Engageret og dynamisk lærer til undervisning på grundfag søges til ZBC i Slagelse

ZBC

From Jobnet

Brænder du for at gøre en forskel og uddanne fremtidens dygtigste håndværkere inden for byggeri- og industrifagene? Så har ZBC måske jobbet til dig.

Vi søger en engageret lærer til at undervise i primært fysik og matematik på vores grundforløb indenfor bygge- og industrifaglige EUD- og EUX-uddannelser i Slagelse.

Vi søger grundfagslærer med flere kombinationer. Vi søger en underviser med grundfagskompetencer inden for fysik og matematik på op til C-niveau.

Ud over grundfagsundervisning skal du også være indstillet på, at undervise i andre fag som eksempelvis teknologi, byggeri og samfund samt byggeri og arbejdsmiljø.

Om jobbet

På ZBC arbejder vi for at skabe en praksisnær og motiverende undervisning, hvor eleverne oplever en tydelig sammenhæng mellem grundfagene og deres erhvervsuddannelse.

Vi lægger vægt på en undervisning, der både styrker elevernes faglige kompetencer og understøtter deres motivation og trivsel.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Varetage undervisning på grundforløb i fysik og matematik.
  • Sikre faglig kontinuitet og progression i undervisningen.
  • Skabe en varieret, motiverende og praksisnær undervisning.
  • Bidrage til et trygt og positivt læringsmiljø for eleverne.

Du vil, i samarbejde med teamet på byggeri- og industriuddannelserne, udvikle undervisningen, pædagogikken og skolemiljøet, og således stræbe mod det bedste læringsmiljø for vores elever.

Det sker ved at skabe gode relationer til vores elever og ved at relatere grundfag til praksisnære og virkelighedsorienterede cases, hvor en del af grundfagsundervisningen foregår i værkstederne, netop der, hvor eleverne allerhelst vil være.

Få et indblik i arbejdslivet på en af ZBC’s mange spændende uddannelser – se videoen her.

Citater fra vores medarbejdere:

”Jeg blev taget rigtig godt imod af kolleger, og jeg oplevede fra dag ét at der var faglig sparring”, Hans Christian Højgaard.

”Man møder med det samme rasende flinke mennesker, der bare vil hjælpe. Det er et virkelig godt arbejdsmiljø, synes jeg”, Martin Bank Samsing.

Om dig

Du har lyst til at bidrage til den løbende udvikling af uddannelsen sammen med dine kolleger, og du er interesseret i de faglige og pædagogiske udfordringer jobbet som lærer indebærer, såsom udviklingsaktiviteter, sociale arrangementer, engagement i elevernes liv og trivsel.

Hvad kvalificerer dig til jobbet?

  • Du er uddannet folkeskolelærer eller lignende med undervisningskompetencer i fysik og matematik på niveau F, E, D og C.
  • Du skal have minimum 2 års erhvervserfaring inden for området.
  • Du har en høj faglighed og en dyb interesse for at undervise og udvikle.
  • Du er praksisorienteret, og du kan lide at udforske og eksperimentere med dit fag og kan sætte det i erhvervsfaglige sammenhænge.
  • Du er en dygtig formidler, som brænder for at arbejde med unge mennesker.
  • Måske har du tidligere erfaring med at arbejde med elever – det vigtigste er dog, at du brænder for at videregive din faglige viden og dine erfaringer.
  • Du går til dit arbejde med godt humør og et positivt sind.
  • Du kan lide at arbejde i teams.
  • Kan undervise ud fra praksis- og projektorienterede forløb.

Hvis du har gennemført en pædagogisk uddannelse på diplomniveau og har almene kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, er det et plus, men det er ikke et krav. I så fald sørger vi for, at du får den nødvendige pædagogiske efteruddannelse, så du kan matche de undervisningsmæssige krav, der stilles til en underviser.

Vi forventer derudover, at du er fagligt stærk og har mod på at indgå i tværfaglige samarbejder med dine kolleger, da vores grundfagsundervisning i høj grad skal foregå i værkstederne, i samarbejde med vores dygtige faglærere på en levende skole, hvor vi samarbejder med erhvervslivet.

Vi tilbyder

En spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med stærke relationer til grundskolen, det omgivende samfund og de videregående uddannelser.

ZBC er en arbejdsplads med en åben, respektfuld og anerkendende omgangstone, hvor vi i tæt dialog mellem ledelse og medarbejdere løser dagligdagens udfordringer.

Du vil få et job med udfordringer og med rig mulighed for personlig og faglig udvikling samt gode og erfarne kolleger, der står klar til at hjælpe og give medspil.

Du bliver en del af ZBC. Vi er over 900 medarbejdere, der med hver vores faglighed bidrager til, at vores godt 6.000 elever og kursister dagligt får en god faglig og social oplevelse.

Det er en styrke at have kolleger med forskellige faglige og personlige baggrunde, og derfor vil du opleve, at vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode og at samskabelse på tværs af fagligheder er en stor del af vores hverdag og DNA på ZBC.

Ansættelse

Der er tale om en fast stilling på fuldtid og vi ser frem til at byde dig velkommen 1. januar 2027 eller efter aftale.

Ansættelsen er på ZBC, og dit tjenestested vil som udgangspunkt være på Bredahlsgade 1B i 4200 Slagelse.

Ansættelse sker på tjenestemandslignende vilkår i henhold til aftaler indgået mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Det indebærer blandt andet en pensionsordning på 18 %.

Som uddannelsesinstitution indhenter vi børneattest i forbindelse med en evt. ansættelse.

Ansøgning

Har ovenstående vakt din interesse? Så klik på knappen "Søg jobbet" nederst i stillingsopslaget og upload ansøgning, CV samt relevant uddannelsesdokumentation. Der modtages alene ansøgninger via link/formular i stillingsopslaget.

Vi skal have din ansøgning senest den 23. november 2027. Ansøgninger modtages ikke efter ansøgningsfristens udløb.

Vi afholder løbende samtaler, så send meget gerne en ansøgning allerede i dag. Beslutning om ansættelse træffes dog først efter ansøgningsfristens udløb.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Ved ansættelse lægger vi alene vægt på kvalifikationer og kompetencer.

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:
uddannelsesleder Martin Jensen på ☎ 3193 5636 eller på ✉️mjj@zbc.dk

Hvem er vi

Hos ZBC får du over 1.000 kolleger. Vi har et af Danmarks bredeste udbud af erhvervsuddannelser, HHX, HTX og 10. klasse. Vi har over 6.000 årselever og skoler i 8 byer på tværs af Sjælland.

Hos ZBC har vi et stort udvalg af kurser og efteruddannelse til erhvervslivet. Vi er kendetegnet på høj kvalitet og et nært samarbejde med det erhvervsliv, som vi uddanner til.

Bliv klogere på zbc.dk og kurser.zbc.dk og følg os på LinkedIn, Facebook, Instagram og YouTube.

This job ad from ZBC was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for ZBC? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (10521815)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from ZBC
Apply on company site