Pædagog til Specialfritidsinstitutionen ved Strandparkskolen (34 timer om ugen)
Københavns KommuneKøbenhavn SV
Sandslottet søger en ny pædagog til vores vuggestue (er du PAU og ønsker at læse meritpædagog, så søg også gerne) – kom og vær en del af et sundt, godt og trygt børnehus med højt fokus på faglighed, arbejdsfællesskab og trivsel.
Vores ønsker til dig
Du er erfaren eller (snart) uddannet, men ønsker særligt at arbejde med vuggestuebørn. Du skal indgå i et team med to andre på stuen, ligesom du vil være en del af vuggestueteamet, der består af to andre stuer. Du vil altså indgå i et bredt samarbejde, og vi forventer derfor, at du har gode samarbejdsevner og er engageret i den daglige planlægning og udvikling.
Du er fagligt ambitiøs og kompetent og er opsat på, at vi hele tiden lever op til de ting, vi siger, vi gør. Du vil sammen med dine kolleger arbejde for, at den faglige kvalitet altid er høj, og at vi hele tiden har fokus på at blive den bedste daginstitution som muligt. Du og dine kolleger vil bistå de faglige fyrtårne, sprogansvarlige og pædagogiske ledere i deres arbejde med de udviklingsprocesser, de sætter i gang med henblik på at forbedre vores praksis. Dette kræver et stort arbejde og fokus på vores praksis – hele tiden.
Vigtigst er dog, at du ønsker at arbejde med vuggestuebørn og har lyst til at gør en forskel for børnene. Du ønsker at være med til at skabe de bedste forudsætninger for et godt børneliv, hvor børnene oplever dig som omsorgsgiver og tryghedsskabende. Du forstår, hvor altafgørende dette er for at skabe et godt pædagogisk miljø, hvor børnene trives og udvikles.
Vi leder efter dig, som har gode relationskompetencer, da det er gennem de gode barn/voksenrelationer, at du bedst kan arbejde udviklende med børnene. Du formår at møde barnet netop dér, hvor dét er i dets udvikling og herudfra sammen med dine kolleger planlægge relevante pædagogiske aktiviteter, der omfavner både fællesskabets- og det enkelte barns behov.
Vi tilbyder spændende opgaver, udvikling og ansvar
Stillingen som pædagog i Sandslottet giver muligheder for at udvikle din egen faglighed og være med til at sætte rammerne på din stue. Der er gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdet, så du kan se dig selv som en aktiv del af Sandslottet.
Vi garanterer dig en arbejdsplads, der har gensidige forventninger til hinandens engagement, bidrag og deltagelse i den faglige udvikling – og vi forventer, at du har lyst til at udvikle vores skønne lille hus sammen med os.
Som pædagog skal du i øvrigt se dig selv som ansat i hele Sandslottet – du bliver en del af husets større fællesskab. Det betyder, at du vil opleve at skulle arbejde på tværs af vuggestuen og børnehaven. Eksempelvis ved overgangen fra vuggestue til børnehave. Her er samarbejdet med børnehaven særligt vigtigt for, at det nye barn oplever en god overgang med kontinuitet, tryghed og ikke mindst glæde ved at skulle starte i børnehaven.
I Sandslottet har vi to pædagoger og én medhjælper på hver stue, så der er en høj andel af uddannede kolleger, der er med til at sætte en høj faglig barre. Du har altså mange dygtige kolleger omkring dig, så du aldrig står alene med fagligheden. Derudover har vi to ekstra medarbejdere i huset ifm. ekstra midler tilført på baggrund af minimumsnormeringer. Disse medarbejdere er med til at bemande eftermiddagene, så vi på flere stuer oplever at have tre medarbejdere på stuen – også om eftermiddagen.
Sandslottet – en lille institution med masser af muligheder
Institutionen har høj faglig kvalitet, hvilket det seneste pædagogiske tilsyn netop bekræfter. Her opnåede vi 'vedligehold indsats' på tilsynets samtlige seks vurderingskriterier.
Vi er en lille institution med 80 børn i alderen 0-6 år, som fordeler sig på to børnehavegrupper og tre vuggestuegrupper. Vi bor i et nyt hus i dejlige omgivelser tæt ved Amager Strand, Lergravsparken, Kløvermarken, bibliotek og meget andet – og vi bruger gerne lokalområdets mange muligheder i vores dagligdag.
Hos os bliver du en del af et tæt og godt arbejdsfællesskab, der forstår vigtigheden af at indgå gode aftaler for samarbejdet – både i det helt lavpraktiske og når der sker større ændringer i huset. Således evner vi at skabe gode forudsætninger for den høje trivsel, hvilket seneste trivselsundersøgelse (TU25) netop har vist, vi har – det er altafgørende for den gode dagligdag og arbejdsglæde. At vi er et lille hus er kun befordrende for den tryghed børnene oplever i Sandslottet, ligesom det har stor positiv betydning for det kollegiale sammenhold og faglige fællesskab.
I Sandslottet er alles stemmer vigtige, og du får god mulighed for at sætte dit præg på huset, dagligdagen og dine egne arbejdsopgaver – for det skal være sjovt og udviklende at gå på arbejde.
Mad- og måltidspædagogik
I Sandslottet har vi særligt fokus på maden og måltidet. Måltidet er en aktivitet i sig selv, hvor børnenes ret til udvikling og læring er toneangivende. Derfor fylder både samtalen, fællesskabet og selvhjulpenheden meget, når frokosten og eftermiddagsmaden serveres i Sandslottet. Vi inddrager derudover både vuggestue- og børnehavebørnene ugentligt i husets madlavning, hvor både det pædagogiske personale og køkkenpersonalet forbereder og udfører aktiviteter med børnene som medskabere af den mad, vi serverer for resten af huset.
Udover at maden skal have en nærings- og mæthedsværdi, skal maden så meget mere i Sandslottet. Den skal stimulere flere sanser, og derfor taler vi også meget med børnene om den mad, vi serverer. Duft, smag, konsistens, æstetik mv. er blandt andet en del af vores samtaler med børnene. Dette er med til at skabe det 'madmod', som vi oplever en stor grad af i vores børnehus.
Du kan læse om vores pædagogiske overvejelser omkring mad og måltidet i Sandslottet på Børne- og Ungdomsforvaltningens LinkedInprofil her. Og er du nysgerrig på den mad, vi tilbyder vores børn, kan du besøge vores instagram-profil, hvor gode eksempler på vores varierede og inspirerende kost er illustreret. Du kan i øvrigt læse Sandslottets pædagogiske grundlag og læreplan på vores hjemmeside, som du med fordel kan orientere dig i forud for din ansøgning og evt. samtale.
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på 37 timer om ugen, og vi håber, du kan starte den 1. januar 2027 eller snarest herefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Vil du vide mere om stillingen?
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil vide mere om Sandslottet, er du velkommen til at ringe til pædagogisk leder Ruben Lykkegaard på 23 71 33 80.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest tirsdag den 1. december 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 50.
This job ad from Københavns Kommune was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.
Recruiting for Københavns Kommune? Post jobs on jajob.dk for free.
Københavns KommuneKøbenhavn SV
Københavns KommuneKøbenhavn NV
Frederiksberg KommuneFrederiksberg
Rødovre KommuneRødovre
Gentofte KommuneDyssegård
Frederiksberg KommuneFrederiksberg
The AI assistant can make mistakes. Check important information. Write to support
Hi! I can answer questions about jajob and search jobs. Log in for help with your profile or applications.
Thinking…