du for, at disken er indbydende, og at fisken bliver håndteret med omhu. Du får plads til at sætte dit præg på, hvordan vi præsenterer varerne og giver kunderne lyst til at prøve noget nyt.
Du kan lide at sælge og er til at regne med
Du tager selv initiativ til at hjælpe kunderne, og dine kolleger kan regne med, at du møder til tiden, tager fat og følger dine opgaver til dørs. Erfaring med fisk er en fordel, men ikke et krav. Har du flair for salg og lyst til at lære, hjælper vi dig godt i gang ved fiskedisken.
Søg stillingen
Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Send os din ansøgning, og fortæl, hvad du vil bringe med til fiskedisken.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Stefan Mose på +45 28 96 86 29.
This job ad from Dagrofa was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
About this employer
- Verified CVR (38714295)
- New on jajob, no reply history yet