Pædagog til Børnehuset NOBI – afdeling Gram

Haderslev Kommune

From Jobnet

Vil du være med til at udvikle fremtidens dagtilbud sammen med os?

Børnehuset NOBI søger en uddannet pædagog på 37 timer ugentligt til en fast stilling pr. 1. februar 2027. Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.

Vi er en 0-6 års institution i udvikling, hvor vi i disse år arbejder målrettet med at styrke kvaliteten i vores pædagogiske praksis og skabe de bedst mulige læringsmiljøer for børnene. Samtidig er vi i gang med en ny sammensætning af huset, og derfor er stillingen ikke på forhånd knyttet til hverken vuggestue eller børnehave. 
Vi søger altid de rette pædagoger til NOBI – og sammen finder vi det bedste match.

Hvem er vi?

I Børnehuset NOBI arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og et fælles ønske om at skabe en hverdag, hvor børn oplever tryghed, deltagelse, nysgerrighed og udvikling.

Vi er optagede af at udvikle vores læringsmiljøer, så alle børn oplever at høre til i fællesskabet og får mulighed for at trives, lege, lære og udvikle sig. Vi tror ikke på den perfekte praksis – men på den reflekterede praksis, hvor vi sammen undersøger, evaluerer og udvikler det, vi gør.

Vi arbejder med udgangspunkt i Haderslev Kommunes værdier:

  • Dialog, Fællesskab, Ambitioner og Resultater.

For os betyder det, at vi er nysgerrige på hinandens perspektiver, tager ansvar for fællesskabet, har høje faglige ambitioner på børnenes vegne og hele tiden er nysgerrige og undersøgende på, om vores handlinger skaber værdi for børnene.

Vi søger dig, der er:

  • er uddannet pædagog og fagligt velfunderet
  • ser børn som aktive deltagere i fællesskaber
  • er nysgerrig på egen og fælles praksis
  • trives i en organisation, der er i udvikling
  • bidrager aktivt til refleksion, faglige dialoger og samarbejde
  • kan skabe stærke relationer til børn, kolleger og forældre
  • har fokus på legens betydning for børns trivsel, læring og udvikling
  • har lyst til at være medskaber af den retning, vi er på vej i.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads med ambitioner på børnenes vegne
  • dygtige og engagerede kolleger
  • mulighed for faglig udvikling og indflydelse på praksis
  • en ledelse, der prioriterer faglig sparring og udvikling
  • et stærkt fokus på samarbejde, dialog og fælles ansvar
  • en institution, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på den fortsatte udvikling.

Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét.

Til gengæld forventer vi, at du møder ind med engagement, faglig nysgerrighed og lyst til at bidrage til vores fælles udvikling og et stærkt fagligt arbejdsfællesskab. 
Vi tror på, at kvalitet skabes sammen, og at de bedste løsninger opstår, når vi bringer forskellige erfaringer og perspektiver i spil.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse efter nærmere aftale. Vi er en kommune der vægter balance mellem arbejdsliv og privatliv. En god dialog om livsfaser er vi klar på.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation. Den forventede startløn ligger i intervallet mellem 33.620 kr. - 43.970 kr. plus pension. Den endelige placering i intervallet baseres på objektive kriterier som f.eks. relevant uddannelse og dokumenteret erhvervserfaring.

Ansættelsesdato: 1. februar 2027.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål eller ønsker en rundvisning, er du velkommen til at kontakte:

  • Daglig pædagogisk leder, Stavroula Andersen, telefon 20 34 10 38.
  • Institutionsleder, Trine S. H. Mortensen, telefon 51 23 40 53.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 4. december 2026 kl. 12.00.

Samtaler afholdes den 14. december 2026.

Børnehuset NOBI – et sted hvor vi ønsker at udvikle kvalitet gennem dialog, fællesskab, ambitioner og resultater.

Om Haderslev Kommune
Vi er en organisation med ambitioner for både Haderslev Kommune og os selv. Vi arbejder målrettet og nytænkende, skaber resultater sammen og tør sigte højt. Hos os er dialog og fællesskab nøglen til udvikling – på tværs af fag, borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 har 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser. Alt det kan du blive en del af med et job hos os.

This job ad from Haderslev Kommune was collected from Jobnet. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Haderslev Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29189757)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Haderslev Kommune
Apply on company site