ALSLINJEN søger ubefarne skibsassistenter.

Molslinjen

From Emply

ALSLINJEN søger ubefarne skibsassistenter.

Har du lyst til at arbejde til søs på en topmoderne elfærge? 

Kom med ombord på Nerthus – Molslinjens nye elfærge med plads til 600 passagerer og 188 biler! Her er der strøm på en ny generation af færgefart! Overfarten tager kun 40 minutter, og med en batteripakke på 3,1 MWh kan Nerthus lades op på ca. 20 minutter via automatiske ladesystemer i havnen. Nerthus giver dig en moderne arbejdsplads til søs – med mulighed for at komme hjem hver dag.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • Bistå navigatøren under lastning og losning af køretøjer samt betjening af ramper.
  • Indgå i et dynamisk team, der løser de mangeartede opgaver, der forekommer ombord på en færge.
  • Indgå i driftsbesætningen og foretage sikkerhedsrundering og eftersyn af sikkerhedsudstyr.
  • Sikre orden og overblik i passagerområderne samt varetage mindre vedligeholdelsesopgaver.

Hos Molslinjen tror vi på samarbejde, effektivitet og innovation. Du vil opleve en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor vi spiller hinanden gode og hjælper hinanden på tværs af roller og funktioner.

Vi ønsker os at du er: 

  • Initiativrig med gåpåmod og mødestabil.
  • Pligtopfyldende og nysgerrig.
  • Serviceminded og imødekommende, da jobbet indebærer en høj grad af kundekontakt.
  • I besiddelse af de nødvendige certifikater; bevis som Ubefaren Skibsassistent samt gyldigt sundhedsbevis og bevis for grundlæggende søsikkerhed.

Har du gennemført kurset STCW – Brandbekæmpelse i skibe (STCW A-VI/1-2) med træning i brandbekæmpelse, røgdykning og personredning er det en fordel men ikke et krav.

Du skal kunne transportere dig til og fra arbejde i enten Bøjden på Fyn eller Fynshav på Als. Færgens hjemhavn er Fynshav.

Vi tilbyder:

  • Et attraktivt job som Ubefaren Skibsassistent, hvor din uddannelse og læring bliver prioriteret.
  • Mulighed for erhvervelse af nye kompetencer, herunder vagtholdsbevis og MES-kursus.
  • Overnatning ombord når du har vagter som en del af sikkerhedsbesætningen.
  • Rabatterede billetter til alle Molslinjens færger samt rabat på køb ombord.

Vil du med ombord: Send dit CV og din ansøgning allerede i dag. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen: Kontakt Coordinating Master Mikael Kjerulf på mik@molslinjen.dk

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Om Molslinjen

Rederiet Molslinjen driver ALSLINJEN, BORNHOLMSLINJEN, FANØLINJEN, LANGELANDSLINJEN, MOLSLINJEN, SAMSØLINJEN, KOSTERLINJEN og ØRESUNDSLINJEN.

Molslinjen er en del af EQT-ejede Nordic Ferry Infrastructure (NFI), der opererer færgeruter i Norge, Danmark og Sverige med en flåde på mere end 20 skibe, over 50 ruter og ca. 26 millioner passagerer årligt.

Vi har skabt en arbejdsplads, der tilbyder vores ca. 2.000 medarbejdere en spændende hverdag, hvor en uformel omgangstone, høj faglighed og frihed under ansvar går hånd i hånd.

Når du hører os sige ”Kombardo”, så er det et udtryk for den service og omsorg, vi præsenterer vores færgegæster for – men samtidig er Kombardo også et udtryk for, hvordan vi omgås og hjælper hinanden som kolleger. Vil du med ombord? Så Kombardo!

 

 

 

This job ad from Molslinjen was collected from Emply. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Molslinjen? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (17881248)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Molslinjen
Apply on company site