Afdelingsleder til 0. – 6. klasse til Gram Skole

Haderslev Kommune

From Jobnet

Vil du være med til at skabe de bedste rammer for børns læring, trivsel og udvikling?

Gram Skole søger en engageret og ambitiøs afdelingsleder, der sammen med skolens øvrige ledelse, skolebestyrelsen og medarbejderne vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af en skole, hvor fællesskab, faglighed, engagement og respekt går hånd i hånd.

Vi søger en leder, der både kan få hverdagen til at fungere, skabe følgeskab blandt medarbejderne og bidrage aktivt til udviklingen af skolens pædagogiske praksis. En leder, der ser relationer som fundamentet for god ledelse, og som motiveres af at gøre en forskel for børn, medarbejdere og familier.

Vi lykkes i fællesskab
Som afdelingsleder bliver du en del af skolens ledelsesteam og får en central rolle i både den daglige pædagogiske drift og den strategiske udvikling af skolen.

Du vil være en synlig og nærværende leder, der med tydelighed, tillid og anerkendelse understøtter medarbejdernes arbejde og bidrager til stærke fællesskaber for børnene.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • varetage personaleledelse for en gruppe lærere og pædagoger
  • skabe tydelig retning, struktur og forventningsafstemning i hverdagen
  • understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og professionelle læring gennem sparring, feedback og opfølgning
  • lede og inspirere udviklingen af undervisning, læringsmiljøer og pædagogisk praksis med afsæt i skolens værdier og ambitioner
  • have ansvar for udvalgte pædagogiske udviklingsområder, f.eks. udvikling af strategier og implementering af disse, herunder fysiske læringsmiljøer, IT og teknologiforståelse
  • lede og udvikle skolens Pædagogiske Læringscenter (PLC) som en central drivkraft for læring, læsning, vejledning og faglig udvikling
  • sikre og udvikle overgangsarbejdet mellem det lokale dagtilbud Børnehuset Nobi og Gram Skole, så børn og familier oplever tryghed og kontinuitet
  • medvirke til implementering og videreudvikling af skolens øvrige pædagogiske indsatsområder og udviklingsprojekter
  • sikre koblingen mellem kommunale og lokale strategier, skolens mål og den daglige praksis på skolen
  • indgå i tværfaglige samarbejder med blandt andet PPR, familierådgivning, dagtilbud og øvrige kommunale aktører
  • bidrage aktivt til det samlede ledelsesteam, hvor vi løfter opgaverne i fællesskab og sammen udvikler skolens organisation, kultur og kvalitet.

Vi søger:
Vi forestiller os, at du har en lærerfaglig baggrund og har en lederuddannelse eller er klar på at begynde en Diplom i Ledelse. Det vigtigste er dog, at du har lyst og evne til at skabe resultater gennem mennesker.

Ingen kan det hele, men vi vægter, at du:

  • kan motivere medarbejdere og skabe engagement og følgeskab
  • er tydelig i din kommunikation og samtidig anerkendende i din tilgang
  • kan bevare roen og træffe beslutninger i komplekse og pressede situationer
  • har indsigt i og ambitioner for undervisning, læring og børns udvikling
  • kan og vil omsætte strategiske mål til konkrete handlinger i praksis
  • arbejder systematisk, struktureret og involverende
  • har stærke relationelle kompetencer og skaber tillidsfulde samarbejder
  • evner at være i og lede forandringsprocesser, og skabe mening i nye tiltag
  • har digital forståelse og gerne erfaring med administrative opgaver og systemer
  • er loyal over for fælles beslutninger og bidrager aktivt til det samlede ledelsesarbejde
  • balancerer det empatiske med evnen til at sætte retning, følge op og skabe resultater.

Hvem er vi på Gram Skole?
Gram Skole ligger centralt i Gram by og er et vigtigt samlingspunkt i lokalsamfundet. Vi har ca. 250 elever fra 0. til 9. klasse samt specialklasserække og SFO. Skolen er kendetegnet ved et stærkt samarbejde på tværs af årgange og faggrupper.

På Gram Skole arbejder vi målrettet med klyngesamarbejde og co-teaching. Vi tror på, at stærke professionelle fællesskaber giver de bedste muligheder for at skabe deltagelsesmuligheder, læring og trivsel for alle børn. 

På vores skole er alle børn børn. Dette betyder bl.a. i dagligdagen, at der er undervisning og fællesskaber på tværs af almen og special. Vores specialklasser er placeret aldersintegreret på skolen. Vi er STOLTE af de deltagelsesmuligheder, som det giver alle børn.

Vi arbejder ud fra værdierne:
Faglighed • Fællesskab • Engagement • Respekt 

Vi tilbyder:

  • en spændende lederstilling med stor mulighed for at præge skolens udvikling
  • et tæt og velfungerende ledelsesteam
  • dygtige og engagerede medarbejdere
  • et stærkt lokalt forankret skolefællesskab
  • et differentieret og konstruktivt forældresamarbejde
  • gode muligheder for faglig og personlig lederudvikling
  • en skole, hvor relationer, fællesskab og ambitioner går hånd i hånd.

Se mere om os i vores introduktionsvideo her

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. februar 2027.

Vær opmærksom på, at ansættelsesprocessen kan omfatte indhentning af referencer og eventuel straffeattest.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og skolelederforeningen (DLF) på løntrin 46. Den forventede startløn ligger på ca. 49.729,33 kr. plus pension. Den endelige placering baseres på objektive kriterier som f.eks. relevant uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte skoleleder, Majbrit Buciek Schmidt på telefon 21 39 50 64. Er du interesseret i et møde og rundvisning med Majbrit, kan du ringe til skolens kontor på telefon 74 34 33 00.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest onsdag den 2. december 2026. 

Ansættelsessamtaler:

  • 1. runde: torsdag den 3. december 2026. 
  • 2. runde: torsdag den 10. december 2026. 

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

This job ad from Haderslev Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Haderslev Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189757)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Haderslev Kommune

Similar jobs

More Management jobs
Apply on company site