Industritekniker til CNC-bearbejdning og måleteknik i Horsens
PowerMatch ApSHorsens
Der findes arbejdspladser, hvor ledelsen sidder bag et skrivebord, og så findes der arbejdspladser, hvor chefen selv smøger ærmerne op og hjælper med at få opgaverne i mål.
Hos denne maskinfabrik som ligger i Horsens kommune er det sidste en helt naturlig del af hverdagen.
Her bliver du en del af en veldrevet virksomhed med to engagerede ejere, der brænder for deres håndværk, deres medarbejdere og den gode kvalitet. De er selv en aktiv del af produktionen, og der er ikke langt fra ledelse til medarbejder.
Virksomheden har gennem de seneste år investeret i moderne CNC-maskiner, robotteknologi og flotte produktionsfaciliteter. Her er der styr på tingene, en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab.
Virksomheden ønsker nu at udvide holdet med flere dygtige industriteknikere og maskinarbejdere, der har lyst til at blive en del af arbejdspladsen på længere sigt.
Her handler det ikke om at finde den hurtigste løsning, men om at finde de rette medarbejdere, som passer ind både fagligt og menneskeligt. Derfor venter virksomheden også gerne på den rette kandidat.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer primært til at arbejde med CNC-drejning og/eller CNC-fræsning af mindre emner i aluminium og rustfrit stål.
Maskinparken består blandt andet af DMG/DMU-maskiner samt et nyere Brother-anlæg med robotautomatisering.
Du får mulighed for at arbejde med både enkle og mere komplekse emner, hvor præcision, teknisk forståelse og godt håndværk er i fokus.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet industritekniker eller maskinarbejder og har erfaring med CNC-bearbejdning.
Derudover lægger vi vægt på, at du
Har god teknisk forståelse og øje for detaljen
Arbejder selvstændigt og kvalitetsbevidst
Er stabil, ansvarsbevidst og en god kollega
Trives på en arbejdsplads, hvor man hjælper hinanden
Har lyst til et fast job med gode fremtidsmuligheder
Dansk er en fordel, men har du de rette faglige kompetencer og taler engelsk, hører vi også gerne fra dig.
Arbejdstider, der passer til dit privatliv
Vi ved, hvor vigtigt det er, at arbejdsliv og privatliv hænger sammen.
Derfor er virksomheden fleksibel og åben for at finde en løsning, der passer til din hverdag.
Der er mulighed for
Fast daghold eller aftenhold
Skiftende arbejdstider med f.eks. en uge dag og en uge aften
Nat- eller weekendhold efter nærmere aftale
Der er også mulighed for ekstra timer, hvis du ønsker det.
Det vigtigste er, at der findes en løsning, som fungerer for både dig og virksomheden.
Hvad kan du glæde dig til?
En fast stilling i en solid og veldrevet virksomhed
Moderne CNC-maskiner og robotteknologi
Rene, lyse og velholdte produktionsfaciliteter
En nærværende ledelse, der selv tager del i arbejdet
Et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer
Fleksible arbejdstider og mulighed for faglig udvikling
Skal vi tage en snak?
FLAIR står for formidlingen af denne rekruttering og hjælper virksomheden med at finde de rette medarbejdere til faste stillinger.
Er du allerede i arbejde, skal det ikke holde dig tilbage. Virksomheden venter gerne på den rette kandidat, og vi tager naturligvis en fortrolig dialog med dig om mulighederne.
Måske er din næste arbejdsplads bedre, end du forestiller dig?
Send dit CV og din ansøgning via ansøgningslinket.
Vi glæder os til at høre fra dig!
This job ad from Flair Group ApS was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Flair Group ApS? Post jobs on jajob.dk for free.
PowerMatch ApSHorsens
Rekruttering DjurslandHorsens
PowerMatch ApSHorsens
HiTalento ApSSkanderborg
TEMcompany ApSÅbyhøj
JKS Tech&MetalAarhus C
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…