Børne- og ungerådgiver til Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg, distrikt Utterslev-Grøndal (barselsvikariat)
Vil du gøre en forskel for børn i Københavns nordvestkvarter, kan du tænke ud af boksen, tænke løsninger frem for udfordringer og har lyst til at tænke samarbejde bredt både ud i privat og professionelt netværk? Så kan det være dig, der skal være vores barselsvikar.
Én af vores gode kollegaer skal på barsel, hvorfor vi søger en barselsvikar i en stilling som børne- og ungerådgiver.
Vi er Din Sociale Indgang Nørrebro-Bispebjerg (DSI NB) distrikt Utterslev-Grøndal, og som børne- og ungerådgiver i vores distrikt skal du kunne arbejde med børn i alle aldre.
Lidt om os
Distriktet Utterslev-Grøndal er en afdeling i DSI NB. Vi er et stort hus med syv afdelinger, hvor de fem af afdelingerne hver især tager sit geografiske udgangspunkt omkring to folkeskoler og er tværfagligt sammensat. Vores opdeling gør, at vi har et tæt samarbejde med de skoler og andre samarbejdspartnere, der ligger i vores distrikt og kender hinanden godt.
Derudover har vi vores eget foranstaltningshus samt vores styrkede modtagelse.
I DSI NB er vi optaget af at udvikle os og tænker anderledes over, hvordan vi støtter vores børn og unge til bedst muligt at opnå deres potentiale. Vi ønsker at finde bæredygtige løsninger, som fungerer og også er der, når vi ikke længere er til stede i børnenes og de unges liv. Løsningerne skal findes omkring borgernes dagligdag og målet er, at borgerne bliver en del af almenfællesskaberne fremfor at stå udenfor. Vi arbejder løsningsfokuseret, med høj inddragelse og med udvikling af visuelle redskaber til at støtte vores dygtige rådgivere i samtaler med børn og unge.
I Utterslev-Grøndal er vi 33 medarbejdere, tværfagligt sammensat med høje ambitioner, som går op i at finde gode, spændende og kreative løsninger på komplekse problemstillinger – vores familier skal ikke passe ind i en kasse. Vi prioriterer at arbejde i makkerskaber, at arbejde tæt sammen med vores udførerkollegaer og lokalsamfundet og er optaget af, at børn, unge og deres forældre har en god oplevelse, når de har brug for støtte fra os som forvaltning. Vi vægter deres retssikkerhed højt og ønsker, at børn og unge også forstår, hvad der foregår, når de er i kontakt med os. Der er højt til vores faglige loft og plads til nytænkning og projekter.
Vi har desuden et stort fokus på, hvordan vi skaber en arbejdsplads med godt arbejdsmiljø, høj trivsel og et godt humør.
Vi søger en kollega, der
- er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant baggrund
- gerne har erfaring med myndighedsarbejdet og gerne med området for udsatte børn og unge
- tænker innovativt og i muligheder og tør være kreativ
- kan arbejde selvstændigt og fælles – systematisk og tværfagligt – og som bruger sine kolleger til sparring
- har gode samarbejdsevner
- kan planlægge og strukturere sit arbejde så både lovgivningen og Københavns Kommunes mål og retningslinjer overholdes
- kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer og kan håndtere, at planer må ændres, når dagen ender anderledes end forventet
- proaktivt søger mod at tilegne sig nye kompetencer og hjælper andre med at udvikle deres
Det er et plus, hvis du har erfaring med eller interesse for børn med diagnoser, da autismeområdet er en forholdsvis ny del af vores målgruppe efter omstrukturering i Københavns Kommune i 2025.
Vi tilbyder
- et arbejde med høj grad af indflydelse og medansvar
- et arbejdsmiljø, der er opmærksom på såvel den enkeltes trivsel som gruppens
- et arbejdsfællesskab, som bygger på sparring, indflydelse og udvikling
- en arbejdsplads, hvor man kan byde ind med nye tanker og med højt til loftet
- et grundigt oplæringsforløb tilpasset netop dit behov
- en bred vifte af materiale til at understøtte dig i børneinddragelse
- en arbejdsplads præget af socialfagligt engagement og sociale arrangementer
- kantineordning, som er kåret til Danmarks bedste i 2021
Ansættelsesvilkår
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT, og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Barselsvikariatet ønskes besat 1. februar 2027 eller før. Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i ansættelsesprocessen.
Yderligere oplysninger
For nærmere information om stillingen kan du kontakte afdelingsleder Güneri Dogru på 40 29 63 68 eller myndighedsleder Marianne Højbjerg Andersen på 28 68 25 94.
Se også vores rekrutteringsvideo for at lære mere om os som arbejdsplads: En arbejdsdag som socialrådgiver i Socialforvaltningen i Københavns Kommune - Video.kk.dk
Ansøgningen skal være på én side og CV vedlægges.
Søg via linket senest torsdag den 26. november 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 49 og 50.
This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
About this employer
- Verified CVR (64942212)
- New on jajob, no reply history yet
