Sygeplejerske til P1, Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg i Svendborg

Region Syddanmark

From HR-Manager

Sygeplejerske til P1 i Svendborg – bliv en del af et stærkt tværfagligt fællesskab

Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg søger en sygeplejerske til en fast stilling på afsnit P1 med tiltrædelse 1. januar 2027

Vil du arbejde med psykiatrisk sygepleje i et afsnit, hvor relationen til patienterne, høj faglighed og et godt arbejdsmiljø er centrale? Så kan du være vores nye kollega.

Om P1

P1 er et specialiseret psykiatrisk døgnafsnit med 15 sengepladser. Vi behandler primært patienter med personlighedsforstyrrelser, belastningsreaktioner og ADHD.

Vores behandling bygger på en miljøterapeutisk tilgang og dialektisk adfærdsterapi (DAT). Vi prioriterer:

  • det relationelle samarbejde med patienterne
  • et tæt tværfagligt samarbejde med pårørende
  • et godt samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

På P1 vægter vi faglighed, refleksion og et sundt arbejdsmiljø højt. Vi arbejder målrettet med at forebygge konflikter og tvang og med løbende at udvikle kvaliteten i vores behandling.

Dine opgaver

Du får en introduktionsperiode på fire uger, hvor du lærer afsnittet, kollegerne og de relevante arbejdsgange at kende. Derefter bliver du gradvist oplært i rollen som kontaktperson for en eller flere patienter.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • indgå i den daglige miljøterapi og det relationelle arbejde med patienterne
  • udarbejde problemorienterede plejeplaner og akutte tvangsforebyggende indsatsplaner
  • deltage i behandlingskonferencer, triagere patienter og medvirke ved udskrivelser
  • samarbejde med pårørende og eksterne samarbejdspartnere
  • varetage funktionen som ansvarshavende sygeplejerske i dine vagter, når du er oplært til det
  • bidrage til et godt læringsmiljø for elever og studerende.

Du deltager desuden i obligatoriske kurser og uddannelser samt supervision mindst fire gange om året. Sammen med dine kolleger og afsnittets arbejdsmiljøgruppe er du med til at udvikle et trygt og fagligt stærkt arbejdsmiljø.

Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske og enten har erfaring fra psykiatrien eller lyst til at lære specialet at kende
  • kommunikerer tydeligt og møder patienter, pårørende og kolleger med respekt
  • kan bevare roen og samarbejde i akutte situationer
  • tager ansvar, arbejder selvstændigt og samtidig bruger dine kolleger aktivt
  • bidrager med nysgerrighed, pålidelighed og godt humør i hverdagen.

Det er en fordel, hvis du er specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske eller uddannet klinisk vejleder, men det er ikke et krav.

Det tilbyder vi

  • En introduktion tilpasset din erfaring og dine behov
  • En mentorordning i mindst seks måneder
  • Regelmæssige personalemøder, supervision og ugentlig refleksion
  • En årlig temadag for hele personalegruppen
  • Uddannelsesmuligheder, herunder grunduddannelse i DAT
  • Et afsnit, der arbejder systematisk med at forebygge konflikter og tvang
  • Engagerede kolleger, der prioriterer både faglighed og samarbejde.

Arbejdstid og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen i blandede vagter. Som udgangspunkt arbejder du hver anden weekend. Du kan også vælge at arbejde hver tredje weekend; i så fald forventer vi, at du har aftenvagter i dine arbejdsweekender.

Du ansættes efter gældende overenskomst.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet- overenskomst 32.17.1 – løn pr. 1.4.2026.
Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.  

Se startløn for stillinger i Region Syddanmark: Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026 

Ansøgning og kontakt

Send din motiverede ansøgning sammen med CV, eksamensbevis og eventuel dokumentation for anciennitet og uddannelse.

Vi indhenter referencer før endelig ansættelse, men først når du har fået tilbudt stillingen og har takket ja. Medbring derfor kontaktoplysninger på din seneste nærmeste leder til samtalen.

Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Louise Delfs på telefon 24 96 67 41 eller stedfortræder Malene Hoelstad på 99 44 96 20.

Ansættelsessamtaler afholdes 25. november 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

This job ad from Region Syddanmark was collected from HR-Manager. jajob.dk shows a copy and checks several times a day that it is still open. Applications go to the employer's own site.

See the original ad

Recruiting for Region Syddanmark? Post jobs on jajob.dk for free.

About this employer

  • Verified CVR (29190909)
  • New on jajob, no reply history yet
Follow Get notified of new jobs from Region Syddanmark
Apply on company site