Matematik- og fysik-/kemilærer til Ellebjerg Skole i hjertet af det gamle Sydhavnen

Københavns Kommune

From HR-Manager

Brænder du for at undervise i matematik og fysik-/kemi, og er du dygtig til klasseledelse? Vil du være lærer på en ambitiøs og uhøjtidelig skole med gode resultater – en skole med et stærkt sammenhold, hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Om os
Ellebjerg Skole ligger i det gamle Sydhavnen, og vores elever afspejler Sydhavnens dejlige mangfoldighed. Vi har rigtig gode resultater både i forhold til trivsel og undervisningseffekt.

Skolen er blevet renoveret, og vi har moderne og indbydende rammer både inde og ude. Her er der plads til både faglighed, fællesskab og fantasi, som er nøgleordene for vores skole.

Vi er en af Københavns UNICEF-Rettighedsskoler, og Børnekonventionen danner ramme omkring hele skolens virksomhed.

Dine kompetencer
Du skal helst være læreruddannet eller i gang med læreruddannelsen, og du skal kunne undervise i matematik på 6. årgang og fysik/kemi i udskolingen.

Vi forventer, at du både kan arbejde engageret, selvstændigt og tværfagligt, og at du har lyst til at sætte din viden i spil i forhold til kompetente kolleger med forskellige faglige baggrunde.

Om stillingen
Du bliver en del af mellemtrinnet på Ellebjerg Skole, hvor du vil blive tilknyttet 6. årgangsteam, som skal følge klassen op i udskolingen og frem til afgangsprøverne. I indeværende skoleår får du også timer i udskolingen.

Ud over at undervise, bliver du kontaktlærer for en gruppe elever på årgangen.

Matematik og fysik/kemi vil være dine primære fag. Andre fag kan komme i spil, afhængigt af dine kompetencer. (Selvom du kun har kompetence i et af de to fag, er du velkommen til at søge).

Vi forventer, at du

  • har gode relationskompetencer og er god til tydelig klasseledelse
  • er fagligt dygtig og ser læringsmål og elevfeedback som en naturlig del af din undervisning
  • trives med et tæt teamsamarbejde på årgangen
  • er engageret, kreativ og fagligt inspirerende
  • skaber trivsel omkring dig
  • trives i et kreativt og uhøjtideligt miljø, hvor vi hjælper og støtter hinanden og udvikler skolen i fællesskab

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på fuld tid. Tiltrædelse den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte skoleleder Anne Graah på mail: bn50@kk.dk eller udskolingsleder Símon Allentoft Sigurbergsson på mail: gi96@kk.dk eller på 40 12 17 20.

Kig forbi skolens hjemmeside på ellebjergskole.aula.dk eller på Ellebjerg Skole | Facebook. På vores hjemmeside kan du bl.a. se skolens grundlov.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 23. november 2026
Vi holder ansættelsessamtaler løbende i uge 48.

This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (64942212)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Københavns Kommune
Apply on company site